Ensomhed – Er det mit problem?

Der er mange danskere, der sidder i mørke, i ensomhed og i dødens skygge. Tænk, hvis vi kan være et redskab til, at solopgangen fra det høje besøger os og dem.

Først lidt (trist) information om ensomhed i Danmark:

  • En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mere end 10.000 ældre hvert år bliver indlagt på hospitalet på grund af blandt andet ‘svage eller manglende relationer’.
  • Den samme rapport viser, at landets læger bliver kontaktet op mod 125.000 gange årligt af ældre med den simple årsag, at de trænger til en at snakke med.
  • Nyere forskning peger på, at langtidsensomhed kan medføre hjertekarsygdomme, søvnforstyrrelser, demens og depression
  • Hvert år dør 3.500 ældre uden nogle mennesker omkring sig.

Om ensomhed er blevet et større problem, eller om der blot er kommet større fokus på det, er jeg ikke klar over. For nogle uger siden så jeg et afsnit af en DR Dokumentar med titlen: ’Forsvundne arvinger.’ I afsnittet blev det beskrevet, hvordan Lissie, som afsnittet handlede om, var død og skulle begraves. Til begravelsen var der kun to mennesker til stede. Den ene var præsten, den anden var en nabo, der kendte hende perifert. Det gjorde rørende indtryk på mig. Lignende beskrivelser fra danskere dukker op i mine tanker: Mennesker, der ikke har snakket med nogle i fem dage i træk. En anden, der ikke har snakket med nogen, siden han var til læge for tre uger siden. Ham, hvis eneste vindue ud til andre mennesker gennem dagen er TV’et, der kører.

Det ovenstående lader mig tilbage med tre tanker:
1) Hvor er jeg privilegeret at have familie, venner og en menighed
2) Jeg føler med de ældre, som beskriver, at de føler sig ensomme. Det gør mig ondt at høre om og læse om. (Der er også meget ensomhed i andre aldersgrupper, men i dette blogindlæg er det primært ældre, jeg fokuserer på). Jeg føler et ansvar for, at vi, der kan, må prøve at gøre en forskel for mennesker, der ikke har et netværk. Vi som kristne har så meget at tilbyde: Evangeliet, fællesskab, en menighed, kærlighed og nærvær.
3) Der er ingen af os, der kan være der for alle, men vi kan alle være der for nogle.

Jeg har prøvet at grave lidt i bibelen for at undersøge, hvad den siger om det. Så vidt jeg kan se, omtales ensomhed ikke direkte, men følgende vers taler om vores hjerte overfor vores medmennesker eller med andre ord: Vores næste.

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.”
1 Kor 13, 1-3

– En refleksion over versene:
Jeg hørte engang en sige, at kærlighedens modsætning er ligegyldighed. Jeg tænker, det kan være godt at bede om, at vi aldrig må blive ligeglade med de mennesker, der er omkring os dér, hvor vi er sat i verden.

I 1 Joh 4, 7-12 står der:
”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: At Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: Ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.  Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.” (Min understregning).

I Luk 6, 32 står følgende vers:

”Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få ligeså meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen.”

Versene fra lukasevangeliet er udfordrende, for jeg tror, at vi hurtigt og ubevidst drages til dem, vi føler, vi gensidigt giver og får af, men jeg tror faktisk også på, at der er en kæmpe velsignelse ved at give i situationer og relationer, hvor modtageren ikke har gjort sig fortjent til det, hvor vi ikke får noget tydeligt igen. For nylig har Jesu ord i Matt 10, 8 fået en større værdi for mig: ”I har fået det for intet, giv det for intet.” Nogle gange er det rigtige at gøre at give uden at få tak, anerkendelse, skulderklap og værdsættelse.😊

Jeg vil ikke male noget lyserødt. Min erfaring er, at det sommetider kan opleves meningsfuldt og velsignet, andre gange kan det være utaknemmeligt, kedeligt og hårdt.

Jeg er glad for en sang, der hedder ’Hjerteslag’. Jeg nyder både at lytte til den, men er også glad for at gøre teksten til min bøn. Teksten kan læses i det nedenstående. Hvis du vil lytte til den, kan du finde sangen her:

https://www.youtube.com/watch?v=XRehqLQBPbw

”Gud, opvæk mit indre
så jeg kan lære at tænke som dig
Gud, åben mine øjne
så jeg ser hvem som trænger til dig gennem mig

Jeg vil gå hvor du går
hvor end du kalder; hjælp mig at følge
Jeg vil se det du ser
hvert knuste hjerteslag

Gud, løs mine hænder
så de kan gøre det de var skabt til
Gud, vis mig din vilje
for der hvor du går er også der jeg vil gå

I styrke og svaghed
min tilflugt er, min tilflugt er i dig

Jeg vil gå hvor du går
hvor end du kalder; hjælp mig at følge
Jeg vil se det du ser
hvert knuste hjerteslag
kan finde håb i dig

Under udarbejdelsen af dette blogindlæg stødte jeg på lignelsen om den barmhjertige samaritaner:

”Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!”

Vi må også vise barmhjertighed og velgørenhed overfor de mennesker, vi møder i vores hverdag: Det kan være ham/hende i LMU, der ofte kommer til at stå for sig selv? Er det manden, der sælger ’Hus forbi’ nede ved den lokale Netto? Er det kollegaen, der lige har gennemgået en skilsmisse? Måske man er bekendt med en i nabolaget eller menigheden, der kunne have glæde af kontakt.

I forhold til de facts, jeg skrev omkring ældre, der føler sig ensomme, vil jeg opfordre dig til at overveje, om du skal være besøgsven for nogle. Her kan tid og overskud selvfølgelig være en udfordring, og det er en helt legal årsag til at takke nej, men det kan være en overvejelse værd, om man reelt kunne finde tid til det, hvis man omprioriterer nogle områder.

Der er virkelig mange danskere, der sidder i mørke, i ensomhed og i dødens skygge. Tænk, hvis vi kan være et redskab til, at solopgangen fra det høje besøger os og dem. Endnu et perspektiv er, at ”alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”.

 

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler