En grotesk tekst… og Kristus?

En af de mere underlige tekster i GT - og hele bibelen - finder vi i 2 Mosebog kapitel 4.

Moses er netop blevet kaldet af Gud ved den brændende tornebusk, og er nu på vej tilbage til Egypten med sin kone og sin søn. Og netop da sker der noget mærkværdigt:

I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel.  Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: »Nu er du min blodbrudgom!«  Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen. (2 Mos 4,24-26).

Umiddelbart virker Gud bare underlig her… Hvad er pointen? Ifølge NT er hele skriften (dvs. GT) givet til os, for at vi skal lære både om os selv, Jesus og frelsen. Så hvad har lige præcis den her tekst at sige om det? Den virker mest af alt bare malplaceret…

Alligevel er der en hel del mere at sige, end man skulle tro i første omgang.

Gud har ikke brug for Moses

Egentlig virker det dumt. Nu har Gud netop kaldet Moses til at udfri folket – og så er han ved at slå ham ihjel. Men det er blevet en fantastisk påmindelse for mig. Gud har ikke brug for mig: i særdeleshed ikke til sit riges arbejde. Han kalder dem, han har brug for. Og her er magtforholdet på plads: Gud styrer. Men det er også velsignelsen: for så er ansvarsfordelingen også på plads. Det er ikke mig, der har ansvaret for menneskers frelse. Det er Gud!

Det giver et helt andet lys ind over tjenesten i Guds rige.

Hvis ikke jeg bliver en del af Guds frelsespagt, rammes jeg af vreden!

Omskærelsen var Guds pagts tegn for Abrahams efterkommere (1 Mos 17). Det var det tegn, der viste, at de var Guds folk. Når Moses ikke havde omskåret sin søn, havde han egentlig signaleret, at han ikke ønskede at være en del af Guds folk. Og alle der ikke er en del af Guds folk, er under Guds vrede. Og det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder (Hebr 10,31).

Men både dengang og i dag har Gud selv etableret et sted med frelse! Gud frelser fra sin egen vrede. Og vi i dag bliver vi indlemmet i Guds frelsespagt gennem dåben:

I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben (Kol 2,11-12).

Jeg er døbt, og jeg tror på Jesus. Og derfor rammes jeg ikke af Guds vrede på trods af, at jeg havde fortjent det!

For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus (1 Thess 5,9).

Hele bibelen peger på Kristus

Da jeg første gang for alvor studsede over det, og så den sammenhæng mellem den groteske tekst og NT, blev det en ahaoplevelse af de store! I dag er jeg så glad for den, at jeg faktisk foreslog 2 Mosebog-teksten til en af mine venner, da han skulle give et bibelvers til en barnedåb!

Indrømmet; det var mest en joke… Men mere seriøst: Hele bibelen er givet os af Gud til velsignelse, opmuntring, vejledning osv. Derfor er det, for mig at se, godt hvis vi nogen gange tør tage de mere udfordrende tekster frem og lede lidt længere tid efter pointen.

Det er det hele værd. De kan meget vel ende med at pege på Kristus for dig!

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler