Facadernes fangenskab

Det er så vigtigt for mig, at vi finder vej ud af facadernes fangenskab. Og den eneste vej jeg kender, er at starte med mig selv.

For at være ærlig, kan jeg ikke særlig godt lide at være ærlig. Der er en del af mig, som ikke kan lide at andre skal vide, hvad jeg føler, tænker og mener. Men der er også en del af mig, som ønsker at dele mine tanker og have fællesskab med andre, idet vi forstår hinanden og ser hinanden i ægthed.

Når jeg ikke kan lide, at andre skal se det sande mig, kan det være fordi, det føles som at afgive ret til, at andre mennesker må dømme og vurdere det, jeg mener og tænker. Og så er det ikke rart at lade andre se, at jeg er selvisk, selvoptaget (det skærer næsten i tænderne at skrive disse ting) optaget af andres meninger om mig, afhængig af det kick jeg får af at købe ting, at jeg har tendens til at tænde for tv’et, for ikke at tænkte på min relation til Jesus, at jeg føler jalousi, at jeg nogle gange lyver, at jeg kaster et “lystent blik” på nogen jeg ikke er gift med, og at jeg ikke har lyst til at ofre min egen komfort for, at andre kan få livsvigtige fornødenheder.

Alle disse ting er noget, som jeg mærker og véd, er nedbrydende for mig.

Men dét at være ærlig om de ting, jeg ikke er stolt af, er et vigtigt led i at åbne op og dele alt det gode, som jeg også har at give. Den gensidige ærlighed er også et skridt mod, at vi ikke skal gå at føle os ensomme og isolerede, og frygte, ”at hvis nu facaden falder, så opdager de andre, at jeg er en bedrager og ikke er så perfekt, som alle de andre ser ud til at være”. For hvis der er noget, der kvæler liv, er det skam.

Skammen adskiller mennesker og gør os ensomme. Skammen afholder os fra at erkende, at vi er skyldige i dårlige ting. Og skammen forhindrer os i at gå til Gud med vores skyld og lade Jesus rense os fra den nedbrydende synd. Skammen bliver ved med at dunke os oveni hovedet og fortælle os, at vi intet er værd når vi agerer sådan. Skammen forhindrer os i at give slip på den tilgivne synd og rejse os op og begynde at gå en ny og bedre vej.

Det er så vigtigt for mig, at vi finder vej ud af facadernes fangenskab. Og den eneste vej jeg kender, er at starte med mig selv. Jeg håber, at du og jeg kommer godt ind i 2020. Ikke med det mål at polere vores facader, men med det mål at være milde mod vores utilstrækkeligheder, så vi træder væk fra skammen og åbner op for at tage imod den helbredende nåde, Jesus så gerne vil give dig og mig.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler