Corona og et forskruet forhold til døden

Coronapandemien viser, hvordan mange mennesker har et forskruet forhold til døden. Men hvad med os kristne? Kan vi være påvirket af samme tendenser?

Forfatter og journalist Lone Frank har i seneste nummer af Weekendavisen et interessant essay om det moderne menneskes forhold til døden. Hun skriver blandt andet:

”[N]år man ser sig omkring, er det, som om folk tror, at vi faktisk kan holde døden fra døren. Bare sundhedsmyndighederne er effektive nok og den politiske vilje og handlekraft tilstrækkelig. Man taler, som om alle truede liv kan ”reddes”, bare vi spritter hænder og bliver hjemme, indtil der kommer en frelsende vaccine.

Coronapandemien kaldes igen og igen for en ”fremkaldervæske”, og hvis der er noget, den virkelig får frem i lyset, er det vores forhold til døden. Et forhold, der på flere måder er fuldstændig forskruet.”1Lone Frank: Døden skal have en årsag, Weekendavisen 15. maj 2020, side 16.

Det er godt med myndigheders tiltag i kampen mod corona. Spørgsmålet er her ikke, om vi skal gøre noget mod pandemien, men hvordan vi forholder os til den død, den forårsager. Og der er flere bemærkelsesværdige iagttagelser.

En ting er det lidt ironiske i, at et coronadødsfald i statistikken kan betragtes som en frygtelig tragedie, mens vi tilsyneladende lever fint med, at sæsoninfluenza årligt dræber 290.000 til 650.000 mennesker på verdensplan. Det er hvad, det er.

En anden ting er samtidens forskrækkelse overfor døden, som coronapandemien meget symptomatisk afslører. Vi vil leve bedre, længere, sundere og kan sætte alverdens midler i gang for at holde et menneske i live. Det er som om, vi klamrer os til dette, jordiske liv. Der er såmænd intet galt i at holde af tilværelsen. Men måske sker der en virkelighedsfjern nedtoning af det uomgængelige faktum, at der altså bare sker ét dødsfald per menneske?

Det er en overvejelse værd, om menneskers mulige forskruede forhold til døden hænger sammen med, at mange lever uden Gud og dermed uden virkeligt håb for tilværelsen efter døden. Det må kalde på evangelisation og mission.

Den næste overvejelse er så, om denne tendens også præger kristenheden i Danmark. Kan vi som kristne have et forskruet forhold til døden, som faktisk ikke matcher hvad, Bibelen siger om døden og evigheden? I så fald må dette kalde på selvransagelse.

Kristendom og et forskruet forhold til døden?

Jeg tror, at der er en risiko for, at vi som kristne kan få et forskruet forhold til døden. Det ekstreme fokus vores samtid har på det korte, jordiske liv, kan gøre at vi også i vores kristendom får en vægtlægtning på det dennesidige.

Det kan være Jesus som medvandrer i mit liv, Gud som hjælper og vejviser, et liv i efterfølgelse af Jesus og en livsstil præget af evangeliet. Alle disse bibelske ting må fastholdes, men samtidig må vi bevare det hele i evighedsperspektivet.

Disciplen Peter siger, at troens mål er vores sjæles (evige) frelse. Paulus taler om, at for ham er livet Kristus og døden er en vinding. At være kristen er først og fremmest en sag med evighedsperspektiver, hvor døden er en overgang til noget nyt og bedre.

Om 100 år, 1000 år, 10.000 år…

Jeg er selv i midten af tyverne og forestiller mig naturligt nok, at jeg har det meste af livet foran mig. Alligevel må jeg regne med, at jeg har levet over en fjerdedel af mit liv, selvom jeg kun lige synes, at det for alvor er startet. De sidste år er gået hurtigt og ud fra ældres erfaringer kommer de kommende år til at gå hurtigere og hurtigere. Indtil den dag, jeg dør, krydser grænsen ind til evigheden og skal møde min skaber.

Den dag er vi alle på vej imod og den er nærmere i dag end i går. Om 100 år er vi alle i evigheden, om 1000 år er den kun lige begyndt og om 100.000 år vil dette korte, jordiske liv være en dråbe af tid i evighedens hav.

Sådan er perspektiverne. Som Lone Frank siger, er coronakrisen en fremkaldervæske, der kaster lys over samfundets forhold til døden. Lad os bruge Bibelen til at kaste lys over, om vi har det rette forhold til døden og evigheden.

Fodnoter:   [ + ]

1. Lone Frank: Døden skal have en årsag, Weekendavisen 15. maj 2020, side 16.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler