Den rette lære – og hvad så?

”Det vigtige er jo ikke så meget læren, men livet.” Hvordan skal man forholde sig til en sådan tankegang? Hvad siger Bibelen om forholdet mellem den rette lære og livet?

Den rette lære. Det lyder tørt og kedeligt. Men det tungeste argument for at vi ikke skal gå for meget op i den sag er nok snarere, at det virker irrelevant og livløst.

Sådan tror jeg mange kan have det og jeg tror faktisk også vi ser tendenser til denne tankegang i vores tids kristendom. Sandheden – det Bibelen lærer os om det ene og det andet – opleves ikke så vigtig. ”Det vigtige er jo ikke så meget læren, men livet,” siger man. ”Hvad er den rette lære uden det rette liv?” spørger man. Fra tid til anden kan man måske endda blive advaret om, at vi skal være varsomme med at gå for meget op i den rette lære.

Meget af denne tankegang tror jeg skyldes en generel tendens i tiden, nemlig at vi ikke i særligt høj grad er interesseret i spørgsmålet ”Er det sandt?” men i stedet ”Virker det?”. Dette gør sig gældende på flere planer og jeg tror også at tendensen siver ind blandt kristne og påvirker vores syn på forholdet mellem den rette lære og livet.

Med dette blogindlæg vil jeg gerne komme med et modspil til tanken om at den rette lære og livet er to forskellige størrelser, der ikke kan forenes og at vi ikke bør gå for meget op i førstnævnte, fordi det kan betyde at vi går for lidt op i sidstnævnte.

Et eksempel

Skal vi bare tage ét eksempel på forholdet mellem lære og liv, kunne det være den aktuelle kønsdebat, hvor de traditionelle kønsforståelser er under pres og i stadig højere grad betragtes som en konstruktion. For at vide hvordan vi som kristne skal leve i et sådant samfund og agere i denne virkelighed – vi kan kalde det for ”det rette liv”, er det jo utvetydigt nødvendigt, at vi ved hvad Bibelen siger på dette område – lad os kalde det for ”den rette lære”. Vi bliver nødt til at kende til en bibelsk etik på området for at vide hvordan vi skal forholde os til den etik, som hersker i samfundet. Den rette lære og det rette liv er altså i kønsdebatten ikke to forskellige størrelser, men to uadskillelige størrelser. Sådan er det i dette eksempel og sådan er det generelt.

Hvad siger Bibelen?

Lad os se lidt på nogle bibelsteder, der taler om forholdet mellem den rette lære og livet.

“Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, er han hovmodig og forstår ingenting.” (1 Tim 6,3-4a)

I dette vers kommer Paulus med en klar advarsel mod vranglærerne. Modsætningen er at holde sig ”til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt”. Vi bemærker her to ting: 1) Jesu ord og lære (dvs. alt hvad Jesus siger og lærer gennem sig selv og gennem sine apostle) agtes højt af Paulus. 2) Den rette lære ”fører til gudsfrygt”. En tør og livløs omgang dogmatik er ikke den bibelske forståelse af den rette lære. Bibelen lærer os, at den rette lære hænger sammen med et liv i gudsfrygt.

“Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, med håb om evigt liv …” (Tit 1,1-2a)

Paulus beskriver sig selv som Jesu apostel med den opgave at kalde de udvalgte til tro og til erkendelse af sandheden. Læg mærke til at Paulus ser på sandheden – læren, ordet, budskabet, Bibelen – som en naturlig del af kristenlivet. Noget den kristne erkender og lever i og af. Igen ser vi, at denne sandhed ”fører til gudsfrygt, med håb om evigt liv”. Læren og livet hænger sammen. Erkendelse af sandheden knyttes af Paulus sammen med et liv i gudsfrygt og et håb om et evigt liv. Lære og liv skilles ikke ad, men er uløseligt knyttet til hinanden.

“Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære (…). Sigtet med det påbud er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro.” (1 Tim 1,3.5)

Paulus indleder 1. Timotheusbrev med en advarsel mod vranglærere. Men en bibelsk advarsel mod vranglære er ikke et dogmatisk regnestykke uden syn for virkeligheden. En bibelsk advarsel mod vranglære har absolut relevans for livet, hvilket Paulus forklarer i vers 5: ”Sigtet med det påbud er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro.” Igen: lære og liv hænger sammen.

Den rette lære – og hvad så? Tre konklusioner

Denne lille gennemgang af nogle enkelte skriftsteder giver forhåbentlig en idé om hvad Bibelen har at sige om forholdet mellem lære og liv. Som et svar på tankegangen præsenteret i indledningen og spørgsmålet ”Den rette lære – og hvad så?” vil jeg nu give tre konklusioner:

1. Efterspørgslen på den rette lære er et sundhedstegn.

Det er et sundhedstegn, når kristne samles til bibelstudie og når man ønsker bibelundervisning, der kan oplære os og styrke os i troen. Det er et sundhedstegn, når menigheden efterspørger prædikener med substans – ikke virkelighedsfjernt og abstrakt – men med liv, kraft og sandhed. Når kristne bøger bliver åbnet og når internettet bruges til at søge kristen forkyndelse og undervisning. Det er et sundhedstegn, når kristne ønsker en personlig bibellæsning og -fordybelse. Og når man ikke vil skære ned på de forkyndende og undervisende møder, men i stedet prioriterer dem højt. Det er et sundhedstegn, når kristne vil tage på bibelskoler, kristne lejrer og bibelcampings. Og jeg vil faktisk også mene, at det er et sundhedstegn, når forkyndelsen i de troendes forsamling har menighedens opbyggelse og styrkelse i troen på Jesus som sit primære sigte, fremfor at den primært skal være letfordøjelig og udadrettet (om end der ret beset kan være gode hensigter med sidstnævnte).

2. Den rette lære uden ret liv findes – bare ikke i Bibelen.

Den rette lære og det rette liv er ifølge NT ikke to forskellige, men to uadskillelige størrelser. Lidt sat på spidsen: Der kan ikke tales om et ret liv uden lære. Og en ret lære uden liv findes ikke.

Denne skelnen mellem den rette lære og det rette liv og en negligering af førstnævnte er altså ikke fremmed for os mennesker. Den er heller ikke fremmed for vor tids tendenser. Men den er fremmed for Bibelen og Ny Testamente. Den er fremmed for Jesus og for Paulus.

3. Opmuntring til at dykke ned i trossandhederne.

Hermed også en opfordring til at dykke ned i de bibelske sandheder – den rette lære. Ja, det kræver at man læser, studerer og lytter (med de evner og med den tid, man nu har fået givet). Men tænk på dette: de bibelske sandheder (eller ”lærepunkter” om man vil) er faktisk vigtige – vi bygger vores tro, liv og evighed på dem!

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler