Omspændt af synden

Livet er som en ildebrand. Kun Jesus kan frelse dig fra flammerne. Og kun Jesus kan give fred i sindet, mens du venter på den endelige redning.

Forestil dig, at du ligger og sover i din lejlighed på 3. sal. Du bliver vækket af en mistænkelig lugt, men inden du indser, at det ikke er en drøm, er lugten af røg blevet overvældende.

Du flyver ud af dynerne og hen til døren. Du tøver på grund af den knitrende lyd udenfor. Så lukker du op og ser med dine nu meget vågne øjne: Ild!

Du knalder døren i og løber hen til vinduet, som har et umiskendeligt rødt skær. Ganske rigtigt. Ildebranden er nået til 2. sal. Du er omspændt af flammer.

Hvordan vil du reagere? Og hvordan vil du bruge ventetiden?

Livet er som en ildebrand

I en gammel salme1 Fortæl det gamle budskab af Katherine Hankey, 1866. står der sådan: ”Fortæl det gamle budskab … for jeg er træt og såret, omspændt af syndens garn.”

Ikke nok med, at livet for alle mennesker er som en meget langsom ildebrand; til sidst bliver man de evige flammers bytte, hvis ikke man har Jesus som frelser. Men selv når man har det, kan livet føles som en uendelig række af små ildebrande. Jeg er omspændt af synden og dens konsekvenser.

”Branden” kan være startet udefra i form af sygdom, menneskers svigt eller andre nederlag. Eller den kan flamme op indefra af dine egne gentagne synder. Du sidder dér omspændt af synden og føler dig aldeles ensom og forladt.

Dine venners (hvis du har nogle!) trøst når ikke rigtig ind, for de ved jo ikke helt, hvordan det er at være dig (end ikke din ægtefælle ved det, hvis du er så lykkelig at have en). De siger måske: ”Op på hesten igen”,  ”tiden læger alle sår” eller ”vi beder om Guds helbredelse” og andre velmenende ord. De forsøger at give dig håb – men hvilket håb?

Når vi møder et menneske i stor ydre eller indre smerte, har vi en tendens til at give dem et håb om lindring her i livet. Men Bibelen stiller ingen garantier for et smertefrit liv. Tværtimod stiller Jesus sine disciple i udsigt, at de kommer til at lide mere end folk flest.

Ikke nok med, at vi som alle andre kan blive ramt af sygdom og uretfærdighed, men forfølgelser og anfægtelser er også en del af vores brande. Så hvad hjælper? Hvad skal vi gøre for ikke at bukke under? For at ventetiden ikke ender i bitterhed eller apati?

Kun Jesus giver holdbart håb i branden

Jeg troede aldrig, jeg skulle sige sådan her. For 30 år siden ville jeg ikke kunne have gjort det. Dengang var tankegangen mig så fremmed. Jeg havde svært ved at acceptere, når ældre kristne sagde: Det er ikke blevet bedre med mig, min synd er kun blevet større med årene – men det er Jesus til gengæld også!

Mange indre ildebrande har efterhånden lært mig, at de gamle havde ret. Og at der kun er én virkelig trøst, når man er omspændt af syndens garn – uanset om det er indefra eller udefra: Det gamle budskab! Og kun én, der for alvor kan trøste: Jesus!

Dét er det eneste håb, kristne kan give til hinanden – og andre – der gør ventetiden udholdelig. Det gamle budskab om Jesu kærlighed og forsoning. At alt hans er mit. Og alt mit er hans. Hver dag. Helt gratis!

Det er et håb, der siger: ”Måske ændrer intet sig, selvom du kommer op på hesten igen, men lad hjertets lyttelapper stå vidt åbne for det, Jesus har gjort. Tiden læger ikke alle sår, men evigheden med Jesus gør – og da bliver du også med garanti helt sund og rask.”

Gamle salmer formidler det holdbare håb

”Fortæl mig det kun altid, hvis virkelig din røst i hver en nød og trængsel skal tale mig til trøst.” Sådan lyder endnu en strofe i den nævnte salme. En anden gammel sag,2Jeg kender et navn af Per Nordsletten, 1883. jeg faldt over for nylig, siger det samme lidt mere konkret:

”Når Djævelen siger: Du er ej sådan, at nåden i Kristus dig tilhøre kan, da råber dog navnet:3Navnet = Jesus Men sådan er jeg, at jeg vil benåde en synder som dig.”

”Når mørke og tvivl vil omtåge mit sind, og ængstende tanker vil trænge sig ind, da hvisker dog navnet så mildt i min ånd: O, vent efter Herren, du er i hans hånd!”

Uanset om du er omspændt af indre eller ydre synd – jeg håber, der er en kristen bror eller søster, der rækker dig det gamle budskab. Igen. Så du får en konstruktiv ventetid med fred i sindet og fred med Gud.

 


Læs også:

Helvede findes virkelig
Forårs-snevejr er ikke farligt
Verden er i veer
Ind imellem kommer fasten

 

Fodnoter:   [ + ]

1. Fortæl det gamle budskab af Katherine Hankey, 1866.
2. Jeg kender et navn af Per Nordsletten, 1883.
3. Navnet = Jesus

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler