Q&A 1: LæsBibelen

Hvis du har kastet dig over #LæsBibelen, så støder du sikkert jævnligt på passager, du undrer dig over. Hvad betyder det vers? Hvordan hænger det der sammen?

Hvis du skriver til os på de sociale medier (fx i kommentarsporet på vores delinger eller som en privatbesked til vores SoMe-sider) eller via formularen på denne side, så samler vi med jævne mellemrum op på spørgsmålene i en Q&A-serie. Så stil frimodigt dine spørgsmål! (Spørgsmålene anonymiseres selvfølgeligt, når de besvares på TilLiv.dk.).

I løbet af januar og februar måned har vi fået følgende spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på.

Spørgsmål:

  • Hvor mange mennesker var der på jorden da Kain slog hans bror ihjel?

Spørgsmålet bliver relevant, når vi læser, at Kain fik en kone og børn (1 Mos 4,17). Hvor fik han sin kone fra? Umiddelbart nævner 1 Mos ikke andre personer op til end Adam, Eva, Abel og Kain. 1 Mos 1-11 er en meget komprimeret beretning, der har til formål at vise, hvordan Gud skabte alting godt, og hvordan det derefter gik helt, helt galt i synd og oprør mod Gud.

Fokus i teksten er altså ikke at sige noget om, hvor mange mennesker der var, men at vise, hvor hurtigt synden accelerer mod død og ødelæggelse. At teksten ikke nævner andre mennesker, betyder ikke, at der af den grund ikke kan have været andre mennesker. Vi må regne med, at der er sket mange andre begivenheder, som teksten ikke beretter om. Formentlig har Adam og Eva fået mange flere børn, og disse har måske også fået børn osv.; det er altså nogle af disse, som Kain har giftet sig med. Hvor mange mennesker der så har været, er ikke godt at vide. Men flere end fire!

  • Fik Noa trillinger?

I 1 Mos 5,32 står der ”Da Noa var 500 år, fik han Sem, Kam og Jafet.” Den formulering har affødt spørgsmålet om, hvorvidt Noa fik trillinger, når han nu var 500 år, når han fik dem alle sammen? For at svare på det, skal vi overveje flere ting:

For det første: Slægtstavlerne er ikke nemme at læse og forstå! Når man umiddelbart læser dem, kan det virke som om, at det er den første søn der nævnes (fx: ”Da Enosh havde levet 90 år, fik han Kenan”, 1 Mos 5,9), hvorefter man får deres samlede levetid at vide. Det er dog langt fra sikkert. Adam og Evas første børn var Kain og Abel, men der står om Adam: ”Da Adam havde levet 130 år, fik han en søn der lignede ham og var et billede af ham. Ham kaldte han Set” (1 Mos 5,3). Set er altså ikke ældste søn. Pointen i en slægtstavle er altså ikke umiddelbart gennemskuelig!

For det andet: Det er ikke helt klart om årstallene skal forstås bogstaveligt, eller om der ligger en symbolik i dem. Hvordan de skal fortolkes, kan vi godt være uenige om, det betyder i hvert fald, at vi skal være varsomme med tolkningerne; både når vi tolker dem meget bogstaveligt, eller meget løst.

For det tredje: Antropologer har længe påvist, at slægtstavler kan bruges til meget forskelligt. Når 1 Mos 46,16-18 skriver om ”de sønner, Zilpa havde født Jakob” tales der både om børn (Gad, Asher), børnebørn (Sifjon, Haggi, Shuni, Esbon, Eri, Arodi. Ar’eli, Jimna, Jishva, Jishvi og Beria) og oldebørn (Heber og Malkiel). Den måde at skrive på, er ikke ualmindelig, idet mange forfattere brugte en slags repræsentativ eller selektiv slægtstavle, hvor kun de vigtigste personer blev nævnt.

Konklusionen (der er lidt vag) bliver: Sem, Kam og Jafet kan meget vel være trillinger – eller også var de ikke! Det er ikke så afgørende, og jeg tror ikke teksten har nogen intention om at fortælle, at det var lige præcis indenfor et år, at Noa fik dem; det kan pege i flere forskellige retninger. Hovedpointen er, at det er den slægt som Noa blev en del af, at Guds frelse skulle komme! Der går en linje fra Adam til Noa over Sem til Abraham – og til Jesus!

  • Hvad er egentlig pointen med beretningen om de vise mænd, Matt 2? Det virker lidt spøjst, at der pludselig kommer nogle kloge fyre rejsende til Bethlehem fra Langbortistan for derefter hurtigt at forsvinde ud af scenen igen.

De vise mænd dukker formentlig op flere måneder efter fødslen og ikke – som det ellers er kutyme at vise i julekrybbespil – på selve fødselsnatten. Det vil også give mening, idet Herodes befaler alle drengebørn under to år dræbt. Men hvorfor dukker de op? De kommer, kort sagt, for at tilbede messias! På den måde foregriber de tematikken i Matthæusevangeliget, der peger på, at en dag, skal ikke bare jøderne tilbede Jesus, men alle folkeslagene. De ”varmer op” til missionsbefalingen!

Lektor på Dansk Bibel-Institut, Torben Kjær, skriver i sin Matthæuskommentar om de vise mænd, at de er hedninger, formentlig astrologer, der er kommet fra Babylon, Persien eller Arabien. Har de været fra Babylon har de måske haft kendskab og viden fra det store jødiske diasporafællesskab der stadig boede der. Kjær uddyber videre: ”I GT forbindes [messias] med en stjerne, jf. 4 Mos 24,17)… Det er muligt, at de vise mænd kender denne profeti, og at Gud leder dem gennem denne profeti”. De himmelske fænomener de har observeret, har Gud så brugt til at lede dem til tilbedelse: ”De vise mænd er hedninger, og deres hyldest foregriber nationernes hyldest til Davidskongen i Zion. Sl 72,8-11 forudsiger, at konger en dag skal bringe gaver og give tribut, og at alle konger skal kaste sig ned for ham […] Her foregribes denne hyldest gennem de vise mænd og hyldesten peger frem mod den kommende opfyldelse af løfterne.” 1Torben Kjær, Matthæusevangeliet I. Credokommentaren (Fredericia: Credo, 2014, s. 54-60.

 

Se den næste Q&A

Fodnoter:

1 Torben Kjær, Matthæusevangeliet I. Credokommentaren (Fredericia: Credo, 2014, s. 54-60.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler