Krisens muligheder

Den historiske coronakrise kan også være en anledning til gode ting.

Coronapandemien er historisk. Det er en bekymrende tid. Og lidt for spændende! Vi ved ikke, hvordan verden ser ud i morgen, i næste uge eller næste år.

Og det aktualiserer fastetidens Memento Mori; husk, du skal dø! Vi ved nemlig ikke, om vores forældre, bedsteforældre eller kronisk syge familiemedlemmer overlever corona. Eller om vi selv gør. Selv mennesker, som ikke tænker meget på Gud til daglig, giver udtryk for eftertænksomhed. Og forhåbentlig vil nogle af dem også svare på Guds kald.

En anledning til at kalde de fortabte hjem

For uanset, hvad der kommer til os af godt og ondt, er det altid et Adam-kald fra Gud: ”Hvor er du? Kom tilbage til dit hjem!” Uanset om man som den fortabte søn er langt, langt væk og kun stoler på sig selv og sin løncheck, om man lige har krævet arven fra det alt for kedelige hjem, eller om man faktisk er blevet i nærheden, men sidder og surmuler over, hvorfor Far ikke laver en fest for mig?

Fastens opfordring til at overveje sit forhold til Gud er i høj grad blevet aktualiseret af corona. Og dermed er det naturligvis også en anledning for Guds børn til at give hans kærlige invitation videre til venner og bekendte, når vi taler sammen om krisen: ”Vend om og kom hjem! Inden du dør!”.

Men det er næsten ikke til at holde ud hele tiden at tænke på sin mulige sygdom og død. Og der er også en anden måde at vise sin næste Guds længsel efter ham eller hende. Nemlig ved at give Guds godhed videre. Helt konkret.

En anledning til at give Guds godhed videre

Bruger du ”coronaferien” til at bage? Så tag noget af dit nybagte med hen til din gamle nabo, læg det på trappen, ring på, og træd så 2 meter tilbage. Når naboen lukker op, så kan du jo sige (råbe?): ”Jeg har lige bagt med desinficerede hænder, så jeg synes også, du skal smage!” Og så kan du jo tilbyde de tjenester, som naboen har brug for, for at føle sig tryg.

Eller måske skulle du skrive et brev eller postkort til din moster, dine bedsteforældre eller din enlige ven. En håndskreven hilsen er efterhånden en sjælden vare. Og derfor mere dyrebar. Og en håndskrift er lige så personlig som et fingeraftryk. Så modtageren får ikke bare en besked, men også lidt af dig selv ind ad postkassen. Jeg tror, det varmer. Måske især hos dem, der bor helt alene.

Eksempel på håndskrevet postkort

Du kan sikkert selv finde på endnu flere geniale måder at vise godhed på. Hvis du er hjemsendt, har du jo mere tid end sædvanligt. Og fasten er ikke slut endnu – så du kunne også bruge noget af tiden på at læse i Bibelen, synge en salme og bede for de syge, for sundhedspersonale, for regering og folketing.

Det er vildt mærkeligt at leve i en så uvis tid. Men det er også en anledning, Gud giver os. Lad os bruge den til hans ære. Mennesker til gavn.

 


Læs også:

Gud elskede først
Ind imellem kommer fasten
Gud er i kontrol, selv når han sover
Verden er i veer
Hvad hjertet er fuldt af …

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook