Følelser som kompas?

Med mine følelser driver Han mig til at skabe velsignelse og glæde og forandring, men samtidig, at jeg også skal lære, at mine følelser ikke er min højeste autoritet eller dem der kender vejen til min sande lykke.

I dag var en tung dag. Ikke fordi der skete noget særligt. Det var bare en af de dage, hvor da jeg vågnede om morgenen, havde jeg lyst til at lukke øjnene igen, eller nærmere sætte hjernen på pause. Jeg havde den følelse, at noget rugende ventede mig, når jeg stod op, og at jeg nok ikke ville kunne overskue det. Men ud af sengen kom jeg så til sidst. Gennemførte morgenens ”øvelser” og kom afsted i bilen på vej mod arbejde. Senere føltes dagen mindre truende. Dagen føltes nok lidt som en mellemfornøjelse, men den gik også sin gang, så en ny dag kunne melde sin ankomst.

Følelser har stor indflydelse på mig og nogle gange kan det næsten være den største udfordring i mit kristenliv. Pludselig føler jeg, at jeg ikke er god nok, eller at jeg ikke er frelst. Pludselig føler jeg, at det er meget vigtigt at jeg ser en tv-serie, som måske ikke bidrager med særlig meget godt i mit liv.

Jeg kan være frustreret over, at følelser fylder på den måde. Men jeg har også opdaget, at det ikke hjælper at slå mig selv oven i hovedet over det. Gud har skabt mig med følelser, og på en unik måde, så jeg drives på den særlige måde, han ønskede jeg skulle være.

Jeg ser det som, at Gud har givet mig den opgave i mit liv at lære at værdsætte mine følelser, og bruge dem godt. Med mine følelser driver Han mig til at skabe velsignelse og glæde og forandring, men samtidig, at jeg også skal lære, at mine følelser ikke er min højeste autoritet eller dem der kender vejen til min sande lykke. Faktisk hverken i dette liv eller det evige liv. Jeg kan ikke rigtig bruge mine følelser som et kompas og jeg har brug for at sætte min retning efter et ’Nord’ der ligger uden for mig selv.

Jeg tror faktisk, at når vi følger Jesus og virkelig lader ham fylde mere og mere i vores liv, kan vi opdage, at de ting vi føler og længes efter, kan blive forandret, så de ikke længere har så meget magt over os. Længslerne kan sagtens stadig være efter gode ting, og vi kan absolut blive beriget af underfulde gaver i vores liv. Men jeg mærker, at når Jesus er den første i mit hjerte, kan jeg faktisk glæde mig mere rent over de andre ting i mit liv. Så bliver frygten for at tabe de værdifulde ting mindre. Så bliver det heller ikke følelsen af frygt, der sætter retningen for mit liv og på den måde let leder mig en vej, som ikke nødvendigvis bringer mig det bedste. Når jeg får smagen af, at Jesus er den største gave, og at ham behøver jeg aldrig at miste, uanset hvad livet bringer mig, finder jeg ofte en frisættelse fra frygten. Så tør jeg gå nye veje og kan på en kedelig dag hjælpes til at huske, at mine følelser går op og ned, men  at Jesus er den samme, i går og i dag og til evig tid. Han kender hvad der er min sande lykke både i dette liv og det evige, og Han leder mig ikke bare hen, hvor det føles rart. Ham kan jeg stole på og Ham kan jeg have som mit sande ‘Nord’.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook