Den har vi hørt før6 minutters læsning

Kan du også komme til at tænke på en masse andre ting under en prædiken? Så er du ikke den eneste.

“Så må I gerne lige sætte jer sammen med jeres sidemand og dele med hinanden, hvad I har fået ud af prædikenen.”

Ovenstående er muligvis den sætning, jeg frygter mest. Den siges af velmenende mødeledere, og jeg er også stor tilhænger af at reflektere over den prædiken eller bibeltime, man lige har lyttet til. Men sandheden er, at i det øjeblik går det op for mig, hvor lidt jeg husker af de guldkorn, der netop er blevet sagt. Nogle aftner bliver jeg endda i tvivl om, hvad temaet overhovedet er. Prædikede taleren over retfærdiggørelse? Salme 18? Kvinden grebet i ægteskabsbrud? Eller var det en gennemgang af Johannesbrevene?

Jeg ender ofte med at formulere noget til min sidemand i retning af, at “Jeg synes, det var en rigtig fin prædiken – meget af det har man jo hørt før, men det er altid godt at blive mindet om.” Og så sidder jeg og krummer tæer, når de andre fortæller om de ting, der gjorde stærkt indtryk på dem og virkelig talte til dem. For jeg ville ønske, det var mig, og jeg synes, det er pinligt, at jeg ikke har hørt bedre efter. Men hvor er der bare mange andre ting, der nemmere får min opmærksomhed, også selvom jeg sidder i missionshuset og er indstillet på at høre Guds ord.

Pludselig er mine tanker ved aftensmaden i morgen. Skal jeg lave noget med champignoner igen? Det var ret lækkert sidst, og der er en sjat fløde i køleskabet, der skal bruges inden tirsdag. Hov, apropos tirsdag, har jeg så tjekket op med studiegruppen, om vi er klar med vores fremlæggelse? Er PowerPoint go eller no go? Burde vi printe vores talepapirer ud, så vi ikke skal stå med computeren i hånden?

Det sker så hurtigt, at jeg ikke lægger mærke til det. Jeg tror, en del af grunden til, at det er så svært at fokusere er, at jeg ofte tænker: “Det har jeg jo hørt før. Jeg har hørt en masse prædikener over dette emne, og prædikanten tilføjer sikkert intet nyt.”

Grunden til, at jeg nævner alt det her er, at jeg forleden læste i Apostlenes Gerninger og fik lidt af en mavepuster. Jeg var nået til kapitel 13 og læste om Paulus’ prædiken i Antiokia, hvor han kommer vidt omkring, men først og fremmest taler til folket om Guds frelse af nåde: “Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, bliver enhver, der tror, gjort retfærdig ved ham” (kap. 13,38-39). Det er nogle fantastiske vers, men det er ikke dem, jeg vil komme ind på. For det, der slog mig, står lidt længere nede i vers 42: “Da de gik ud, bad man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat”.

Vent lige lidt. Folk ville høre det samme som det, de netop havde hørt? Det samme. Altså en gentagelse? De ville høre den samme prædiken med en uges mellemrum? Av… Ærligt talt gjorde det mig pinligt berørt at læse det. For når jeg virkelig tænker over det, forstår jeg godt, at folket ønskede at høre den samme prædiken. Ordet om Jesus var noget nyt, noget banebrydende, der gjorde op med deres lovtrældom og satte dem fri. Noget opløftende, noget håbefuldt, noget helt fantastisk. Det var det dengang. Men det er det jo stadig! Hvordan kan jeg så tillade mig at tænke “Det har jeg hørt før, så jeg får nok ikke noget ud af denne prædiken”?

Jeg forsøger at have verset fra APG med i tankerne, når jeg sidder og lytter til en prædiken. Det ord, folk på apostlenes tid ønskede og havde brug for at høre igen og igen, lever stadig. Det har noget at sige til mig, også i dag. Selv når prædikanten bruger formuleringer og pointer, jeg har hørt før.

Jeg vil gerne dele et par tips, jeg selv gør brug af for bedre at kunne koncentrere mig under en prædiken.

  • Bed Gud inden prædikenen om at give dig ro og stilhed til at være der, hvor du er. Bed ham om at åbne dit hjerte for det, han ønsker at sige til dig, og samtidig lukke af for de andre tanker, der ønsker opmærksomhed. Ofte bliver der bedt lige inden prædikenen, så her er god mulighed for også selv at sende en bøn afsted.
  • Hvis du bedre kan lytte, når du tager noter, så køb en notesbog, du kun bruger til prædikener. Skriv vigtige bibelvers og pointer ned.
  • Sæt dig forrest. Jeg ved godt, dette er et kontroversielt råd, men jeg får langt mere ud af en prædiken, når der ikke er en masse ting      mellem prædikanten og mig, der kan tage mit fokus. Hvis jeg sidder nede bagved, kommer jeg let til at kigge på dem, der sidder på rækkerne foran mig, og prædikanten virker så langt væk. Og hvis han har medbragt et PowerPoint, er det naturligvis også nemmere at se.
  • Gentag prædikantens ord i dit eget hoved. Det er anstrengende at gøre under en hel prædiken, men hvis jeg kan mærke, jeg er ved at glide ind i mine egne tanker, bruger jeg af og til dette trick. Så gentager jeg et par linjer i hovedet, så der blokeres for udefrakommende tanker, og nogle gange gør det ordene endnu stærkere at sige dem højt for mig selv.
  • Stil dig selv det frygtede spørgsmål: Hvad har denne prædiken at sige til mig? Hvad betyder de ord, jeg hører? Provokerer de mig? Gør de mig glad? Forvirret? Vred? Håbefuld? Og piller de ved noget i mig, som jeg skal tage en snak med andre om?

Måske kan du bruge rådene, måske ikke. Uanset hvad, er det værd at gøre op med dig selv, hvad der skal til for at du kan forberede dig på at modtage Guds ord og være lyttende til stede. Dér er nemlig et budskab, som aldrig går af mode, og som vi ikke kan høre for tit.

Blogindlæg er udtryk for forfatterens egen holdning, og den kan derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook