Hurra, ferien er forbi!

Fik du hvilet ud, eller blev ferien et halvhjertet forsøg på at dulme en dårlig samvittighed?

Tre ud af fire tjekker arbejdsmails i ferien, viser undersøgelser. Ferietid er også højsæson for skilsmisser! Hvordan står det til hos dig? Blev ferien den oase af hvile og nærvær, du havde håbet på? Eller tænker du inderst inde: pyha, det bliver befriende at komme tilbage til hamsterhjulet?

Der er selvfølgelig nogle, der vil sige som mig selv: Man kan jo ikke ignorere en akut krise på arbejdet, hvis den kan løses med et par mails i løbet af en times tid. Men indrømmet: Jeg behøvede faktisk ikke at tjekke de daglige mails med jobopslag, selvom jeg p.t. er delvis jobsøgende. Dem kunne jeg have ignoreret til efter ferien.

S-ordet er ikke en mulighed i mit ægteskab, men indrømmet: Den familiehygge, jeg havde håbet på i ferien, levede ikke helt op til mine forhåbninger – og det var ikke kun de andres skyld.

Måske kender du slet ikke til det her? Måske er du bare supergod til at trække stikket i ferien, så du lige må google vejen til din arbejdsplads, før du møder ind igen? I så fald: Lykkelige dig! Send mig fluks et par tricks!

Tid og nærvær er det nye luksus

Vi er mange, der har det svært med helt at holde fri. Helt at slappe af og ikke tænke på at præstere. Lige fra børnehavebørn over studerende til os arbejdsdygtige bliver jo pustet nakken med et: videre, videre, videre. Test, eksamener, efteruddannelse, resultater og bundlinje. Vi skal hele tiden præstere og hele tiden udvikle os i dagens samfund. Så der bliver ikke meget tid til refleksion. Ikke meget tid til nærvær. Det er blevet luksusvarer.

Og når så den længe ventede ferie kommer, kan det svært at komme ned i fart. Konflikterne i familien kommer op til overfladen, når der pludselig er koncentreret samvær. I vores travle hverdag har de små konflikter hobet sig op og måske vokset sig store – og så: kapau! Det er i hvert fald, hvad skilsmisseeksperter giver som den grundlæggende forklaring på højsæsonen i deres fag.

Hvil til hverdag, så du kan hvile ud i ferien

Hvor svært kan det være at hvile og slappe af, tænker du måske? Man lægger sig bare i hængekøjen og lader verden passe sig selv. Jo tak, spørg en stressramt om, hvor enkelt det er. Vores krop og sind påvirker hinanden. Og har sindet presset kroppen til minimal hvile i 47 af årets uger, er 5 uger slet ikke nok for kroppen til at tro på, at den virkelig har fri. Mærkeligt, men sådan er det. Og når kroppen ikke er udhvilet, trættes sindet  …

Hvis vi for alvor skal bruge ferien til at hvile ud og restituere, må vi tage hensyn til vores krop og sjæl til hverdag. Vi er skabt til at arbejde 6 dage og hvile på den syvende. Gud har skabt dagen til at arbejde i og natten til at sove. Har du tænkt på det? Mere end som en læresætning?

Det er faktisk ikke en straf fra Gud, at du skal hvile på den syvende dag. Det er en gave! Du har lov til at lave nada hele søndagen. Du har lov til at nyde Guds nærvær ved gudstjenesten og nyde familie og venners nærvær derefter. Men Gud siger det som en ordre: Husk hviledagen og hold den hellig! Det gør han, fordi han ved, hvordan vi er: Vi tror, det ikke betyder så meget, om vi kommer sammen med Guds folk, om vi vasker tøj og handler ind om søndagen, om vi viser nærvær over for Gud og vores familie lige om søndagen. Vi tror, vi ved, hvad der er bedst for os.

Noget for noget eller alt for intet

Mennesker, som ikke kender Jesus, er deres egen lykkes smed. De må præstere for at opnå noget. Noget-for-noget er rigtig mange menneskers livsprincip. Men os, der er blevet overbevist om, at Jesus har givet os alt for intet – hvorfor opfører vi os også ofte som om, alt i vores liv afhænger af, hvad vi selv gør?

Når jeg ved, at Jesus elsker mig ubetinget, hvorfor gør jeg så alt muligt for at fortjene noget hos mennesker? Når jeg ved, at min værdi ikke ligger i noget, jeg gør, men i, at Gud har skabt mig, hvorfor stoler jeg så ikke på, at han har styr på mit liv? Når Bibelen siger, at vores tale skal være ja, ja, og nej, nej – hvorfor kan vi så ikke helhjertet holde ferie?

Do you trust God to write your story?

Noget-for-noget-mentaliteten har en forbundsfælle i gamle Eva. Og der er kun den ene banale løsning: Vi har brug for at være mere sammen med Jesus til daglig. Vi må hjælpe hinanden med at holde hviledagen hellig. Vi må opmuntre hinanden til at stige af hamsterhjulet af og til – måske på en årlig retræte?

Jeg følger en amerikansk blog, som her på det seneste har stillet spørgsmålet: Do you trust God to write your story? Det er et tankevækkende spørgsmål, synes jeg. Stoler jeg på, at Gud er den, der skriver min livshistorie? At han har styr på det? Så jeg kan holde ferie helhjertet? Stoler jeg så meget på Jesus, at uanset, hvad der kommer, så kan jeg hvile i, at han elsker mig, han døde og opstod for mig? Stoler jeg på, at han vil mit bedste: At jeg når frem til den evige hvile. Helt uden min fortjeneste?

Så det vi skal gøre – os, der ikke helt stoler på, at Gud har styr på stort og småt vores liv – er, igen og igen at søge Guds rige først og lægge mærke til, at han giver os alt andet i tilgift. Alt. Så bliver hverdagen lidt mindre hamsterhjul, og ferien lidt mindre plaget af dårlig samvittighed over ikke at præstere.

 


Læs også:

Omspændt af synden
Verden er i veer
Mand og kvinde som Guds billede
Uden pinse ingen Jesusvidner

 

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook