“En langt bedre vej” – Jakob Munk

Louise Høgild anmelder Jakob Munks bog "En langt bedre vej - En ny retning for debatten om køn og seksualitet"

Jakob Munks bog “En langt bedre vej” gør, hvad den giver udtryk for i dens titel. Den præsenterer det, som ifølge bogen er en langt bedre vej end den, som oftest i dag bliver præsenteret i debatten om køn og seksualitet. Bogen tager sit udgangspunkt i det kristne synspunkt, at sex ikke, sådan som det af mange bliver opfattet i dag, blot er et behov, som skal tilfredsstilles, og som vi ikke kan leve et vellykket liv uden at få opfyldt. Tværtimod drejer seksualiteten sig først og fremmest om en relation. “Seksuelt begær er ikke begær efter samleje, en orgasme eller en stimulering af erogene zoner. Det er begær efter at blive personligt forenet med et andet menneske igennem kroppen.” (side 40) Med relationen i fokus synes jeg, at Jakob Munk lykkes med at få fremstillet kristendommens syn på køn og seksualitet i et positivt lys og derigennem få formidlet jaet og intentionen i synet.

Personligt oplever jeg det af og til overvældende, at køn og seksualitet på godt og ondt fylder i så stor grad, som det er tilfældet i dag. Ind i det tror jeg, at denne bog kan give en vigtig stemme til et alternativt synspunkt i debatten. Jeg har enorm respekt for, at Jakob Munk giver sig i kast med så stort og ømtåleligt et emne og ovenikøbet allerede i bogens titel gør opmærksom på, at han faktisk mener, at der ikke bare er tale om en anden vej men om en langt bedre vej. Jeg synes det er stærkt, at Jakob Munk står ved titlen og bogen igennem argumenterer for, at der faktisk er tale om en langt bedre vej. Jakob Munk udfolder sine argumenter velunderbygget, velformuleret og med stor indføling, forståelse, respekt og nuancering, hvilket efter min mening gør, at bogen er yderst læsværdig.

Ægteskab

Når Jakob Munk i bogen beskriver ægteskabet og det seksuelle samliv i ægteskabet, gør han det med smukke ord, og man fornemmer instinktivt hvor godt det er. “I den anden persons arme er jeg blevet mig selv igen, og den kraft, der driver os ind og ud af hinanden i samlejet, er ikke bare en behagelig følelse i kønsorganerne, men en dyb og omfattende længsel efter at “vokse sammen”.” (side 42) “kærligheden får dig til at tilgive din partner for selv de største svigt og gør, at man villigt går ind i de svære konflikter, fordi relationen er det værd.” (side 58) For mig at se bruger Jakob Munk desværre ikke ret mange ord på at adressere, at ægteskabet og det seksuelle samliv måske ikke altid er så godt og smukt, som disse citater lægger op til. Han skriver ganske kort, at det hænder, at det for par er vanskeligt at få et velfungerende sexliv sommetider gennem adskillelige år. Dernæst skriver han, at “tilfælde som disse må siges at høre til de få.” (Side 64) Når nu det meste andet af det Jakob Munk skriver er så gennemarbejdet og velargumenteret forekommer denne sætning mig en smule grebet ud af den blå luft. Hvor ved han det fra? Jeg kunne have ønsket mig, at Jakob Munk havde ofret bare et par sætninger mere på at anerkende, at den langt bedre vej, omend den er langt bedre, ikke altid føles så god, vellykket og meningsfuld, som man måske havde forventet og håbet.

Singleliv

Det er en fornøjelse at læse ”En langt bedre vej”, fordi Jakob Munk skriver i et godt og nuanceret sprog. Det gør han også i kapitel 4 omkring singleliv. Alligevel er det som om, der er noget mellem linjerne, en snert af skråsikkerhed i udmeldingerne, som får mig til at stoppe op og spørge mig selv, har han ret? Jakob Munk skriver stærkt om vigtigheden af forpligtende venskaber, særligt når man er single. Udover, at jeg også tror, at forpligtende relationer er vigtige, når man er gift, så er det som om man mellem linjerne aner en antagelse om, at singler nok ikke i så høj grad, som det er nødvendigt, får dannet disse forpligtende relationer – måske læser jeg noget mellem linjerne, som ikke var tiltænkt. Jeg tror Jakob Munk har en vigtig pointe i, at relationer er væsentlige for vores trivsel. Det er blot som om der undervejs mangler nogle mellemregninger. Måske kunne afsnittet blot have haft gavn af at fylde et par sider mere.

På samme måde, som når Jakob Munk skriver om ægteskabet, så beskriver han singlelivet i positive vendinger med fokus på dets muligheder. “Alligevel skal vi ikke undervurdere den værdi, der ligger i singlelivets “simple living”. Den positive og sunde “enfoldighed”, som singlelivet rummer, skaber en unik mulighed for bekymringsløshed og helhjertet engagement i gudsforholdet – eller hvad man i øvrigt måtte ønske at dedikere sig til.” (side 86) Jeg tror, at han har helt ret i, at singlelivet potentielt kan rumme et engagement, som det er svært at opnå, hvis man har ægtefælle og måske især børn. Han har ret i, at der er mange positive sider ved singlelivet. Men en bekymring kunne endnu engang være, at det måske er svært at læse disse sider, hvis ikke singlelivet opleves positivt og frit. Hvis man måske snarer befinder sig i en livssituation, som man ikke selv havde valgt eller i udgangspunktet havde ønsket.

Jakob Munks formål med bogen er ikke at give hjælp hverken til singleliv eller ægteskab. Hans formål er at præsentere et alternativ til debatten om køn og seksualitet. Det formål skal selvfølgelig afspejles i, hvad der fylder i bogen. Min pointe med ovenstående refleksioner er blot, at jeg kunne have ønsket, at han havde brugt bare lidt flere ord på at tage højde for, at den langt bedre vej, omend den er langt bedre, ikke altid opleves som sådan hverken for ægtepar, som oplever udfordringer i deres samliv, eller for singler, som måske oplever en længsel efter noget, som de ikke har.

Efter min mening er Jakob Munk med denne bog lykkedes virkelig godt med at præsentere og argumenterer for en anden vej i debatten om køn og seksualitet. Han skriver med omsorg og respekt, samtidig med, at han er ærlig og står ved hvad han mener. Bogen er bestemt værd at læse, reflektere over og blive klogere på debatten om køn og seksualitet af.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook