Forårs-snevejr er ikke farligt

To tips til at holde mismod og mindreværd fra døren.

Får du nogle gange anfald af mindreværdsfølelse? Hvor du føler, at du ikke er god nok? Eller bare er for meget? Situationer, hvor din møjsommeligt opbyggede selvtillid og din åndelige hvile opløses, og du har lyst til at forsvinde i et hul i jorden? Så er du højst sandsynligt kvinde.

Følelse kontra virkelighed var i hvert fald et tema på den kvindekonference, jeg deltog i for nylig. Kvinders behov for at blive elsket, set, anerkendt, ja, vores ”kan-du-li-mig”-projekt blev belyst fra flere vinkler – og alle nikkede genkendende.

Vi kan ikke løbe fra vores følelser. Men vi kan spørge os selv: Hvor kommer de fra? Altså; hvad har jeg i rygsækken, som virker med? Hvad gør følelsen ved mig lige nu? Og hvor ender jeg, hvis jeg følger følelsen?

Det sidste spørgsmål er let at svare på, når det handler om mindreværdsfølelse. Det ender i klynk, mismod og selvmedlidenhed. Og det er værre end det første. Så hvordan undgår jeg at synke ned i den skrue af destruktive følelser?

Husk at takke Gud

Mit anfald kom midt i morgenmaden. Den ældste søn havde pillet sit vasketøj ned, men undladt at klappe tørrestativet sammen. Hvem skal gøre det, så? Da jeg kom op i køkkenet, var komfuret ulækkert efter mandens madlavning i går. Hvem skal tørre det af? Og inden den yngste søn forlod huset, råbte han: Mor, kan du ikke lige … Hey! Hvem mener de, jeg er? Askepot?

Så sprang gårsdagens rygsæk op: problematisering af min faglighed på den smule lønarbejde, jeg har, og en besked fra jobcenteret, der gjorde klart for mig, at jeg i deres optik ikke er et menneske, men en sag.

Og så begyndte jeg at tude.

Min kære mand blev noget overrasket: Hvorfor græder du? Jeg har jo ryddet køkkenbordet. Og vores drenge vasker selv deres tøj! Se, dét havde jeg ikke bidt mærke i. Og han fortsatte: Vi elsker dig alle tre, men vi er også syndere. Se, dét havde jeg lige glemt.

Og jeg havde også glemt: Vi er så privilegerede, at vi kan spise morgenmad hver dag. Vi har tag over hovedet. Tøj på kroppen. En seng at sove i. Vi er alle fire raske og bor i et fredeligt land.

Jeg har familie, venner, gode naboer, en menighed at komme i – og her til lands må vi samles frit og forkynde det glade budskab om Jesus som verdens frelser. Jeg er så privilegeret, at jeg også i dag ejer syndernes forladelse!

Der er meget at takke for. Gud velsigner også dig rigt hver eneste dag. At du overhovedet trækker vejret, skyldes alene Gud. Husk at takke ham for det. Især, når du bliver overfaldet af mindreværdsfølelse. På den måde løfter du dit blik væk fra din egen navle, og din situation får et andet perspektiv.

(p.s. Min mand kom med et genialt ordspil: Den bedste måde at undgå at blive navlebeskuende er at være naglebeskuende!)

Husk, at Himlen er på vej

Da jeg rejste mig fra morgenmaden og så ud ad vinduet, sneede det. What? Jeg har lige sået blomster i mine krukker. Typisk! Mere nedtur … Men så kom jeg i tanke om:

Forårs-snevejr er ikke farligt! Det er bare krampetrækninger. Et desperat forsøg fra Kong Vinter på at fastholde magten. Men dømt til at mislykkes, for sommeren er på vej! Og påsken er lige om hjørnet.

Langfredag så ud som et nederlag for Jesus. Guds søn blev slået ihjel, og kærligheden begravet. Men kun tilsyneladende. Døden kunne ikke holde på Guds Søn. Som for øvrigt slet ikke blev slået ihjel. Han gav helt frivilligt slip på sit liv. Fordi han elsker dig! Fordi du er værdifuld for ham! Fordi dét var den eneste gyldige betaling for dit evige liv. Og påskemorgen tog han sit liv tilbage, så ingen nogensinde kan tage vores fra os. Det er dét, vi fejrer i påsken!

Uanset hvilke nedture, nederlag og mindreværdskomplekser, vi må slås med i vores liv her og nu, er det bare et sølle forårs-snevejr. Det er ikke farligt i det evige perspektiv, kun krampetrækninger fra Helvede.

Da jeg tændte min telefon, blev jeg mødt af dagens bibelvers: De, der sår under tårer, skal høste med jubel (Sl 126,5).

Glædelig påske!


Læs også:

Hvad hjertet er fuldt af …
Astrid Lindgren og Gud
Den uhellige treenighed
Ikke at vælge er også et valg
Uden pinse ingen Jesusvidner

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler