Alene på bjerget

Jeg havde ikke forestillet mig, at bjergbestigning kunne være så stærkt et billede på vores vandring mod Himlen

Lad mig fortælle dig en historie. Den handler om et bjerg, en lanterne, muligvis en puma, ekstrem ensomhed, en tysker og Gud. Og så er den 100 % sand. Den dag lærte jeg noget om Gud, som jeg har lyst til at dele med dig.

Jeg har aldrig oplevet så tæt et mørke. Den absolut eneste lyskilde i mange kilometers afstand foruden stjernerne er lyset fra guidens pandelygte. Vi går i stilhed i et tempo, der er ulideligt langsomt, men nødvendigt, for at vænne os til højden. Vi befinder os 5,5 kilometer over havoverfladen på bjerget Chachani tæt på byen Arequipa i Peru. Her er koldt. En af de andre i flokken kaster op, fordi hun har det dårligt pga. højdesyge, men hun fortsætter. Vi har mange lag tøj på, og jeg har ekstra uldsokker i rygsækken, men tanken om at skulle tage de varme handsker af for at få lynlåsen op, er meget uoverskuelig. Jeg tror aldrig, jeg har frosset så meget i mit liv, og jeg kan mærke, at mine hænder er så stive, at de næsten ikke kan holde om vandrestavene. Guiden fortæller, at der er 6 timer endnu. 6 timer i fuldstændig stilhed og mørke, hvor vi ikke engang kan se det bjerg, vi går på. Det er så vanvittigt hårdt!

Mit ændedræt bliver mere og mere besværet, og pludselig begynder jeg at se sorte prikker for øjnene. Guiden spørger, om jeg er okay, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare. Han tager min puls og konstaterer, at den er alt for lav. Normalt, under disse omstændigheder, ville den ligge på omkring 120, men min er under 70. Han fortæller, at vi snart skal ud på nogle smalle bjergstier, og han vil ikke risikere, at jeg besvimer dér. Det synes jeg heller ikke lyder helt vildt spændende, så den eneste mulighed er, at jeg må gå tilbage til campen. Alene. Efter nærmere instrukser fortsætter de andre, og snart er deres stemmer og lys væk.

Stilheden er overvældende. Der er vitterligt ikke en eneste støjkilde udover mig selv. Ingen biler, ingen elektronik, ingen vind, ingen mennesker. Det er fascinerende, men skræmmende. Langt nede under mig, flere hundrede meter væk, kan jeg se en lanterne med et enkelt stearinlys. Det er dén, jeg skal gå efter, sagde guiden. Følg lyset, så kommer du til campen. Jeg tænker, at det er meget bibelsk. Min egen personlige andagt midt på et bjerg i Sydamerika. Nogle gange forsvinder lyset, fordi der kommer en stor sten i vejen, og så bliver jeg bange. Men det dukker altid op igen. Jeg synger alle de kristne børnesange, jeg kender, for mig selv, og beder Gud om hjælp til at nå sikkert frem.

På et tidspunkt kan jeg høre noget. Et kort øjeblik er jeg skrækslagen, for det er ikke umuligt at møde en puma på bjerget, hvilket jeg ikke er i humør til. Men i så fald er det en puma med utrolige sprogkundskaber, for mit begrænsede kendskab til tysk siger mig, at nogen råber “Hilfe”. Jeg bevæger mig i retning af lyden og møder en kvinde, der er helt i panik. Hun er fra den anden gruppe, der også er på bjergbestigning, og ligesom jeg, har hun forladt sin gruppe for at vende tilbage til campen. Men hun kan ikke se lanternen, og er derfor bange. Da jeg fortæller hende, hvilken retning, vi skal gå, slapper hun af, og vi går sammen ned mod teltene. Det tager lang tid, men endelig når vi frem. Vi spiser de snacks, vi har med og sidder i mange timer og snakker og venter på, at de andre kommer tilbage. Vi ser en fantastisk smuk solopgang og bliver overvældede af den smukke natur omkring os, vi ikke kunne se i mørket.

Nogle gange på vejen bliver lyset væk for os, og vi kan ikke se målet. Store sten, mørke, ensomhed og uhyggelige lyde fjerner fokus fra det, men det betyder ikke, at det ikke er der. Det betyder ikke, at vi skal give op. Vi kan møde andre på vores vej, der ikke ser lyset. Da må vi være med til at lede dem til det lys, der skinner i mørket og aldrig går ud.

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler