Hvem bestemmer hvor grænsen går?

På et tidspunkt var jeg til en begivenhed, hvor en anden fyrede en særdeles sjofel joke af. Jeg var simpelthen ved at flække af grin – det må jeg med skam bekende. (Og nej, jeg deler den ikke lige her). På samme måde, synes jeg, at ”How I Met Your Mother”, er en særdeles underholdende serie på netflix. Ligesom jeg ofte har grinet af klip fra ”South Park”.

Men da jeg fortalte joken videre til en anden, reagerede vedkommende med, at det syntes han ikke, man kunne grine af. Først tænkte jeg, at hans humor nok bare var anderledes – hvilket den nok også er – men derefter begyndte jeg at spekulere over, hvorfor jeg egentlig griner af en joke, der åbenlyst er i modstrid med den bibelske seksualetik?

Nu er det ikke fordi, jeg ikke synes, at man kan joke om ting. Spøg, latter og sort humor hører til mine yndlingsbeskæftigelser, og en misforstået fromhed, der ikke vil grine, eller ser godt humør som modsætningen til syndserkendelse og fromhed, falder mig meget fremmed.1Og jeg tænker faktisk også, at det er ubibelsk. Gud har skabt os til glæde, ikke nedtrykkethed. Det er i øvrigt ganske uluthersk, idet en mand som Luther selv ikke gik af vejen for fest, musik og glæde. Eller øl for den sags skyld (altså uden drukkenskab..). Humor er ikke nødvendigvis en modsætning til alvor. Latter er ikke en modsætning til et sundt kristenliv.

“Synes du ikke, at det er sjovt?”

Så jeg taler ikke om snerpethed her: jeg taler om, hvem/hvad det er, der sætter grænsen!

For jeg kan se det for mig, hvordan spørgsmålet med det samme kommer, hvis én eller anden sætter en grænse: ”jamen, synes du da ikke, det er sjovt?!”. Sagen er jo, at som kristne mennesker er det spørgsmål vel egentlig ikke det afgørende? Det afgørende er, om jeg er i modstrid med bibelens etik, eller ikke, i det jeg gør, siger, tænker og griner af.

Bare fordi jegsynes noget er sjovt, gør det ikke nødvendigvis mere rigtigt. Så hvis jeg undlader at se en film, eller ikke anbefaler andre at se den, behøver det såmænd ikke have noget at gøre med min humor. Det er et spørgsmål om at følge en bibelsk vejledning.

Sådan bør jeg også modtage andres vejledning – som en formaning jeg skal overveje, der ikke først og fremmest har med temperament at gøre, men med bibeltroskab i praksis at gøre.2Velvidende at der her er gråzoner, og at det også(!) har med temperamenter at gøre…

For hvis det er min humor eller min smag, der altid bestemmer hvor grænsen går, så bliver det enormt vilkårligt. I hvilken forstand kan jeg så ærligt sige, at jeg ønsker at følge Jesus, hvis jeg i praksis aldrig siger nej til noget, jeg har lyst til bare fordi det er besværligt? Hvorfor har jeg et behov for at gå til grænsen, hvis jeg ved det ikke er godt for mig? Og hvorfor har vi en kultur for det som unge kristne i Danmark?

Grænsen i praksis

For at komme med en række eksempler:

  • Hvorfor kan unge kristne se ”Game of Thrones”, der jo er pornografisk i sit indhold?
  • Hvorfor kan jeg grine af en joke, der er dybt sjofel?
  • Hvorfor skal jeg lade være med at arbejde sort, når nu andre gør det?
  • Behøver jeg at tale med nogen, jeg ikke har lyst til at tale med, bare fordi de er ensomme?

Eksemplerne er legio. Der er mange ting, du er kaldet til at gøre som kristen – og det har uendeligt lidt med din sans for humor eller magelighed at gøre…

Det er derimod et spørgsmål om at følge Guds ord. Ved de to sidste eksempler er det jo åbenlyst, at jeg ikke kan bruge min mavefornemmelse som parameter.

Hvorfor bruger vi den så som parameter når det kommer til humor, filmsmag, serier og meget mere?

Mange spørgsmål. Ikke mange endelige svar. Men det er afgørende, at du og jeg reflekterer over det – og det håber jeg indlægget har hjulpet dig til.

Fodnoter:   [ + ]

1. Og jeg tænker faktisk også, at det er ubibelsk. Gud har skabt os til glæde, ikke nedtrykkethed. Det er i øvrigt ganske uluthersk, idet en mand som Luther selv ikke gik af vejen for fest, musik og glæde. Eller øl for den sags skyld (altså uden drukkenskab..).
2. Velvidende at der her er gråzoner, og at det også(!) har med temperamenter at gøre…

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook