Sandheden

Er sandheden en trussel eller vejen til frihed? Magtmisbrug eller helbredelse?

Hvad er sandhed?
Ifølge Johannesevangeliet så stillede Pilatus det spørgsmål som afslutning på afhøringen af Jesus. (Joh 18,38)

Jeg har ofte tænkt at Pilatus’ spørgsmål er som at høre en mand fra fortiden komme på besøg i nutiden og til min overraskelse tale og tænke som man gør i en vesteuropæisk nutid. Der var engang vestlige tænkere mente at have sikkerhed om hvad der var sikker og sand viden. Men det er mange år siden. Tilliden til at noget menneske kan opnå sikker og sand viden er ikke bare undergravet i vestlig filosofi, den er også sat i skammekrogen, fordi den beskyldes for at bære ammunition til undertrykkende magtstrukturer. Enhver der hævder at have sandheden, udøver upassende magt. En påstand som i sig selv er en selvundergravende magtudøvelse.
Men selvom Pilatus’ spørgsmål er meget nutidigt, så er det på ingen måde nyt. Der er en stærk og tiltrækkende magt i at kunne afvæbne alle påstande med spørgsmålet hvad er sandhed. Det opfattes nemlig for mange som en trussel, ikke bare mod ens egen frihed, men også ens eksistens, hvis noget er absolut sandt.
Arkimedes hævdede at hvis han fandt et ubevægeligt punkt, ville han kunne flytte verden. En påstand som hænger sammen med Heraklits påstand om at alting flyder. Kun fordi alt andet (verden) flyder, kan det ene ubevægelige punkt, anvendes til at flytte verden.
Men hvis dette arkimediske punkt findes, betyder det også at alt andet på en eller anden måde kan sættes i forhold til dette ene punkt. Alt andet kan beskrives sikrere og bedre hvis det kan beskrives i forhold til dette ene faste punkt. Dette ene punkt bliver alt-definerende.

Der er ikke nogen tvivl om at bibelen beskriver Gud som dette ene alt-definerende punkt. Gud der var før noget andet blev til. Gud der kalder sig selv ’Jeg ER’. Alt er defineret ud fra ham.

Det der fik Eva til at spise frugten fra træet midt i haven, var ifølge 1Mos 3,5, fristelsen til at ’blive som Gud’. Med andre ord, gøre sig uafhængig af den altdefinerende Gud og kun være defineret af sig selv. Adam og Eva fik lov til at definere sig selv. Bibelen beskriver det som en forbandelse, men sådan opleves det ikke umiddelbart. Hvis vi fortsat lever i Slangens besættende drøm opfatter vi det som den ultimative frihed. Vi forestiller os at vi svæver frit og selv kan definere hvem vi er og hvad der er godt og ondt. Når noget truer denne frihed, for eksempel noget som hævder at være ultimativt sandt eller at være til uafhængigt af andet, bliver dette en fjende der skal bekæmpes. Løgnen er ikke farlig – sandheden er. Relativiseringen af alle sandhedspåstande bliver det våben vi griber til og spørger med Pilatus – hvad er sandhed?
Vægtløst svæver vi rundt i rummet – vi bilder os ind at det er frihed og undertrykker erkendelsen af at vi ikke kan bevæge os selv. Vi har intet at sætte af fra eller trække os hen imod.
Frie fra alt – men lænket til os selv.
Når Jesus rækker hånden ud mod os, kan vi reagere som Pilatus – vi kan vægre os med at blive vækket af Slangens besættende drøm. Jeg er Sandheden har Jesus sagt tidligere i Johannesevangeliet og til Pilatus har han lige sagt at han er kommet for at vidne om sandheden. Fordi vi svæver vægtløse rundt, er det mindste faste punkt en trussel. Er noget ultimativt sandt – vil det afsløre at vi lever på en løgn. Vi kan kun se den udstrakte hånd som en trussel.
Vi kan også se hånden som vores redning. Som en forbindelse til det ubevægelige punkt som definerer alt. Som forbindelsen til det der definerer os. Som forbindelsen der befrier os fra os selv.

Hvad afgør om vi vælger det ene eller det andet?
Det angstdominerede menneske kan ikke andet end at afvise den udstrakte hånd, medmindre Helligånden får os til at se nærmere på den hånd der er strakt ud mod os. Det er en hånd der har været sømmet fast til et kors. Det er ikke en hånd der med magt vil undertrykke mennesket, men en hånd der vil give alt. Sandheden undertrykker ikke – den sætter fri. Paulus levede i den frihed. Han skrev:
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Gal 3,20

Kun ved at være forbundet til ham der er Sandheden kan vi blive befriet fra det der binder os.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook