Hjem til jul

Hjem er det trygge frirum, hvor jeg som elsket barn kan være den, jeg er. Jul vækker minder og længsler om det.

”Driving home for Christmas” sang Chris Rea hver halve time på radioens P3 i min ungdom. Selvom titlerne er forskellige, så handler ugens julefilm på TV3 fra midt i november om det samme: At komme hjem til jul. Og det tema har også sat dagsordenen i de danske medier i den seneste tid – vil corona forhindre os i at komme hjem til jul? Kan sjællandske jyder og jyske sjællændere krydse Storebæltsbroen?

Det er vigtigt for os at komme hjem til jul. Hvorfor? Og hvad er hjem? Og hvorfor er hjem og jul så forbundet i vores følelser og traditioner?

Hjem kalder vi det sted, vi bor. Når vi bliver voksne og flytter hjemmefra, får vi et nyt hjem. Når vi tager fra studiet eller arbejdet i hverdagen, tager vi hjem. Hjem til vores folkeregisteradresse. Men så bliver det december, og vi spørger hinanden: Skal du hjem til jul?

Så er ”hjem” pludselig ikke vores folkeregisteradresse mere, men vores barndomshjem. Er det ikke lidt mærkeligt?

Jeg tror, det handler om, hvad vi langt inde i sind og følelser forbinder med ordet ”hjem”.

Hjem er der, hvor jeg hører til

Vores første oplevelse af hjem er jo dér (eller burde være det), hvor jeg er barn og mor og far har ansvaret og overblikket. Hjem er dér, hvor jeg er elsket, hvor jeg hører til. Dér, hvor jeg kan slappe af og ikke behøver præstere, for mine forældre er guder, der klarer alt til bedste for mig. Jeg kan puste ud.

Mange forældre gør sig umage for at skabe sådan et hjem for deres børn. Hjem er et trygt frirum. Det vil vi gerne give vores børn, og sådan et vil vi gerne have selv. Et sted og en gruppe mennesker, hvor vi kan smide masken, sænke paraderne og bare være helt os selv. Og selvom vi måske kun har oplevet det i korte glimt, er det dét, vi længes efter.

Der findes et hjem, hvor jeg er skabt til at høre til

Julen vækker denne længsel. Selv i vores sekulariserede udgave af den i Danmark anno 2020. Verdenshistoriens største glæde blev født julenat, så vi som børn kan komme hjem til Gud vores skaber og far. På grund af Jesu fødsel kan jeg komme tilbage til det evighedshjem, hvor jeg er skabt til at høre hjemme. Jeg kan få stillet den længsel efter ubetinget kærlighed, som mit hjerte er skabt med.

En bleg afglans af den fantastiske glæde ligger stadig i vores danske familiehygge- og vi-skal-være-gode-ved-hinanden-jul. Derfor vil vi så gerne hjem til jul.

Derfor bliver vi også tit skuffede. For familien lever jo ikke op til idealet. Selvom alle anstrenger sig for at være gode ved hinanden, er det langt fra alle, der får pustet ud og stillet deres længsel i julen. For vi er alle syndere. Vi kan ikke leve op til hinandens idealer.

Der findes nogle, som intet hjem har

Samtidig er julen også den hæsligste tid på året for nogle mennesker. De hader den længsel, som jul skaber. For de har slet ingen at komme hjem til. Eller nogen, som kommer hjem til dem. Så deres ensomhed bliver forstørret, når alle andre sidder i familiens skød – uanset om det knirker i familierne.

Jeg skulle skrive en julehilsen til to flygtninge, jeg har lært at kende. De kom til Danmark som muslimer, men Jesus fandt dem, og de blev Guds børn. Men de fik ikke asyl i Danmark og er flygtet videre. På et af de kort, jeg skulle vælge i mellem, stod der: ”Comming home for Christmas” – og jeg tænkte straks: Nej, den går ikke! Det vil være taktløst at sende sådan et kort til mennesker, der er flygtet fra et land til et andet og til et tredje og stadig lever i uvished om, hvilket sted de får lov at kalde ”hjem”.

Som kristen er jeg altid på vej hjem

Men jeg valgte det alligevel. For jeg kom til at tænke på – som jeg også skrev til mine to venner – at som kristen er du altid på vej hjem. Er vejen kort eller lang, let eller meget smertefuld, så er vi altid på vej hjem til de boliger, som Jesus er ved at gøre klar til os. Vi er også blevet mindet om det i adventstiden: Vi er på vej mod vores rette hjem. Dér, hvor vi for alvor og for altid kan puste ud. Når Jesus kommer igen og afslutter denne ”som-om-virkelighed”, hvor hverken jeg selv eller andre kan leve op til mine idealer.

Og som Guds børn har vi en far, der ikke er fedtet. Vi kan invitere alle de ”hjemløse”, vi vil, med hjem til jul hos ham. For han har stadig plads til flere ved sin overdådige julefest.

Glædelig jul!

 

 


Læs også:

Vi venter kongeligt besøg
Det er også sket for mig
Ammehjerne er ikke permanent
Fællessangens magi
Den usynlige fjende
Corona betyder krone
Krisens muligheder
Hvad hjertet er fuldt af …

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler