Luk munden på burde-dragen

Skal alt gøres op i nytteværdi? Er dagen og livet spildt, hvis man ikke er nyttig nok? Og hvem bestemmer, hvornår det er nok?

Er du også en af dem, der synes, du hele tiden skal være nyttig? Som har svært ved at nyde en kop kaffe, mens du stirrer ud i luften? Fordi der hele tiden popper et ”burde” op i baghovedet?

På et tidspunkt købte jeg et ordentlig parti citroner. Vores køleskab er ikke megastort, så de skal bruges forholdsvis hurtigt. Så den ene dag lavede jeg citronfromage, den anden dag citronmuffins. Familie og gæster var fornøjede. Hvorfor fik jeg så dårlig samvittighed over at bruge F I R E timer på at hygge mig i bageriet?

Fordi det ikke var nyttigt nok. Jeg burde have skrevet jobansøgninger, slået græsplænen, hjulpet naboen,  ringet til min gamle moster, gjort en forskel …. Burde, burde, burde! Hvor kommer det fra?

Sand og falsk skyldfølelse

Jeg læste en bog en gang, som satte fokus på ”burder” og syndsbekendelse. Dét, jeg husker bedst, var en opfordring til at skrive en liste over alt det, man har fået dårlig samvittighed over i løbet af sin dag. I lyset af Guds ord skal man så sortere: Hvad er reelle synder, som jeg skal bekende, og hvad kan jeg med sindsro strege ud og sige: pyt! Listen ville blive halv så lang, påstod bogen. Jeg har aldrig prøvet den øvelse, men måske burde (!!) jeg.

Mine synder får jeg glædeligvis tilgivelse for, så jeg kan takke og slippe. Men hvad stiller man op med det ”burde-mudder”? Nogle gange kan det blive et helt bjerg, og forleden tænkte jeg: Hvad har jeg dog brugt mit liv på? Eller sagt med jobsøgningsord: Hvilken værdi har jeg skabt – og for hvem? Den grumme burde-drage ydspyede straks giftige svar som: nul og niks, unyttig, spildt, ikke god nok … Men så kom Helligånden mig til hjælp!

Spildte Jesus og Moses tiden?

Helligånden sagde:

”Hallo, lille fru Olsen, hvem tror du egentlig, du er? Kan du fuldt ud vurdere, hvad der er nyttigt og unyttigt? Er du ikke ler i min hånd? Er jeg ikke skaberen, som former dig efter min plan og vilje? Og har jeg ikke skabt seks dage til arbejde og en til hvile? Har jeg ikke skabt natten, for at du skal restituere? Har jeg ikke frelst dig, så du skal bære frugt; altså BÆRE frugt, ikke producere den, ikke præstere den frem. Skilt fra mig kan du slet intet gøre. Jo, du er min tjener. Men ikke slave i den forstand. Du er min datter, søster og elskede! Slap af, jeg har styr på det!”

Jo, men burde jeg ikke ….

”Martha, Martha! Se på Jesus! Han var i aktiv tjeneste i 3 år. Dog aldrig uden hvil og pauser. Men hvad lavede han de første 30 år? Spildte tiden?”

”Se på Moses! Spildte han 80 år, før jeg gav ham et nyttigt arbejde? Ok, du er ingen Moses, men så bemærk lige kvinden, der salvede Jesus med olie (Matt 26). En unyttig, ja, økonomisk uansvarlig handling i menneskers øjne. Hun levede et helt liv i triviel anonymitet, men denne handling havde jeg forberedt hende til, og den bliver husket, så længe jorden står.”

Du skal bare være dig

Det er blandt andet derfor, jeg elsker Jesus. Der er ingen som han, der kan sætte tingene i perspektiv! Han elskede mig først, jeg skal bare turde stole på ham. Men jeg har så travlt med at sammenligne mig med andre og lytte til tidens mantra om effektiv udnyttelse af eget potentiale …

Men vi skal bare være dem, vi er skabt og frelst til at være. Vi behøver ikke at bedømme vores præstationer efter en menneskeskabt nytteværdi, for hos Jesus bedømmes vi ikke på præstationer. Kun på, om vi har været tro.

”Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!” (Matt 25,23).

 


Læs også:

Hurra, ferien er forbi!
Omspændt af synden
Verden er i veer
Mand og kvinde som Guds billede
Uden pinse ingen Jesusvidner

 

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook