Ordet om korset

Kristen livsstil og etik fylder tit meget, når vi taler om tro med andre. Gør Jesus?

For et par år siden stod jeg lørdag aften i en lille pavillon på gågaden i Hillerød og snakkede om tro med de interesserede, der kom forbi på byturen. Vi var et par stykker fra min højskole, der var taget sammen derind, og jeg var overrasket over, hvor mange unge, der dukkede op. Måske hang det sammen med, at vi havde placeret os lige over for et diskotek og desuden var indehavere af en varmelampe, der var særligt populær blandt de frysende piger i korte kjoler.

Der var god stemning og godt gang i den, og sammen med en anden sad jeg og snakkede med en ung gymnasiefyr, der havde en hel masse spørgsmål om “alt det der med Gud og sådan noget”. Vi kom rundt om alle de sædvanlige emner, der havde stort set samme ordlyd: “Hvad siger Gud om…” og “Må I så godt…”, og vi fik både diskuteret alkohol og drukfester, kristne ritualer, sex før ægteskab, rygning osv. Tendensen var, at han kom med et spørgsmål, som vi svarede på, hvorefter han kom med et nyt.

Jeg husker ikke helt, hvordan vi kom derhen, men på et tidspunkt kom vi til at snakke om Jesus og hvad han har gjort for os. Det var tydeligt, at snakken nu var på et mere personligt plan, og vi fik lov til åbent at fortælle om frelsen og nåden og hvad det betød for os. Pludselig afbrød drengen os grinende: “Stop lige! Dér havde I mig næsten.” Han forklarede ivrigt, at det skulle hans ven også høre, og han løb over på den anden side af vejen til diskoteket for at hente sin ven, der stod udenfor. Han bad os om at gentage det, vi lige havde fortalt ham om Jesus og hjalp os på vej med ordene, når vi ikke helt kunne huske, hvad vi havde sagt.

Jeg blev ret overrumplet og husker faktisk ikke, hvad der videre skete, og hvad vi derefter snakkede om. Men det står så tydeligt for mig, hvordan drengen blev opslugt og ivrig, da vi snakkede om Jesus. Tænk, at han syntes, ordene var så vigtige, at han hentede sin ven for at denne også skulle høre det. Vi havde brugt lang tid på at diskutere kristen livsstil og etik, men da vi snakkede om Jesu frelse, blev der tændt noget i ham, som jeg har taget med mig videre.

Det er ordet om korset og vores altopofrende frelser, der virkelig rykker noget. Det er dét, vores snakke med ikke-troende må have som omdrejningspunkt, for det er jo kernen i vores tro: At Gud elskede verden så højt, at han gav sin enbårne søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Og hvor er det da bare et fantastisk budskab, som ikke kan deles for tit!

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook