Et lille tip til triviel bibellæsning

Det er helt i orden at tage lavpraktiske tiltag i brug, når det gælder bibellæsning og andagtsliv. Her er et lille tip til at undgå triviel bibellæsning.

Til eksamenslæsningen i gymnasiet fik min klasse et godt tip af en lærer. Han sagde, at vi skulle læse teksterne med ét bestemt spørgsmål eller tema som fokus, og lægge mærke til hvad teksten sagde om lige præcis den sag. Formålet var selvfølgelig at få øje på nogle sammenhænge og tematikker i teksterne. Men tippet rummede en hemmelighed: Ved at have en læsning, der var fokuseret, blev hele læsningen mere koncentreret og udbytterig på mange punkter. Denne strategi afmonterede trivialiteten i eksamenslæsningen.

Overført til bibellæsning

Man kan møde samme udfordring for trivialitet og manglende udbytte, når det kommer til bibellæsning. Har man en bibellæseplan, kan det hurtigt komme til at handle om at krydse dagens læsning af og dermed få belønnet hjernens klistermærkesystem. (Klistermærkesystemet er særligt tydeligt hos børn, der får klistermærker, når en opgave er udført, men gør sig også gældende hos voksne. Det er specielt nyttigt til at få sig selv til at læse i Bibelen – én læst tekst giver ét flueben på læseplanen.)

Med denne udfordring i bibellæsningen er det oplagt at bruge det smarte tip fra gymnasielæreren. Læser man en bog igennem, kan det bestemte fokus være et spørgsmål eller en tematik som fx: Hvordan beskrives Jesus i Lukasevangeliet? Glimt af Guds frelsesplan for mennesker i 1. Mosebog. Hvad siges der om visdommen i Ordsprogenes bog?

Denne læsestrategi kan få nogle af Bibelens sammenhænge og budskaber til at tone sig frem, samtidig med at hjernens automatpilotlæsning holdes i skak.

Aha-oplevelser hos Markus og apostlene

Selv er jeg i gang med Markusevangeliet og Apostlenes Gerninger med henholdsvis “Hvem er Jesus?” og  “Undere” som de to fokuspunkter. Jeg har med en farveblyant skrevet disse fokuspunkter ned under bøgernes overskrifter og bruger den til understregninger i løbet af læsningen.

I Markusevangeliet er Jesus indtil videre beskrevet som Guds elskede søn og Guds hellige. Han har myndighed til at tilgive syndere på jorden, han er herre over sabbatten og han har så stor magt, at selv storm og sø adlyder ham. Det interessante i disse iagttagelser er, at i jødisk opfattelse var det Gud, og kun Gud, der havde magt til at tilgive syndere, som var herre over sabbatten og som herskede over naturens kræfter. Nu beskrives Jesus – Guds Søn – som ham, der kan disse ting. Med andre ord: Han beskrives som Gud selv.

I Apostlenes Gerninger har jeg gjort to vigtige iagttagelser indtil videre. For det første er der kun sket undere ved apostlenes hænder. For det andet har disse undere en meget vigtig funktion: De skal pege på Gud og på apostlenes budskab om evangeliet.

Det tyder altså på, at det er misvisende, hvis vi taler om undere og helbredelser som normalsituation for de første kristne, og dermed som idealsituation for os. Når man kan se Youtube-videoer med folk, der hævder at helbrede til højre og venstre og at dette er med Ny Testamente og Apostlenes Gerninger som forbillede, må vi lige stoppe op og læse efter en gang til. I Apostlenes Gerninger er der faktisk ikke helbredelser til højre og venstre. Det er personer, der helbreder, og de gør det ikke for helbredelsernes skyld i sig selv – for at opnå en slags wow-effekt. De gør det for at understøtte forkyndelsen af evangeliet.

Sådan kan en enkelt strategi give stort udbytte. Overvej, hvad du skal have som fokus i din bibellæsning.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler