Guds mission: Ikke afsluttet!

Det kan chokere mig, hvor hårdhjertet og ligeglad jeg ofte kan være over for det, der er nøden i Guds hjerte: at alle mennesker skal frelses.

Gå ud i hele verden,
l
ød Herren Jesu ord.
En helt umulig færden,

en opgave for stor.

Se, Jesus, til din kirke,

i
himmel og på jord. 

Vi er på knæ og beder
om kraften i dit ord.

Gå ud med håb i dag
til alle folkeslag:
Her er den Gud, som gav sit liv,
i evig kærlighed. 1Dette er Jens Lomborgs foreløbige oversættelse af første del af sangen ”Facing a task unfinished”. Hør hele sangen på engelsk her: https://www.youtube.com/watch?v=zOpt_bulJxY 

Frank Houghton var missionær og senere generalsekretær for Kina Indlandsmission (China Inland Mission). 2China Inland Mission (CIM), som i 1865 blev startet af den kendte Kinamissionær Hudson Taylor, skiftede i 1964 navn til Overseas Missionary Fellowship (OMF), som i dag er en stor missionsorganisation blandt de østasiatiske folk.  Mødet med millioner af ufrelste kinesere og Jesu ord til sin menighed om at bringe evangeliet om ham til alle folkeslag (Matt 24,14) gjorde stort indtryk på ham. Derfor skrev han i 1929 denne sang som en bøn og et fornyet kald til Guds menighed om at gå til dem, som endnu ikke har hørt om og taget imod frelsen i Jesus.  

Ligegyldigheden i mit hjerte  

Det er en sang, jeg ofte selv lytter til og synger med på, fordi jeg gerne vil, at det, som er nøden i Guds hjerte, også må være nøden i mit hjerte!  

Når hverdagen først ruller, bliver jeg igen og igen i min travlhed optaget af alle de dagsordener og gøremål, der er vigtige for mig, så jeg let mister kontakten med og synet for det, der er vigtigst for Gud. Han vil, at alle mennesker – nær og fjern – som endnu ikke har taget imod evangeliet om Jesus, skal høre om ham. Måske kender du til noget af det samme fra dit eget liv? 

I Johannesevangeliet 4 hører vi, at Jesu disciple efter en lang vandring er optaget af at skaffe mad til at mætte deres maver – Jesus derimod er optaget af de mennesker i Samaria, som endnu ikke har taget imod ham.  

Da disciplene efter en tur i byen kommer tilbage til Jesus og undrer sig over, at han umiddelbart ikke vil have noget at spise, svarer Jesus: ”Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk … Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst” (Joh 4,34f.). 

Et par kapitler senere udfolder Jesus, hvad Guds vilje er: ”Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag” (Joh 6,39f.).  

Ser du kontrasten? Jesus tilsidesætter sine egne behov, fordi han er optaget af den enkelte i Samaria, som endnu ikke kender ham – disciplene derimod har slet ikke syn for indbyggerne i Samaria og deres behov for at møde Jesus, fordi de er så optaget af deres egne behov.  

Vi kan tage os til hovedet over disciplene, men er det ikke det samme, der let sker i din og min hverdag? At vi midt i vores jagen efter nødvendige (og unødvendige!) jordiske behov – ligesom disciplene – let mister synet for den ”mad”, Jesus er optaget af, nemlig at møde de mennesker, som Gud hver dag sætter på vores vej, med det livgivende og livsvigtige budskab om Jesus? 

og nøden i Guds hjerte 

Det kan både bedrøve mig og chokere mig at tænke på, hvor hårdhjertet og ligeglad jeg ofte kan være over for det, der er nøden i Guds hjerte 

Jeg lever i en verden, som er forsonet med Gud (2 Kor 5,19). Gud har skabt og elsker hvert eneste menneske. Ja, hvert menneskeliv er dyrebart for ham (Sl 49,8f.16)! Og han vil ikke, at noget menneske, som han har skabt, skal gå evigt fortabt! Men han vil, at alle mennesker skal frelses og leve evigt med ham (2 Pet 3,9. 1 Tim 2,4. Ez 18,23 m.fl.).  

Jesus har betalt den fulde pris for alt det, der skiller min ikke-troende næste fra Gud (Joh 3,16). Guds frelsesgave ligger færdig og klar til at række til alle mennesker uden undtagelse. 

Ja, jeg ved, at evangeliet om Jesus i sig selv rummer kraften til at føre mennesker fra mørket og døden under Djævelens magt til lyset og livet i Guds rige (Rom 1,16f. Kol 1,13). Jeg ved, at min ikke-troende næste går imod Guds evige dom og straf, hvis han/hun ikke hører om og tager imod frelsen i Jesus (Rom 2,12; 10,12-17).  

Og alligevel er jeg i min hverdag ofte så optaget af mig selv og alle mine egne dagsordener og gøremål, så jeg let overser de mennesker omkring mig, som har brug for at høre om Jesus. Eller måske bliver jeg fej og tier stille, når jeg endelig ser anledningen, fordi jeg frygter for, hvad de måtte tænke om mig.  

Må Gud tilgive mig og os for vores alvorlige forsømmelser på dette område – tænk, at vi som kirke har haft evangeliet om Jesu fuldbragte frelse i 2000 år, men at vi stadig ikke har fuldført Jesu befaling om at række dette evangelium til hele verden!  

Må vi for Guds ansigt blive fornyet i synet for, hvad der er vigtigt for Gud – og handle efter det, så det ikke bare bliver ved snakken!  

Lev for Jesus – det er livet! 

Paulus pointerer, at Guds fuldbragte frelse og hans kærlighed til hele den gudsfjendske verden er det, der mere end noget andet tvinger os til at gå til de ufrelste (2 Kor 5,14) 

I forlængelse af disse fantastiske ord siger Paulus: ”Og [Jesus] døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem” (2 Kor 5,15). Det vil sige: Jesus har købt mig fri fra, at mit liv skal handle om mig selv! 

Da den kendte Kina missionær Hudson Taylor var i midten af teenageårene, åbenbarede Gud evangeliet for ham og gav ham fred med Gud. Samtidig blev det afgørende for ham at indse, at han dermed ikke skulle leve for sig selv:  

At Jesus har købt mig betyder først og fremmest, at jeg er købt fri fra Guds dom til et evigt liv sammen med ham – men det betyder også, at mit liv dybest set tilhører Gud (…ikke bare som noget from snak, men som en reel virkelighed!).  

Det førte til, at Hudson Taylor lagde sit liv i Guds hænder og lod Gud lede ham, hvorhen han ville. Det blev derfor også en væsentlig drivkraft bag den rige tjeneste, som Hudson Taylor kom til at stå i blandt det kinesiske folk, hvor han blev redskab til mange tusinde kineseres omvendelse og frelse.  

Da jeg læste dette første gang, skabte det en bøn i mit eget liv – som Lina Sandell tidligere har formuleret 

Jeg er ej mer min egen
jeg hører Jesus til.
Han har mig købt med blodet,
og hans jeg være vil.
Han gik for mig i døden
og tog min synd på sig.
O, skulle jeg ej elske
ham, som har elsket mig?   

Lad mig ej heller leve 
mig selv kun til behag,
nej, leve til din ære
og tjene dig hver dag.
Og skønt du ej behøver
en tjeneste af mig,
så giv af nåde, Herre,
jeg dog må tjene dig.

Hvis vi vægrer os ved at bede samme bøn som Hudson Taylor af frygt for, hvad Gud måtte kalde os til, så lad os lytte til hans erfaring efter mange års tjeneste: ”Jeg har aldrig bragt et offer, for nok var offeret stort, men lønnen var langt større!” Vores afkald – hvor store de end måtte være – er for intet at regne mod det at få lov til at se mennesker tage imod Jesus og få et evigt liv i ham! 

For et par år siden var min hustru, Lene, og jeg i Cambodja, hvor vi bl.a. besøgte LM´s missionsarbejde i Siem Reap. Det gjorde et kæmpe indtryk på os at være med til gudstjeneste i Siem Reap Church og se en stor forsamling cambodjanere lovprise Jesus – de fleste af disse er kommet til tro inden for de senere par år.  

Tænk, at vores lille økonomiske bidrag, bønner for arbejdet og andres villighed til at gå med evangeliet til det cambodianske folk kan være med til at have en evig betydning for så mange mennesker (se 2 Kor 9,12-15)! Man forstår lidt af, hvorfor Paulus skriver: ”Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab! (Rom 10,15b). 

Uanset om Gud kalder dig til at være et vidne om Jesus på din arbejdsplads her i Danmark eller kalder dig til at gå til de unåede folk ude i verden, er de følgende linjer fra en anden sang af Lina Sandell min bøn for mig selv og for dig, der læser dette:  

Lev for Jesus! Det er livet, intet bedre liv jeg ved. Du den bedste ven må give hjertets første kærlighed … Lev for Jesus! Du må samle sjæle omkring korsets ord; skynd dig inden natten kommer, mørket sænker sig på jord … Giv dig helt! Og saligt bliver livet her på jorden da; lev for Jesus og da bliver evigt dit halleluja.

Hvem har Gud sat på din vej? 

Nøden er stor! Ingen af os kan række ud til alle – men vi kan alle sammen række ud til nogen! Hvem har Gud særlig lagt hen til dig? Inden du læser videre, så prøv lige at overveje spørgsmålet: Hvem har Gud særligt lagt hen til dig? 

Gud elsker alle slags mennesker – uanset deres etniske, kulturelle, sociale eller religiøse tilhørsforhold. Derfor er det også opmuntrende, at Gud har skabt os med meget forskellige personligheder og evner og lægger os forskellige folk på hjertet, som vi på en særlig måde kan bede for og række evangeliet til: ikke-troende familiemedlemmer, naboer, arbejdskollegaer, asylansøgere, folk i den tredje verden, hjemløse, grønlændere, alkoholramte familier, folk i nyreligiøse miljøer, ensomme studerende osv. osv.  

Der er rigeligt at tage fat i – må vi hver især bruge tiden, mens vi har den, dér hvor Gud har sat os! 

”Så gør dog noget!”  

I sin prædikenlære lægger den engelske vækkelsesprædikant Charles Spurgeon (1834-1892) røst til et kald, jeg tror, vi har brug for også at høre i dag:

Brødre, gør noget; gør noget, gør noget. Mens udvalg spilder deres tid med at træffe beslutninger, så lad os gøre noget Lad os vinde sjæle. Alt for ofte diskuterer vi, og diskuterer, og diskuterer, og Satan griner i sit ærme … Jeg ber om, at I alle må være mænd, der handler … Vores ene mål er at frelse syndere, og det skal vi ikke bare tale om, men gøre i Guds kraft”. På nådens grund og i tillid til evangeliets kraft: Gør noget! 

Må Gud bevare os fra, at det bare bliver ved artikelskrivning, konferencer, udvalgsmøder, de gode intentioner osv. Lad os arbejde, så længe vi har tid. Og må – den evangelisk forankrede missionsbevægelse – Hernhutternes slagord stå som en bøn for vores liv: ”Må Lammet, som blev slagtet, få den ære for sin lidelse, som han fortjener. 

 

Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.

Fodnoter:

1 Dette er Jens Lomborgs foreløbige oversættelse af første del af sangen ”Facing a task unfinished”. Hør hele sangen på engelsk her: https://www.youtube.com/watch?v=zOpt_bulJxY 
2 China Inland Mission (CIM), som i 1865 blev startet af den kendte Kinamissionær Hudson Taylor, skiftede i 1964 navn til Overseas Missionary Fellowship (OMF), som i dag er en stor missionsorganisation blandt de østasiatiske folk. 

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook