Dine tablets og dit skrantende bønsliv

For et par år siden var jeg med s-toget en tur til Hillerød. Undervejs observerede jeg et meget typisk fænomen: Vi sidder ca. 20 mennesker i en kupé. 19 af dem sidder med deres tlf. fremme og scroller ned over skærmen.

Den luksus havde jeg ikke dengnag, idet jeg slet ikke ejede en smartphone eller deslige (det gør jeg i dag….). I starten var det mest bare en tilfældighed, og et udtryk for min nærighed.

For et par år siden var jeg lærervikar. En af de ting som ofte forekom i den periode var, at nogle af de børn jeg underviste, opdagede hvilken tlf. jeg havde. De kunne nærmest ikke få armene ned af begejstring – i deres øjne var jeg en bedstefar på 70+, som de nu kunne drille helt vildt. Fair nok.

Hvad det gør ved os?

Ikke desto mindre, tror jeg, vi faktisk skal gøre os nogle overvejelser. Tony Reinke har skrevet bogen ”12 Ways Your Phone is Changing You”. Jeg har foretaget et lille smugkig. 1En del af bogen er frit tilgængelig på nettet: https://document.desiringgod.org/12-ways-your-phone-is-changing-you-en.pdf?ts=1515005952 Og jeg må sige, at det satte nogle tanker i gang. Reinke citerer O´Donovan for følgende:

This generation has the unique task assigned it of discerning what the new media are really good for, and that means, also, what they are not good for. If they fluff it, generations after them will pay the price. 2Reinke, 2017: ”12 Ways Your Phone is Changing You”, s. 19

Følgende overvejelse er alene i retning af, hvad der ikke er godt!

For helt ærligt: giver vi os selv pauser nok til bare at lade roen sænke sig? Når vi sidder i toget, lader vi fingrene glide hen over skærmen, når vi vasker op derhjemme, ser vi film eller hører musik, mens cykelturen bruges til at høre en podcast, og hver eneste pause mellem forelæsningerne bruges på facebook eller lignende.

I gennemsnit tjekker en Iphone-bruger sin tlf. ca. hvert 4 minut.

Den er god nok! 3Reinke, 2017: ”12 Ways Your Phone is Changing You”, s. 16 jf. Jacob Weisberg, “We Are Hopelessly Hooked”, The New York Review of Books, 25 feb. 2016

Det er ikke min intention at være moralistisk, og jeg må bekende, at jeg selv tjekker facebook utallige gange om dagen, læser mails, hører musik – og alt det der. Men jeg kan mærke, at det også gør noget ved mig. Og det er ikke bare godt. Man skal ikke læse mange aviser, for at opdage, at det er et heftigt diskussionsemne. For hvad det gør ved os, at vi har så nem adgang til distraherende elementer?

Dit andagtsliv

For det gør altså et eller andet. Særligt ved vores koncentrationsevne. Og det tror jeg påvirker vores kristenliv. For bare at spørge:

Hvornår læste du sidst mere end 5 minutter i din bibel?

Hvornår bad du sidst i mere end 10 minutter?

Mister du også koncentrationen, når der er gået mere end et kvarter af en prædiken?

Så kan det være, at du skulle overveje, at give dig selv fri fra alle sociale medier, dine tablets og netflix i en uges tid. Se hvad der sker. Brug en halv time hver dag på at stirre ud i luften i stedet. Måske begynder det med bøn og læsning pludselig at gå bedre?…

Der er selvfølgelig flere faktorer i spil, end det jeg har overvejet ovenstående. Men noget siger mig, at de rent menneskelige elementer, spiller en større rolle end vi vil være det ved.

Men skyldfølelse rykker ikke noget i længden. Vi har brug for, at evangeliet må præge os, så det påvirker alle aspekter af livet. Også dine tablets. For at slutte med et citat af Reinke:

A moment of guilt can be a powerful motivator, but it won´t last […] What we need are new life disciplines birthed from a new set of life priorities and empowered by our new life freedom in Jesus Christ. 4Reinke, 2017, s. 21

Fodnoter:

1. En del af bogen er frit tilgængelig på nettet: https://document.desiringgod.org/12-ways-your-phone-is-changing-you-en.pdf?ts=1515005952
2. Reinke, 2017: ”12 Ways Your Phone is Changing You”, s. 19
3. Reinke, 2017: ”12 Ways Your Phone is Changing You”, s. 16 jf. Jacob Weisberg, “We Are Hopelessly Hooked”, The New York Review of Books, 25 feb. 2016
4. Reinke, 2017, s. 21

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler