Astrid Lindgren og Gud4 minutters læsning

Savner du også livstegn fra Gud? Er det så, fordi du føler, at de ikke er der, eller ser du dem bare ikke? Jeg fik et livstegn helt uventet - i biografen.

En af mine talentfulde bekendte blev for nylig interviewet i en avis i anledning af, at han er pladeaktuel. Artiklen havde overskriften: ”Jeg savner ofte minimum af livstegn fra Gud”.

Vi har brug for livstegn fra Gud, som ikke lige kan slås op på side et-eller-andet i Bibelen, selvom det er dér, de primært er. Og Gud giver dem også, men ofte lægger vi bare ikke mærke til dem. Måske fordi vi har en særlig forventning om, hvordan de skal føles?

Forleden var jeg i biografen og havde ingen forventning om, at det skulle være specielt opbyggeligt at se ”Unge Astrid”. Jeg har stor respekt for Astrid Lindgrens forfatterskab og er som mange andre vokset op med Pipi og Emil, men jeg forventede en kvindehistorie a la Lise Nørgaard, der ofrede sine børn for karrieren. Men jeg blev overrasket. Her viste Gud et livstegn.

Astrids stærke moderkærlighed

Der var oprør i Astrid mod kønsrollemønstrene. Men det ser jeg ikke noget problem i. At der også var oprør mod Guds ægteskabsordning, er et større problem, og der var også for meget hud i filmen efter min smag. Men når det så er sagt, fremviste filmen en meget stærk og vedholdende moderkærlighed hos unge Astrid.

Det var hjerteskærende at se Astrids forgrædte ansigt, da hun med mælketunge bryster snøret til måtte efterlade sin 14 dage gamle søn i Danmark hos en plejemor. På grund af familiens og samfundets uvilje og faderens angst for at komme i fængsel på grund af utroskab.

Det smertede langt ned i livmoderen at se passtemplerne, der vidnede om de mange gange, Astrid i smug besøgte sin søn nogle få dage, mens hun udholdt ventetiden på udfaldet af faderens dom.

Klumpen i halsen pressede sig på, da Astrid hørte sin søn sige mor – til sin plejemor. Og vandet steg faretruende i øjnene, da sønnen sagde: Nej, jeg vil ikke puttes af dig, men af min mor. Og det flød over, da sønnen vendte ryggen til hende, da hun ville sige farvel for denne gang.

Endelig faldt dommen for utroskab – 1000 kroner i bøde. Faderen var glad, friede til Astrid og sagde, at nu kunne de hente hendes søn hjem til Sverige og til hans andre 8 børn fra tidligere ægteskab. ”1000 kroner! Fik du en bøde? Skal du ikke i fængsel?” var Astrids vantro reaktion. Så skred hun – og som enlig mor hentede hun sin søn hjem.

Gud elsker som en mor – eller omvendt

Jeg skal ikke forsvare Astrid Lindgrens moralske liv. Jeg kender heller ikke hendes gudsforhold. Det er jo heller ikke sikkert, at filmen svarer til virkeligheden. Men film-Astrids reaktion som mor er typisk gudskabt. Jeg har endnu til gode at se en film, hvor en far kæmper så vedholdende for sit barn – og sit barns kærlighed. Og selvom sådan en film findes, er det dog bemærkelsesværdigt, at der stadig i vores tid er langt flere enlige mødre end enlige fædre. Og dér slog det mig:

Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig (Es 49,15).

Når Gud således elsker verden, gør han det med en mors kærlighed. Eller omvendt: I alle kvinder har Gud skabt potentialet til at vise hans kærlighed til sin skabning på denne helt særlige mor-måde. Det er en kærlighed, der ikke er afhængig af barnets præstationer, evner eller imødekommenhed. En kærlighed, der varer ved, selvom barnet vender ryggen til og siger nej. En kærlighed, der udøser evig omsorg, når barnet kommer hjem.

Så vil du have livstegn fra Gud? Læg mærke til mødrene. Dér afspejles hans kærlighed.

p.s.: Jeg ved godt, synden også har forvrænget moderkærligheden.

p.p.s: Kunstnerisk var filmen fantastisk flot. Kan kun anbefales.

 


Læs også:

Hvad hjertet er fuldt af …
Forårs-snevejr er ikke farligt
Den uhellige treenighed
Ikke at vælge er også et valg
Uden pinse ingen Jesusvidner

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook