Når mission er op ad bakke – perspektiver på evangelisering

Et af de fænomener jeg til tider møder blandt kristne er skuffelse. Skuffelse over de andre i menigheden. Skuffelse over, at der ikke er flere om opgaverne. Skuffelse over en selv, og ens egen synd og uformåenhed.

Men mest gennemtrængende, frustrerende og forståeligt: skuffelse over, at så få bliver kristne i Danmark i dag. Mange mennesker gør et utroligt stort arbejde for at deres venner, familie og bekendtskaber, skal lære Jesus at kende. De bruger tid og ressourcer, beder og inviterer, taler og lytter – men uden noget resultat…

Jeg husker tidligere, hvor frustreret jeg selv blev når emnet faldt på mission i en andagt, prædiken eller lignende. Nærmest uanset hvor meget jeg bad, og hvor meget jeg gjorde, så skete der ikke noget. Ingen blev omvendt.

Mission var op ad bakke…

Gennem tiden, har jeg gjort mig nogle refleksioner over det.

Bibelen taler realistisk om mission

Måske er det følgende ikke så trøstende endda – men for mig er det blevet det. Bibelen genkender frustrationen! Og adskillige bibelske personer har givet udtryk for det! Jeremias forkyndte omvendelse, uden at opleve nogle resultater. Han oplevede sig ensom, forladt og skuffet (Jer 15:15-18). Elias troede, at han var den eneste, der ikke havde forladt Herren i hele Israels folk (1 Kong 19:4ff). Paulus giver til i slutningen af sin tjeneste udtryk for, at hele provinsen Asien har forladt ham (2 Tim 1:15).

Kort sagt: store skuffelser over frafald og manglende succes i missionsarbejdet. Bibelen taler realistisk om den slags. Samtidig er der nogle bibelske principper, som vi skal holde fast i.

1) Du er kaldet til trofasthed – ikke succes!

Gud er ikke CEO for et firma. Han går ikke efter dine succesrater. Og det betyder, at du heller ikke er kaldet til succes – du er først og fremmest kaldet til trofasthed!

Det er også den logik der præger Paulus: ” Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv; for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren. ” (1 Kor 4:1-4).

Du skal ikke bedømmes af andre. Ja, du skal ikke engang bedømme dit arbejde selv! Det hele afhænger af Herrens dom. Og han ser efter din trofasthed i arbejdet. En forvalter skal først og fremmest være tro, i det arbejde han er sat i.

2) Guds ord er virkekraftigt og mægtigt

Paulus skriver til sin medarbejder Timotheus: ” Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed ” (2 Tim 3:16) og Hebræerbrevets forfatter skriver: ” For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. ” (Hebr. 4:12).

Nogle gange, kan vi blive så forhippede på, om vi nu også gør det rigtigt, at vi glemmer, hvor kraften er! Den er i Guds ord. Bibelen er ikke bare en informationskilde om Gud (selvom det også er det) – det er et møde med den levende Gud selv! Det gør sin gerning i lov og evangelium – til frelse eller fortabelse for mennesker. Derfor skal vi frimodigt fortælle mennesker om Jesus – for troen kommer, af det der høres (Rom 10:17).

Til slut en mere praktisk overvejelse.

Husk det store perspektiv

Som danske kristne skal vi huske det store perspektiv. Internationalt set, er der tre store religiøse fænomener i vækst: islam, nye religiøse bevægelser – og så evangelikal kristendom! 1Michael Pocock, Gailyn Van Rheenen, og Douglas McConnell, The Changing Face of World Missions. Engaging Contemporary Issues and Trends, Encountering Mission (Grand Rapids, Michigan: Baker Academic, 2005), 84

Phillip Jenkins efterhånden klassiske værk ”The Next Chrstendom”, 2Phillip Jenkins, The Next Christendom (New York: Oxford University Press, 2011) peger på, at kristendommens centrum er skubbet fra nord til syd. Ja, der er tilbagegang i Europa – men i Sydamerika vokser den protestantiske kirke, i Afrika og Asien ligeså. Kristendommen har aldrig været tættere på at være udbredt i hele verden. Og det betyder, at vi nærmer os Jesu genkomst. (jf. Matt 24:14).

Derfor skal vi blive ved med at drive mission!

Og desuden: Mennesker kommer stadigvæk til tro – også i Danmark! Jeg lavede på et tidspunkt en mental liste over, hvor mange jeg kender (mere eller mindre godt), som ikke er vokset op i kristne familier, men som i dag tror på Jesus. Tallet var overraskende højt…

Bed derfor fortsat frimodigt om vækkelse

Det kan godt være, at mission er op ad bakke. Men Jesus har ikke lovet os andet. Og vi er stadig kaldet til det. Guds ord har den samme virkekraft i dag som på NT´s tid, gennem oldkirken, under reformationen, og 1800-tallets vækkelser. Ovenikøbet er vi så privilegerede i dag, at vi kan se kirken vokse i hele verden. Ikke alle generationer har haft den luksus.

Derfor beder jeg frimodigt om vækkelse – også når det er op ad bakke…

Fodnoter:

1. Michael Pocock, Gailyn Van Rheenen, og Douglas McConnell, The Changing Face of World Missions. Engaging Contemporary Issues and Trends, Encountering Mission (Grand Rapids, Michigan: Baker Academic, 2005), 84
2. Phillip Jenkins, The Next Christendom (New York: Oxford University Press, 2011)

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler