Ammehjerne er ikke permanent

Coronakrisen har sat fokus på kønsrollerne. Nogle er bekymrede for, at ligestillingen i Danmark bombes tilbage til 2. verdenskrig.

Tendensen for forældrepar, der har haft hjemmearbejde under corona, er, at mor generelt har haft større ansvar og brugt mere tid på børnene og de huslige pligter. En del kvinder har nydt kvalitetstiden med børnene så meget, at de har gjort sig tanker om helt at stå af karriereræset for en tid.

Dét er der nogle, der ser som et faresignal i vores samfund. I flere kronikker og debatindlæg (hvor man kun kan læse det halve, hvis man ikke abonnerer på avisen) er sagen blevet vendt. Museumsdirektør Jane Sandberg skrev blandt andet:

“Det er et kedeligt forbillede at sætte for deres børn, og det er en våd klud i hovedet på den kønskamp, som fortsat er nødvendig i vores samfund. Det bør de kvinder, der alvorligt overvejer at stemple ud, tænke over, før de trækker stikket og helliger sig hjemmesylt og hønsestrik.”1 https://www.berlingske.dk/kultur/alene-den-seneste-uge-har-jeg-noteret-seks-kvinder-i-mit-netvaerk-som-har

To iværksætter-kvinder konkluderer sådan her:

Coronakrisen sætter mønsteret på spidsen og gør det sværere for kvinder generelt at gøre sig gældende i magtpositioner lige nu. 2https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7734951/Coronakrisen-risikerer-at-sende-ligestillingen-p%C3%A5-tilbagetog-i-hjemmekontorerne

Hjemmesylt og hønsestrik

Jane Sandbergs holdning er vist ikke til at tage fejl af. Hun nærmest skammer de mødre ud, som overvejer at prioritere deres børn over magtpositioner i samfundet. ”Hjemmesylt og hønsestrik” har en tydelig nedgørende tone i sammenhængende, ligesom hendes udtalelse om at opsige: ”sit lederjob for at fermentere grøntsager, lægge perleplader og erklærer 2020 til »buy nothing year«” sætter den prioritering i et latterligt lys.

Hvad er der lige galt med at bage og sylte og sørge for, at ungerne får andet end den fast food, der lige kan hentes i McDrive på vej hjem fra en (åh så vigtig) arbejdsdag på 10 timer?

Og så er det næppe primært køkkentjansen, der lokker de fleste kvinder. Det er snarere nærværet med og omsorgen for børnenes trivsel, ønsket om at gøre familiesammenholdet stærkt, ønsket om selv at præge sine børn helt bevidst – på den gode måde.

Og det er lige præcis, hvad kvinder har været kaldet til siden skabelsens morgen. Og tilsyneladende ligger det i vores ”natur”, eftersom det popper op, når vi er i krise. Eller som en anden skribent udtrykte det: Kønsrollerne går åbenbart på autopilot under pres.

I Ny Testamente gøres det faktisk meget tydeligt, hvad kvinderollen indebærer:

“De ældre kvinder skal (…) være vejledere i det gode, så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn, til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot” (Tit 2,3-5).

Tænk engang, der står faktisk i Bibelen, at de ældre kvinder skal opdrage de yngre til huslighed! Tyg på den!

Men tag ikke fejl: Bibelen agiterer ikke for den undertrykkelse og nedvurdering af kvinder, som har været samfundets praksis i tusinder af år. Bibelen hylder godt nok ikke ligeSTILLING, men i høj grad lige VÆRD.

Frygten for at ende sine dage i kødgryden

Men … selvom det er fristende og gudvillet at prioritere sit første kald som mor, er der hos os moderne kvinder en frygt for, at ”hjemmearbejde” bliver permanent. At mændene aldrig nogensinde mere lukker os ind (eller ud) på arbejdsmarkedet.

For når vi går på barsel, får vi ammehjerne! Det vil sige, vi kan pludselig ikke tænke på ret meget andet end barnets basale behov. Vi kan pludselig ikke løse andengrads-ligninger eller formulere en smart sætning mere. Og vi ser, at erhvervslivet og samfundet suser afsted i et accelererende tempo af omstillingsparathed, innovation og opdateringer. Så vi bliver bange. Bange for, at vi ikke længere har det, der skal til, for at bestride et godt job uden for hjemmet.

Men tag det roligt! Ammehjerne er ikke permanent! I gamle, gamle dage troede man virkelig, at kvinder var mindre intelligente end mænd. Men det vrøvl er heldigvis modbevist. Vi, som har haft mere end en barsel, ved, at ammehjernen viger pladsen for vores ”normale” evner, når den bliver kastet ud i nye udfordringer. Og den svulmer op igen, næste gang der er brug for den.

At man prioriterer sit moderkald højest, betyder ikke, at man for evigt er udelukket fra et spændende job, der matcher ens lyst, evner og uddannelse. Men det er, hvad mammon vil bilde os ind.

Bliver det sværere at få magtpositioner? Hvis man med det mener topposter med samfundsindflydelse til en høj løn, så ja. Måske.

En mor former fremtidens samfund

Men at være mor er i høj grad en magtposition. En unik position, der kan bruges til at forme fremtidens direktører, ministre og mødre. Og dermed påvirke samfundsmønstrene på den lange bane.

Ifølge min overbevisning vil vi få sundere børn og dermed sundere voksne i fremtiden – både fysisk, mentalt og åndeligt – hvis flere kvinder prioriterede deres moderkald i en årrække.

Gerne allerede fra graviditeten. De nyeste undersøgelser af corona-konsekvenser viser nemlig, at antallet af for tidligt fødte børn er faldet med 90%! Det vil sige, at væsentligt færre børn i fremtiden kommer til at lide af diverse følger af en for tidlig fødsel.

Det er værd at tage med – at en mor allerede som gravid har så stor indflydelse på sit barns liv, at det kan gøre et handicap til forskel. 3Nu er det endnu ikke fastslået præcis, hvorfor antallet af for tidlig fødte er faldet, men et kvalificeret første gæt er, at de gravides stressniveau er faldet markant under corona, se: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/hvad-er-det-lige-der-sker-faerre-foeder-tidligt-under-corona-og-ingen

 

 

 

 

 


Læs også:

Verden er i veer
Fællessangens magi
Den usynlige fjende
Corona betyder krone
Krisens muligheder
Gud er i kontrol, selv når han sover
Hvad hjertet er fuldt af …

Fodnoter:   [ + ]

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler