Dårligt nyt for jubeloptimister

Er menneskeden på vej mod en moralsk forbedring? Spørger man samtiden, kan det virke sådan. Men historien og Bibelen giver et andet svar.

Forleden stødte jeg på et tankevækkende citat af den danske kunstner Bjørn Nørgaard:

“Jeg tror ikke meget på den vestlige kulturs humanismes forestilling om at mennesket langsomt kan forædles, og på den måde blive ‘bedre’.”

Sommetider kan der spores en form for naiv optimisme på menneskets vegne, der af og til kan tangere til det arrogante. En optimisme, der tror på, at nu er vi (netop os!) nået til et stadie i historien, hvor menneskeheden forædles rent moralsk. I vores tid kan verden blive et bedre sted, hvor fred erstatter krig. Lighed overtager ulighed. Velstand udfaser fattigdom.

Denne optimisme er ikke et nyt påhit. I slutningen af 1800-tallet var Europa særligt pga. den rivende teknologiske og videnskabelige udvikling præget af en ekstatisk optimisme på menneskets vegne. Dette blev dog med et chok afsluttet i forbindelse med Første Verdenskrig.

Kigger vi på den politiske verden, arbejder mange med den motivation at gøre jorden til et bedre sted. Det er et meget prisværdigt formål, men historien taget i betragtning kan det sommetider tendere til det naive.

Også på det individuelle plan stikker den naive optimisme af og til sit ansigt frem. Jeg kan godt tage mig selv i at hoppe med på tankegangen, når jeg betragter den tid, vi lever i: Vi lever i en del af verden med fred. Vi lever med en uhyre velstand, som verdenshistorien aldrig har set magen til. Vores samfund er utroligt velfungerende. Med andre ord: Materielt, moralsk, politisk og kulturelt er vi på toppen af kurven af den menneskelige historie.

Iagttagelsen af denne naive optimisme rejser dog flere spørgsmål:

Er menneskeheden virkelig inde i en positiv, moralsk udvikling?

Nej. Her tager den vestlige, naive optimisme simpelthen fejl, uanset hvor sympatisk den end lyder og hvor mange flinke og rare mennesker, der tilslutter sig den. Historien såvel som nutiden viser hvorfor:

Nok vidner historiebøgerne om krig, folkedrab og andre uhyrligheder. Men dette finder også sted i dag. Tag et kig på Syrien. Læs om Nordkorea. Og har du hørt om genopdragelseslejrene i Kina? Vi skal også kun tilbage til 1970’erne før Pol Pot og hans regime udryddede en fjerdedel af Cambodjas befolkning. Og selv idylliske Danmark var involveret i umenneskelig slavehandel for ikke meget mere end 150 år siden.

”Okay”, tænker vi, ”men Danmark har da klaret sig meget godt siden.” Tja, i Danmark sker der ca. 15.000 fosterdrab årligt. Vi har det okay med at arbejde aktivt for en opløsning af de traditionelle kønsforståelser. Og mange ser positivt på, at den almindelige kernefamilie er i opbrud. Så er det vist heller ikke bedre…

Det virker ikke bare til at være naivt, når politikere og kulturpersonligheder er jubeloptimister på menneskehedens vegne. Nej, det er næsten helt arrogant at hævde, at netop vores generation repræsenterer det ypperste, menneskeheden hidtil har vist.

Hvad er årsagen til dette?

I Bibelen finder vi forklaringen på, at menneskeheden ikke forædles med tiden. Bibelen taler om, at mennesket er syndigt og dybt fordærvet i sin natur. Det er et problem så stort, at selv generationers øvelse i god moral ikke kan afhjælpe det. Bibelen er også fuld af vidnesbyrd om hvor galt det kan gå, når mange syndere på samme sted får mange syndige idéer. Tag for eksempel menneskerne på Noas tid. Eller israelitterne, der blev ved med at vende tilbage til afgudsdyrkelse og moralsk forfald.

Bibelens beskrivelse af menneskets syndige natur afspejler sig meget tydeligt både i historien og i samtiden.

Jamen, bliver verden da aldrig et bedre sted?

Der er altså dårligt nyt for jubeloptimisterne, for grundlæggende kan vi ikke regne med, at verden på denne side af Jesu genkomst bliver et bedre sted. Alligevel er der faktisk god grund til optimisme – ja endda håb og længsel efter en verden, der helt sikkert vil være et langt bedre sted. Nemlig en helt nyskabt verden.

Som kristne skal vi nemlig ikke tilbringe evigheden i nogle skyer, men leve, bo og arbejde på en jord, der formentlig vil have et design i stil med den nuværende. Den opgave Adam og Eva fik med at dyrke og besidde jorden, tror jeg vi får lov at arbejde på. Det bliver helt konkret, helt fysisk, helt perfekt. Her på jorden kan vi opleve momenter af lykke – når et barn løber sin far i møde; når venneflokken skraldgriner; når betagende natur i et stille øjeblik nydes med en, man holder af. På denne nye jord vil der ikke bare være momenter af lykke – der er evighed af lykke. Der forædles mennesket ikke langsomt, men vil i ét nu være nyskabt uden synd. Og verden vil ikke gå mod det bedre, men fra første sekund være fuldstændigt harmonisk.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler