Stjernen for enden af tunnelen3 minutters læsning

Efteråret er én lang spændingskurve. Det er som om, der er noget i luften, som vi har brug for i den mørke, kolde tid - noget, der kan give os et håb.

For mig begynder adventstiden længe før kalenderen bebuder, at det er dén tid på året. Den begynder faktisk også før butikkerne får færten af julestemningen og klistrer katalogerne til med ting, du ikke vidste, du havde brug for. For mit vedkommende kommer den snigende, når vi nærmer os oktober. Når septembers himmel ikke længere er blå og er afløst af gråvejr og brune blade i en ubestemmelig masse på fortovet. For når jeg går der med et humør, der afspejler vejrudsigten, ved jeg, at der er et lys for enden af tunnelen. Og det lys handler ikke kun om samvær med familien, et funklende juletræ og et havregrynskugleindtag, der kunne chokere det fleste, selvom jeg virkelig også sætter pris på de ting. Nej, der er noget andet på spil.

Ordet “advent” kommer som bekendt af det latinske “adventus Domini”, der betyder “Herrens komme”. For mig er hele efteråret én lang advent. Træernes falmen og vejrets skiften bygger op til noget stort. Jeg tror ikke, jeg kan beskrive det bedre end med to vers af “Der er noget i luften” af Vilhelm Gregersen, som jeg synes er stærkt undervurderet som julesang.

Der er noget i luften, jeg véd ikke hvad.

Som forår, skønt skoven har mistet hvert blad,

der er noget i luften som rosernes duften, som fuglenes fryd,

skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd.

Der er noget i luften, et barndommens bud,

som lyser imod mig som stjernen fra Gud,

som leder mig stille til frelseren lille med barndommens fryd,

skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd.

Barndommens umiddelbare fryd over julens glæder er måske forsvundet. Men julens budskab er lige så meget til stede, som det altid har været. Jeg tror, at det lys, jeg fornemmer i efterårets kulde, er stjernen over Betlehem, der viste vej til verdens frelser. Jesus kom til os midt i mørket, og det gør han stadigvæk. Det håb har jeg brug for at holde fast i, når det er et vådt og trist efterår – uanset om dette efterår forstås bogstaveligt eller som en metafor. Af samme grund er stjernen i min optik noget af det pæneste julepynt. Ikke kun fordi den er symmetrisk, elegant og kan varieres på mange måder, men fordi dens symbolske værdi er enormt høj. Jeg tror desværre, der er mange, der ikke kæder julens stjerner sammen med den, der stod over stalden julenat, men blot ser den som et stykke flot pynt ved siden af nisser og guirlander. Hvor kunne det være dejligt, hvis vi brugte denne adventstid på at bringe lyset til dem, der ikke selv ser det.

Advent betyder for mig, at der er håb forude. Mørket varer ikke evigt, for Jesus har sejret over det, og det får vi lov at blive mindet om i den tid, der ligger foran os.

Er stjernen bare pynt som træets kærter,

og har du flettet ægte julehjerter?

Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,

og har du ladet stjernen vise vej?

Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn

i krybben er så meget mer.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler