Snydetricks til bønslivet

Et slaraffenland af hjælp

I gymnasietiden havde vi i vores klasse en lille, rød opgavebog i matematik. Efter noget tid i gymnasiet fandt vi i vores ihærdige søgen på nettet efter hjælp en hjemmeside, som indeholdte alle svarerne til opgaverne. Og ikke nok med det: det var også beskrevet, hvordan de skulle løses. Det var et slaraffenland af hjælp, som endda var frit tilgængeligt for alle.

Selvfølgelig rummede denne nyopdagelse en oplagt mulighed for at springe over hvor gærdet var lavest. Men der var faktisk også et vist læringspotentiale i dette hjælpemiddel. Sad man fast i en opgave, som man ikke formåede at løse, kunne man læse på hjemmesiden, hvordan den pågældende opgave skulle løses. På den måde kom man videre i processen. Til sidst var der mulighed for at tjekke alle sine konklusioner igennem og se om de stemte overens med hjemmesidens facitliste.

Netop på den måde kunne hjemmesiden give et positivt bidrag til matematiklæringen.

Bønslivets efterspørgsel på hjælpemidler

Dette gymnasieminde fik mig til at tænke på, at vi også i vores bønsliv kan trænge til hjælpemidler.

Ligesom man kan køre fast i matematikopgaverne, kan man også køre fast i bønnen. Det kan nemlig være svært at bede. Ét er at finde rum, hvor der er ro til at bede samt finde tid, hvor man ikke er for søvnig eller ufokuseret. En anden ting er, hvad bønnen skal indeholde. Mange kender sikkert til, at det i bønnen kan være svært at finde ord. Det er som om, at bønnen nogle gange er fremmed landskab for os. Men bønnen er et fortroligt rum for den troende med Gud, så det må prioriteres højt. Som en prædikant engang sagde: Bønnen er pulsen i et kristenliv.

At bønnen er pulsen i et kristenliv var C. F. Wisløff, norsk teolog og prædikant, også inde på i sin troslærebog:

I bønnen har den troende fortrolig omgang med Herren. Det er blevet sagt, at bøn er at lukke Jesus ind. Dette samfund med Jesus og vor himmelske Far i bøn er en umistelig del af kristenlivet. Her trives og vokser det nye liv. Forsømmes bønnen, visner livet. Men leves nådelivet stærkt og sundt, vil hjertet føle trang til at bede ofte og regelmæssigt. Netop et regelmæssigt bønsliv er et af kendetegnene på et liv i helliggørelsens nåde.1C. F. Wisløff, 1975: Jeg ved på hvem jeg tror, side 119. Dette lille afsnit om bøn er fra kapitlet om helliggørelse. Dette ændrer dog ikke ved pointen om bønnens nødvendighed for den troende. Helliggørelse er nemlig virkelighed for alle troende, uanset om man mærker helliggørelsen eller ej. Om centrum i helliggørelsen, skriver Wisløff på side 118-119 i samme bog, at det netop er at være hos livskilderne til troen. Livskilderne er evangeliets ord, nadveren, dåben og bønnen.

Når nu bønnen på én gang både er en udfordring samt en nødvendighed for den troende, må vi med frimodighed bruge hjælpemidler i bønnen. Ligesom hjemmesiden i gymnasietiden kunne hjælpe mine klassekammerater og mig med at lære matematik, har vi også lov at anvende ”hjælpemidler” i bønslivet. Jeg vil her give fem forslag til sådanne hjælpemidler. Ikke hjælpemidler til at finde tid og rum til at bede, men hjælpemidler til den indholdsmæssige side af bønnen.

1. Lav en bedeliste

Lav en bedeliste over personer, organisationer, kirker etc. Hvis en lang bedeliste virker uoverskuelig at overkomme, kan det være en fordel at vælge nogle få personer, hvis liv og frelse Gud særligt har lagt én på hjerte. Det er bedre at bede for få personer ud fra en kort bedeliste end slet ikke at bede for nogen ud fra en lang bedeliste. Derudover kan man inddele sin bedeliste i ugens syv dage, sådan at listen nås igennem på en uge.

2. Lav en syndeliste

En anden liste, som kan være nyttig i bønnen, er en syndeliste. Her kan man liste synder op ud fra forskellige steder i Bibelen. Man kan i sin bøn udvælge én eller to af synderne, reflektere over dem, bekende for Gud, at man er skyldig i dem og bede om tilgivelse for dem.

For inspiration, tjek Matthæus 15,19; Galaterbrevet 5,19-21 og 2. Timotheus 3,2-4

3. Bed salmer

Salmernes bog er Bibelens store bønnebog. ”Her kan du se ind i hjertet på de hellige,” siger Martin Luther.2C. F. Wisløff, 1975: Jeg ved på hvem jeg tror, side 123

Helt fra den første menighed har de kristne hentet bønnestof fra Salmernes Bog.3Se Ap.G. 2,42. I Even Fougner, 1990: Credo Kommentaren – Apostlenes Gerninger, side 85 forklares det at de første kristnes bøn bl.a. har taget sit udgangspunkt i det bønnestof fra Salmernes Bog, som jøderne anvendte Med sine 150 salmer kan Salmernes bog dog virke som noget af en mundfuld at presse ind i sit bønsliv. Derfor må man gå realistisk til værks. Vælg for eksempel 4-5 salmer, som du er glad for og fortrolig med og brug én af dem i den daglige bøn. Salmen kan enten bedes ordret, som den står i Bibelen eller man kan bede en mere ”flydende oversættelse” af salmen.4Forslag til salmer: Salme 6; 25; 32; 42; 51 og 73

4. Bed sange

På samme måde som man kan anvende Salmernes bog som bønnebog, kan man også tage en sangbog, eksempelvis ”Sange og Salmer”5Sange og Salmer er lavet i et samarbejde mellem ELM, KFS, LM samt IM og udgivet på Lohse i 2013, og dér finde inspiration til bønslivet.

Mange sangbøger er som et skatkammer fyldt af evangelieforkyndelse, trøst og opmuntring til de troende. Samtidig kan en del sange også anvendes som bønner. Nogle er skrevet sådan, at de kan bruges ordret i bønnen, andre kan omformuleres mere frit. Det kan være nyttigt at lave sig en liste over de sange, man er særligt glad for. I bønnen kan man vælge én fra listen, læse den og dernæst bede den.6Forslag til sange fra Sange og Salmer: nr. 83, 214, 245, 281, 289, 342, 368, 380, 408, 413, 456, 464, 472, 509, 571

5. Afveksling og variation

Et bønsliv kræver disciplin at holde kørende. Derfor gælder det også om at være realistisk og ikke være for fin til at tage mere lavpraktiske udfordringer op. Med faste vaner og lister kan mange mennesker, mig selv inklusive, opleve sådanne udfordringer på særligt to områder:

  1. Det er jo det samme man beder igen og igen. De faste lister og elementer i bønnen kan virke trættende, når de bruges på samme måde og i samme rækkefølge hver gang. Som et praktisk tiltag for at undgå at man ender med at give op, kan rækkefølgen på elementerne i bønnen ændres fra gang til gang. Det gælder igen om at være realistisk. Hvis en smule variation og afveksling er med til at holde bønslivet kørende, nytter det ikke at stræbe efter en fuldstændig fast vane i bønnen, der for nogle kan virke utopisk, og som ender med at få bønslivet til at løbe ud i sandet.
  2. Den frie bøn forstummer. Bruges listerne og de fast formulerede bønner, kan den frit formulerede bøn hurtigt forstumme. Det kan måske virke uoverskueligt at have kæmpet sig igennem sin liste, bedt en salme for så derefter at skulle finde frie formuleringer frem. Derfor kan det være en fordel at veksle sin bøn på den måde, at man imellem hver af de faste elementer, for eksempel bedeliste – syndeliste – sang, har et øjeblik med frit formuleret bøn.

En formaning til at bede

”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak” (Kol. 4,2)

Bibelen formaner os til at bede. Derfor skal vi bede. Har man intet bønsliv eller har man et bønsliv, som skranter, må man lytte til Bibelens formaning. Og ligesom matematikhjælpemidler kan hjælpe på matematiklæringen, sådan kan og må hjælpemidler også anvendes i bønslivet. Kampen om bønslivet er ofte en praktisk kamp – en kamp for at finde tid og rum og en kamp for at finde indhold i bønnen. Denne kamp er værd at tage. Og så er det største ”hjælpemiddel” af alle at bede vores Gud om at lære os at bede!

Fodnoter:

1 C. F. Wisløff, 1975: Jeg ved på hvem jeg tror, side 119. Dette lille afsnit om bøn er fra kapitlet om helliggørelse. Dette ændrer dog ikke ved pointen om bønnens nødvendighed for den troende. Helliggørelse er nemlig virkelighed for alle troende, uanset om man mærker helliggørelsen eller ej. Om centrum i helliggørelsen, skriver Wisløff på side 118-119 i samme bog, at det netop er at være hos livskilderne til troen. Livskilderne er evangeliets ord, nadveren, dåben og bønnen.
2 C. F. Wisløff, 1975: Jeg ved på hvem jeg tror, side 123
3 Se Ap.G. 2,42. I Even Fougner, 1990: Credo Kommentaren – Apostlenes Gerninger, side 85 forklares det at de første kristnes bøn bl.a. har taget sit udgangspunkt i det bønnestof fra Salmernes Bog, som jøderne anvendte
4 Forslag til salmer: Salme 6; 25; 32; 42; 51 og 73
5 Sange og Salmer er lavet i et samarbejde mellem ELM, KFS, LM samt IM og udgivet på Lohse i 2013
6 Forslag til sange fra Sange og Salmer: nr. 83, 214, 245, 281, 289, 342, 368, 380, 408, 413, 456, 464, 472, 509, 571

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler