Familie eller plejecenter?

Er menigheden en familie eller et plejecenter? Hvis menigheden er en familie - hvad er så den gode og sunde udvikling?

Vi har i år fejret min ældste datters 18-års fødselsdag. Det er for mig interessant at se hvordan hendes gaveønsker har ændret sig over årene. Denne gang stod der opskriftsbøger og andre husholdningsemner på ønskesedlen. Det er tydeligt at hun tænker mere og mere på en dag at flytte hjemmefra og forbereder sig på det. Både bevidst og ubevidst har vi som forældre forberedt hende på det. Hun er i stand til at klare sig selv og sin egen husholdning. Kommer det til at hun en dag selv stifter familie, bliver hun også klar til at tage vare på den. Og jeg er glad og stolt over at hun er nået dertil. Det er en helt naturlig og glædelig udvikling for os som familie at børnene modnes og bliver i stand til en dag selv at tage ansvar for en familie.

I en familiesamtale ved spisebordet lavede jeg det tankeeksperiment at hun om 15 år, dvs. som 32-årig stadig boede hjemme og ikke var i stand til andet end at sætte sig til bordet når maden blev serveret og finde rent tøj i klædeskabet. Ud over at børnene mente at det mindede en del om deres far, så kunne vi godt blive enige om at det var grotesk.

Det mindede mig om et afsnit i en bog jeg er ved at læse og drøfte sammen med min kone:

“Efter mange års trofast tjeneste i kirken vidste Ray ikke, hvordan man giver andre mennesker åndelig føde. Det var ikke fordi, han gjorde sig ud til bens på nogen måde. Han kom til gudstjenesterne, hørte den ene gode prædiken efter den anden, arbejdede frivilligt som kirketjener og bidrog økonomisk. Men Ray syntes ikke, han var i stand til at nære sig selv og andre med Guds Ord. Tanken om at være kirke ved at gå ud i hverdagen og gøre andre mennesker til disciple var ikke bare ny for ham, den var også lidt skræmmende.”1fra bogen: Når Jesus Fylder – om at være Jesu disciple i det helt almindelige hverdagsliv, af Jeff Vanderstelt, LogosMedia 2019, side 82

Interessant at Ray beskrives som en der ikke gør sig ud til bens (red. at modsætte sig – tage nejhatten på). For er det ikke modsat. Altså at det forventes i mange kristne forsamlinger at man opfører sig lige præcis som Ray. Det er netop ikke ’ud til bens’ men almindelig forventet og måske endda tilskyndet opførsel.

I hvert fald kom vi til at tale om de to kristne forsamlinger vi er en del af. Det er to forsamlinger hvor vi hører mange prædikener. Vi er selv midaldrende og vi kan se rundt i forsamlingen på en del mennesker der er både yngre og ældre end os, flertallet er voksne og har været kristne i mange år. Det var en lidt skræmmende iagttagelse, for nok er der mange nuancer, men alligevel kunne vi ikke lade være med at tænke at der er nogle i forsamlingerne som åndeligt set ikke er i stand til andet end at sætte sig til bordet når maden er serveret og til at finde rent tøj i klædeskabet. De fleste vil være i stand til selv at lave mad og vaske tøj, men det er meget få der gør det eller bliver udfordret til det.

Men jeg har også tænkt at vi vel ikke kan forvente andet, for er det ikke sådan vi, ikke bare ubevidst men også bevidst, tænker om det kristne fællesskab. Et sted hvor nogle få tager sig af at servere den åndelige føde og resten fastholdes i en passiv modtagelse. Ikke en familie hvor den naturlige og glædelige udvikling er at børnene modnes og selvstændiggøres så de en dag selv kan sørge for en husholdning, men et plejecenter hvor det handler om at holde beboerne i live?

Vi har brug for mange som Ray, og vi har mange af den type i de kristne forsamlinger jeg kender til, men alle de Ray’er skal modnes og forstå evangeliet i en grad så de bliver i stand til at servere det for andre. Det må være den naturlige og glædelige udvikling for enhver kristen.

Fodnoter:

1 fra bogen: Når Jesus Fylder – om at være Jesu disciple i det helt almindelige hverdagsliv, af Jeff Vanderstelt, LogosMedia 2019, side 82

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler