C.S. Lewis om kronologisk snobberi

For et stykke tid siden læste jeg C. S. Lewis selvbiografi, hvor han fortæller sin livshistories store træk. Det handler meget om hans barndom, ungdom og de mange tanker og kampe som leder ham til den kristne tro. Som altid hos Lewis, er der tale om en glubende spændende, velskrevet og tankevækkende bog. Noget som flere andre også har påpeget, stoppede jeg også op for i bogen. Nemlig Lewis´ kommentarer om “kronologisk snobberi”.

Det kommer som en lille sidebemærkning, men er ikke desto enormt afgørende for hele Lewis teologiske projekt og apologetik. Det moderne verdensbillede kan vi aldrig antage er korrekt bare per se! (Selvsagt). Tværtimod kræver det også en argumentation at fastholde moderne overbevisninger. Ligeledes er ældre overbevisninger ikke sande, bare fordi de ældre – men i vor tids tendens, ikke meget anderledes end de år Lewis levede, sker det ofte at overbevisninger kan affejes alene med henvisning til deres alder.

Hvor ofte har jeg ikke hørt udtryk som: “Vi lever altså ikke middelalderen!”, “Det hedder altså 2019”, “Vi ved mere i dag, og derfor…” – Og så er debatten ligesom død. For det er jo åbenbart selvindlysende at sådan og sådan må det være. Altså. Punktum.

Intellektuel uredelighed

C. S. Lewis definerer i sin selvbiografi, det han kalder kronologisk snobberi: ” chronological snobbery, the uncritical acceptance of the intellectual climate common to our own age and the assumption that whatever has gone out of date is on that account discredited. “ 1Lewis, C. S., Surprised by Joy (Mariner Books, 2012), s. 207. Her, og nedenunder, er markeringerne mine.

Som han skriver efterfølgende, er kronologisk snobbery komplet ubegrundet: “You must find why it [et fæmomen] went out of date. Was it ever refuted (and if so by whom, where, and how conclusively) or did it merely die away as fashions do? If the latter, this tells us nothing about its truth or falsehood. From seeing this, one passes to the realization that our own age is also “a period,” and certainly has, like all periods, its own characteristic illusions. They are likeliest to lurk in those widespread assumptions which are so ingrained in the age that no one dares to attack or feels it necessary to defend them. ” 2Lewis, C. S., Surprised by Joy (Mariner Books, 2012), s. 207-208

Vores tid har sine egne karakteristiske illusioner. At afvise tidligere tiders forestillinger, alene på baggrund af deres alder, er ikke bare arrogant og bedrevidende. Det er decideret uvederhæftigt intellektuelt. Det er kronologisk snobberi, der antager at ens egen tid er tidligere tider overlegen! På samme måde som vestlige, europæiske imperialister antog, per se, at vestlig civilisation var finere og mere udviklet end de primitive afrikanere. Kulturelt snobberi – som altså blot er en type snobberi, ligesom den kronologiske…

Som Lewis skriver, så må man først gøre sig klart hvorfor en forestilling gik af mode eller døde ud, før man bare afviser den. Det gælder andre kulturer. Og det gælder vores fortid og historie.

Nutid

Lige netop derfor argumenterede Lewis for miraklers virkelige eksistens, moralens gudgivenhed og Jesu guddommelige selvforståelse. Og derfor tør jeg godt i 2019 (og frem!) argumentere for, at køn ikke er en konstruktion, at bibelens billede af Gud, med alt hvad det indebærer er sandt, og at der findes en objektiv sandhed om Gud.

At afvise muligheden for det ovenstående, bare fordi vi nu lever i 2019 er udtryk for kronologisk snobberi…

Fodnoter:

1 Lewis, C. S., Surprised by Joy (Mariner Books, 2012), s. 207. Her, og nedenunder, er markeringerne mine.
2 Lewis, C. S., Surprised by Joy (Mariner Books, 2012), s. 207-208

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler