Jeg skammer mig ikke ved evangeliet – eller gør jeg?

Er vi for mange der lader os påvirke af, hvad andre i samfundet tænker om os? Hvilke konsekvenser det kan få for os, hvis vi står ved vores tro både i ord og handling? Hvad ville der ske, hvis vi var mere offensive fremfor defensive?

Det sidste stykke tid har jeg taget mig selv i noget, jeg ikke er stolt af. Lad mig komme med et par eksempler: For nyligt rejste jeg med tog, og jeg havde en bog med. Titlen på bogen står på forsiden med store hvide blokbogstaver: ’Tal om Jesus’1Jeg kan på det varmeste anbefale dig at læse bogen ’Tal om Jesus – også når det er svært’ af Rico Tice, uanset hvilken alder og personlighed du har.. Da jeg skulle til at læse i den, værgede jeg mig ærlig talt lidt ved tanken om, at der måske var nogle af mine medpassagerer, som så titlen. – Hvad mon de ville tænke om mig?

Et andet eksempel: Jeg kom cyklende forbi nogle løbere, mens jeg snakkede med min mand om indholdet af en gudstjeneste, og jeg tog mig selv i at holde en pause fra samtalen, da vi kørte forbi. De skulle jo nødigt høre, hvad vi snakkede om.

Sidste eksempel: Jeg var ude at gå en aftentur i en skov, og vi var to, som gik og bad sammen. Vi skiftedes til at bede. Vi var ikke de eneste, der havde fået lyst til at gå en tur i skoven, og vi mødte en del mennesker på gåturen. Jeg holdt pause fra bønnen, når der var nogle inden for hørevidde. Jeg var igen bange for, hvad de mon ville tænke. Det betød noget for mig, selvom jeg ikke kendte nogen af dem og sikkert ikke kommer til at se dem igen.

Her den anden dag havde jeg så en ung fyr med i bilen gennem et Gomorelift. På et tidspunkt faldt samtalen naturligt ind på, at jeg er kristen. Hans respons på det var først at sige, at man ikke møder så mange kristne i dagens Danmark. Derefter spurgte han, om det ikke er blevet lidt af et tabu at være kristen.

Jeg har efterfølgende tænkt lidt mere over hans respons. Er det tabu at være kristen i dag?

For mit eget vedkommende må jeg sige, at betegnelser som ’fundamentalistiske kristne’, afvisning, fordi man er anderledes, at blive mødt med en holdning om, at man er lettere uintelligent, hvis man tror på Bibelen, osv. kan gøre det svært for mig at stå ved min tro og mine holdninger. En af grundene til det er nok, at jeg gerne vil undgå at folk ser skævt til mig eller tænker decideret dårligt om mig.
Tilbage til fyren, jeg havde med, så jo, jeg kan godt opleve det som et tabu at være kristen. Han sagde også, at man ikke møder så mange kristne i samfundet her i 2019. Han bor i Aarhus, her er temmelig mange kirker og temmelig mange kristne. Nuvel, det er stadig muligt, at han ikke har krydset veje med os kristne, men jeg kan være bange for, om en årsag også kan være, at der er mange, der har det ligesom mig. Måske handler det om, at vi minder lidt om skildpadder, der stikker hovedet ind i vores skjold for at beskytte os selv og undgå ubehag. Er vi for mange, der lader os påvirke af, hvad andre tænker om os? Hvilke konsekvenser det kan få for os, hvis vi står ved vores tro både i ord og handling? Hvad ville der ske, hvis vi var mere offensive fremfor defensive?

Ønsker jeg, at det skal være som de ovenstående eksempler?
Nej! Jeg håber, at de mennesker, vi er omkring, ved, at vi er kristne. Jeg håber, vi er verdens lys, som en by, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules, at vi er lys, der ikke sættes under en skæppe, men lyser for alle i huset (Matt. 5. 14-15).
Derfor prøver jeg nu at lade være med at dæmpe stemmen, hvis jeg snakker om troen, ja, i protest kan jeg endda komme til at hæve den lidt. 😉 Jeg tager Bibelen frem andre steder end inden for hjemmets fire vægge og missionshuset, som f.eks. på cafe, biblioteket, en bænk eller i toget.

Måske er der flere af os, der kan blive bedre til at dele vores tro mere ”offensivt” end ”defensivt”. Derved ved de omkring os også, hvem de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål om tro og liv.

Afslutningsvis er der et vers fra Romerbrevet 10, vers 14, som inspirerer mig til at være mere offensiv:”Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?” 

Fodnoter:   [ + ]

1. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at læse bogen ’Tal om Jesus – også når det er svært’ af Rico Tice, uanset hvilken alder og personlighed du har.

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler