Ind imellem kommer fasten

Memento mori: Husk, du skal dø! Fastetiden giver mulighed for at reflektere over det.

Når nu nytårsforsætterne definitivt ligger i ruiner, så er det jo godt, at det på søndag er fastelavn. Det betyder nemlig, at fasten begynder på onsdag; Askeonsdag, som den er blevet kaldt fra gammel tid. Så kan vi reboote vores ønske og vilje om bedre vaner – og så endda i en overskuelig tid på kun 40 dage.

Fasten er en anledning til at give afkald på noget for at fokusere mere på bøn og refleksion som forberedelse til påsken. Eller sagt på en anden måde: Ved at skære ned på det unødvendige og overflødige øger vi vores opmærksomhed og nærvær over for påskens store gave!

Uden kors, ingen krone

Fastetid har traditionel været bod og bøn, en tid til selvransagelse og syndsbekendelse. Det er at følge Jesus til Jerusalem og se Jesu lidelsesvej som et billede på discipellivet. Meen, det er da ikke så fedt?! Nej, ikke umiddelbart. Og det har det aldrig været. Jeg fandt et gammelt citat fra 1441:

Jesus har mange, som elsker hans himmelske rige, men få, som bærer hans kors; mange, som ønsker trøst, få, som ønsker trængsel; han finder mange, som vil sidde ved hans bord, få, som vil være afholdende. Alle ønsker at dele glæden med ham, få vil tåle noget for ham. Mange følger Jesus til brødets brydelse, men få vil ind til at drikke lidelsens bæger. Mange ærer hans undergerninger, få følger korsets forsmædelse.

Thomas a Kempis

Uanset, om vi gør noget særligt ud af fasten eller ej, er vilkårene for en kristen dog de samme: Livet er ikke lutter fastelavnsboller! Men der er en velsignelse ved at bruge tid med Gud. Og det er en hjælp til at få den tid, hvis vi faster fra noget andet.

Luther og fasten

I fastetiden har kirken i århundreder haft tradition for at give afkald på mad for at frigøre tid til bøn. Luther mente ikke, at man skulle gøre en hel masse ting eller afstå fra en hel masse i fasten, fordi han anså det for at være gerningsretfærdighed. Så i vores evangeliske, protestantiske tradition har fastens afkald ikke fyldt særlig meget.

Det er vel forståeligt, at Luther var skeptisk over for fastens konkrete gerninger. Det var lige præcis gerninger som frelsesvej, som han kæmpede mod, og som var essensen i reformationen.

Der er absolut INGEN gerning, stor eller lille, udvendig eller indvendig, som vi kan gøre for at fortjene Guds kærlighed, frelse og det evige liv. Men også Luther og vores protestantiske tradition har set fasten som en tid for selvransagelse:

Har jeg mistet den første kærlighed til Jesus? Er der kommet afguder ind i mit liv? Er der noget i mit liv, som måske ubemærket og ubevidst har fået førstepladsen? Er der noget eller nogen, jeg elsker mere end Gud? Noget eller nogen, jeg regner mere med som sikkerhed for mit liv?

Spørgsmålet er, om man har smidt barnet ud med badevandet? Når fasten ikke længere har nogle konkrete ”gerninger” og er blevet nedtonet i kirkens forkyndelse, så er det måske også blevet lidt sværere med selvransagelsen?

Man kan faste fra andet end mad

Hvordan ransager man egentlig sig selv? Eller – hvordan får man tid til det, når nu man ikke faster og derfor stadig bruger tid på at købe ind, kokkerere og spise mad?

De seneste 10-15 år er det igen blevet moderne at faste – ikke nødvendigvis fra mad, men måske fra medier, kaffe, slik eller andre ting. Jeg tror, det er en hjælp til selvransagelse, at man giver afkald på noget. Det sætter dette ”noget” i perspektiv, at man må undvære det – selvom det kun er for en tid.

I hvert fald har selvransagelse behov for, at vi sætter tid af. At vi giver afkald på et eller andet, for at bruge tiden på at overveje vores liv med Gud. Og Gud længes efter, at vi giver ham af vores tid – faktisk er min påstand, at han er lidt som en kostbar kvinde: Du skal vise hende oprigtig interesse, lytte opmærksomt og bruge tid sammen med hende, før hun deler sine hemmeligheder med dig …

Og by the way … hvor meget tid bruger du om dagen på at scrolle på mobilen? Om du så bare undværer den halve time om dagen, kan det blive mega kvalitetstid med Gud.

Inspiration til konkret selvransagelse

Men hvordan griber man konkret selvransagelse an? Her er et forslag:

  1. Sæt tid af – fjernsynstid, medietid, sportstid, shoppingtid eller ?
  2. Skriv en liste – over alt det gode, som du har i dit liv: helbred, arbejde, familie, hus, bil osv.
  3. Overvej – punkterne på din liste et for et. Forestil dig, at det bliver taget fra dig, fx at du bliver alvorlig syg. Hvordan vil du reagere, hvis du ikke havde dit gode helbred? Umiddelbart – og på længere sigt? Hvordan ville du reagere over for Gud? Hvad vil du tænke om din livskvalitet, hvis du ikke mere havde dit gode helbred? Eller dit arbejde? Eller hvis en af dine kære døde?
  4. Tak og bed – over hvert punkt på din liste. Tak Gud for det, han har velsignet dig med. Spørg Gud i bøn, om lige netop denne velsignelse er blevet en afgud? Bed om tilgivelse. Spørg ham, hvad I to kan gøre ved det fremover. Lad evt din bøn blive inspireret af Bibelens bodsalmer: Sl 6, 32, 51, 102, 130 og 143.

Idéer til læsning i fasten

Der er ikke skrevet så meget om fasten på den danske kirkelige højrefløj og en tur på google gav heller ikke mange hit. Den eneste bog, jeg kender på dansk, er for længst udsolgt, men kan lånes på Biblioteket: Vejledning om fasten af Peter Halldorf, Credo 2004.

Hvis du kan sætte daglig tid af, så kan jeg anbefale to bøger, som i andagtsform sætter fokus på fasten og Jesu lidelseshistorie op mod påske:

Se, hvor nu Jesus træder af Walter Wangerin, Lohse 2000,  fås kun som e-bog.

Ovenlys på faste og forbrug af Ingolf Henoch Pedersen, Credo 2009.

Du kan også installere den gratis app: YouVersion. Det er en slags udvidet bibel (på hverdagsdansk), som også har læseplaner, blandt andet en med 40 dage til fastetiden.

Du ønskes en eftertænksom fastetid!

 

 


Læs også:

Gud elskede først
Krisens muligheder
Guldskåle og telefoner
Sådan finder du salmeguld
Gud er i kontrol, selv når han sover
Fra stresset liv til bibelhjerte
Verden er i veer
Hvad hjertet er fuldt af …

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler