Kirken må altid være evangeliecentreret

Hvis vi blot forudsætter evangeliet, mens vi brænder passioneret for relativt perifere emner, vil vi oplære en ny generation i at nedtone evangeliet.

Det virker måske som en konstatering af det indlysende at sige, at kirken altid må være i bevægelse mod det centrale i den kristne tro. Hvad skulle vi egentlig ellers være optagede af end evangeliet om Jesus, der ofrede sig for os?

Alligevel kan det være svært at fastholde i praksis.

Hvorfor hører vi aldrig om…?

Enhver, der har været med til at lægge program i sit lokale kristne fællesskab, ved, at det nogle gange kan være svært af håndtere de mange ønsker: ”Hvorfor hører vi aldrig noget om nådegaver? Eller om abort og ansvar for skaberværket?” Fortsæt selv listen.

I en verden med tusindvis af uløste problemer, er det altid let at påpege, hvad kirken mangler at fokusere på. Det er straks sværere at fastholde fokus på det centrale.

Vi kan miste fokus, hvis vi altid er optagede af emner og spørgsmål, som måske nok er vigtige, men som bestemt ikke er de vigtigste.

Måske er vi optagede af, hvordan kristentroen kan tale ind i tidens udfordringer. Det kan der være al mulig god grund til at reflektere over. Det er en spildt mulighed, hvis vi som kristne bliver helt tavse, når talen falder på klimaforandringer, køn, krig og andre af tidens spørgsmål, hvor kristentroen faktisk har noget at bidrage med. Det er også en naturlig del af at have et modent kristent verdensbillede, at vi ser på hele verden gennem en bibelsk linse, så kristentroen ikke bliver reduceret til at forholde sig til et åndeligt rum, der er isoleret fra resten af verden. Men hvis tidens udfordringer er alt, vi er optagede af, er det et problem.

For ”hvis vi blot antager evangeliet, mens vi brænder passioneret for relativt perifere emner, vil vi oplære en ny generation i at nedtone evangeliet og fokusere lidenskabeligt på periferien.”1 Egen oversættelse. If the gospel is merely assumed, while relatively peripheral issues ignite our passion, we will train a new generation to downplay the gospel and focus zeal on the periphery” D. A. Carson: Prophetic From the Center – The Gospel of Jesus Christ in 1 Corinthians 15,1-19, 10 Publishing 2019. s. 4-5 eller https://tgc-documents.s3.amazonaws.com/eBooks/Prophetic_from_the_Center.pdf

Alle emner må være i berøring med evangeliet

At være i evangeliecentreret indebærer ikke, at enhver prædiken skal være over Rom 3-8. Selvom mange af os kunne have stor gavn af at fordybe os i så centrale bibelske kapitler, har Gud givet os en åbenbaring med en betydeligt større bredde. Heldigvis. Til gengæld indebærer det, at ethvert emne må være i berøring med det centrale i evangeliet.

Til menigheden i Korinth sagde Paulus, at han “ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1 Kor 2,2). Med andre ord havde Paulus et bevidst og målrettet fokus på centrum i den kristne tro. Alligevel afholder det ikke Paulus fra at komme ind på en lang række forskellige emner. Han taler både om retssager, utroskab, afgudsdyrkelse og vranglære. Men når han gør det, tydeliggør han altid, hvordan det alt sammen forholder sig til evangeliet.

Når han advarer mod det fatale ved utroskab, påpeger han ikke bare, at det strider mod Guds gode vilje, men at Jesus med sin død på korset har frikøbt os til at tilhøre Gud, og at vi derfor må ære Gud med vores krop (1 Kor 6,19-20). Og når han påtaler vranglære, er det ikke bare ordkløveri for kværulanter. Han påtaler vranglæren, fordi den står i fare for at underminere troen på Jesus (1 Kor 15,12-15). Der er altså ikke en modsætning mellem altid at være i bevægelse mod det centrale i den kristne tro og forsvare den rette lære eller tale ind i tidens udfordringer, når omstændighederne kræver det. Så i stedet for at undgå de skæve og perifere emner må vi bevæge os fra periferien mod centrum og spørge: Hvordan relaterer de sig til evangeliet?

Evangeliet må gennemsyre alt

Den amerikanske mellemøstmissionær og evangelist J. Mack Stiles skriver et sted, at der er et testspørgsmål, som alle prædikanter bør stille sig selv: ”Kunne du have holdt den samme prædiken, hvis Jesus ikke var død på korset?”2Egen oversættelse: “Here is the critical test. Could you have preached that sermon if Christ had not died on the cross” J. Mack Stiles: Marks of the Messenger – Knowing, Living and Speaking the Gospel. Illinois: InterVarsity Press 2010. s. 41 Selvom alle der læser med her måske ikke er engageret i lige netop forkyndelse og heller ikke skal være det, sætter spørgsmålet fokus på noget afgørende. For hvis ethvert møde og enhver gudstjeneste i vores kristne fællesskab havde set ud på samme måde, uanset om Jesus var død på korset eller ej, er det på tide at gøre noget ved det. Evangeliet må gennemsyre alt i det kristne fællesskab lige fra forkyndelsen til de emner, vi er optagede af, og ikke mindst den måde, vi er optagede af dem på.

Evangeliet er udgangspunktet for al åndelig fornyelse. Det første skridt mod at miste evangeliet er, at vi antager, at vi alle sammen kender det.

 

Indlægget har tidligere været bragt i Budskabet.

Fodnoter:

1 Egen oversættelse. If the gospel is merely assumed, while relatively peripheral issues ignite our passion, we will train a new generation to downplay the gospel and focus zeal on the periphery” D. A. Carson: Prophetic From the Center – The Gospel of Jesus Christ in 1 Corinthians 15,1-19, 10 Publishing 2019. s. 4-5 eller https://tgc-documents.s3.amazonaws.com/eBooks/Prophetic_from_the_Center.pdf

2 Egen oversættelse: “Here is the critical test. Could you have preached that sermon if Christ had not died on the cross” J. Mack Stiles: Marks of the Messenger – Knowing, Living and Speaking the Gospel. Illinois: InterVarsity Press 2010. s. 41

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler