Hvad Kina lærer om Kristus

Kina har netop vedtaget en sikkerhedslov, der strammer magtgrebet om Hongkong. Mens en tavs omverden ser på, bliver situationen et lille vidnesbyrd om Kristus.

I forbindelse med coronakrisen har Kina været at finde i mange overskrifter i nyhedsstrømmen. Under de store overskrifters overflade indtager landet dog også en hovedrolle i en anden aktuel, politisk situation.

Situationen drejer sig om Kina, Hongkong og en tavs omverden.

“Et land, to systemer”

Hongkong er et såkaldt selvstyre, der hører under Kina. Siden 1997 har landet fungeret under en ordning, man kalder ”et land, to systemer”. Det vil sige, at Hongkong hører under landet Kina, men har sit eget system med egen styreform, borgerrettigheder og en kapitalistisk økonomi.

Imidlertid er der kommet malurt i bægeret. Inden corona for alvor ramte verden, var Hongkong præget voldsomme demonstrationer og protester. Mange borgere mener nemlig, at Kina strammer grebet om bystaten og indskrænker dens selvstyre.

Den seneste udvikling er, at Kina har vedtaget en sikkerhedslovgivning, som er yderst alvorlig for Hongkong. Lovgivningen indeholder blandt andet forbud mod ”forræderi, løsrivelse, oprør og undergravende virksomhed” imod Kina. Uafhængige eksperter frygter, at ytringsfriheden og friheden i det hele taget reduceres kraftigt.

Når lokummet brænder

Mange anser dette for en taktisk politisk manøvre fra kinesisk side. Kina ved nemlig godt, at de vestlige lande og særligt USA ikke er spor begejstrede for denne udvikling. Og de ved også, at hele verden er travlt optaget af at håndtere coronakrisen. Så travlt, at Kinas magtgreb om Hongkong ikke vil møde samme modstand fra omverdenen, som den ville under normale omstændigheder.

Med andre ord: Fordi lokummet brænder i Vesten og man står i lort til halsen, kommer de vestlige demokratier ikke Hongkong til undsætning.

Hvad dette lærer om Kristus

Mens jeg har fulgt med i denne udvikling, har det slået mig, at det er et billede på Kristus. Eller rettere: Det, der sker, er det omvendte af Jesus og hvad han har gjort.

Da ”lokummet brændte” og Jesus var allermest presset, lukkede han sig ikke om sig selv. Han traf ikke det valg at prioritere sin egen magelighed højest, som ellers havde været en forståelig beslutning fra et menneskeligt perspektiv. Og som de vestlige demokratier gør det.

I nogle afgørende timer i Getsemane have møder vi Jesus i denne vendepunktssituation. Han stod foran tortur, død og en byrde i form af hele verdens synd og Guds vrede. Han bad til sin Far, om dette bæger om muligt kunne gå ham forbi. Men han valgte bægeret. Han valgte naglerne. Han valgte i de mørkeste og tungeste timer at sætte sit eget liv til for at redde andres.

Hvor er det godt at kende ham, som kommer os hjælpeløse og åndeligt døde mennesker til undsætning midt i vores magtesløshed. Når vi hjælpeløst er fanget i syndens og dødens magtgreb, har vi en redningsmand, der er langt bedre, end de vestlige demokratier nogensinde bliver for Hongkong. En redningsmand, der giver afkald på sit eget for at frelse mennesker. Fantastisk!

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook