Stå fast i livet og i troen

Svend Brinkmann har efterhånden udviklet sig til lidt af en rockstjerne inden for psykologien. Som psykologistuderende måtte jeg derfor hellere stifte nærmere bekendtskab med hans forfatterskab. Derfor læste jeg hans nok mest kendte bog: ”stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”. Bogen præsenterer et, for mig, essentielt opgør med den jagt på lykke og velstand, der gennemsyrer meget af dagens samfund. Jeg blev dog også positivt overrasket, da bogen satte gang i tanker omkring mit kristenliv.

Bogen er grundlæggende bygget op af 7 kapitler med forskellige overskrifter fx ”tag nej-hatten på”, fyr din coach” og ”hold op med at mærke efter i dig selv”. Selvfølgelig er overskrifterne til den skarpe kant, men Svend Brinkmanns analyse af samfundet, synes jeg alligevel, rammer plet. På arbejdspladser skal man være omstillingsparat, åben for alle nye muligheder og man er kedelig, hvis man siger nej. Svend Brinkmann bruger derimod billedet af et træ, der skal sætte rødder for ikke at vælte i vinden. Det er altså vigtigt at kunne stå fast i sine holdninger og mening og ikke blot hovedløst følger den nyeste psykologiske eller måske teologiske trend.

Rådet er at stoppe med at jage svar i mavefornemmelser, den nyeste mode eller lade sig rive med af følelserne. Derimod skal man vide, at der er noget, der er fornuftigt og rationelt bedst. Tanken ”hvis blot det virker for dig” holder altså ikke i livets store spørgsmål. Hvor Svend Brinkmann desværre her søger svaret i litteratur, fællesskab og filosofi, tænker jeg, at der findes et endnu bedre svar: Jesus.
Igennem min læsning af bogen sad jeg og tænkte på lignelsen om sædemanden, der kaster ordet om evangeliet til alle mennesker. Lader vi ordet slå rod i vores liv eller bliver det overskygget af andre mere ”spændende” ting, der virker mere tillokkende? Den rigtige bil, det rigtige arbejde eller måske den ”rigtige mening og holdning” kan opleves som større lykke nu og her. Svend Brinkmann kalder tidsånden ”selvets religion”:

Religiøse bekendelsesformer er blevet til terapi, coaching og andre teknikker til personlig udvikling; nåden og frelsen som tilværelsens mål er erstattet af selvrealisering, kompetenceudvikling og livslang læring. Og endelig, måske som det vigtigste er Guds plads som universets centrum nu indtaget af selvet. Vi har aldrig tidligere i historien talt så meget om selvet og dets egenskaber (selvværd, selvtillid, selvudvikling osv.)… I modsætning til den kristne religion er der i selvets religion ikke nogen ydre autoritet (Gud), som tidligere satte rammerne for tilværelsen og menneskets udvikling. I stedet har vi den indre autoritet (selvet) som vi i dag mener kan være ledestjerne i vores liv. s. 88

At selvet let kommer i centrum, kender jeg tydeligt fra mit eget liv. Hverdagen bliver hurtigt fyldt af en jagt på optimering af egen lykke, hvordan kan jeg få et sjovere, federe eller mere lykkeligt liv. Dette skal ikke ses som en underkendelse af selvværdsproblemer eller andre problematikker som man kan kæmpe med. Psykologien kan også hjælpe her, men det er bare vigtigt at have for øje, at coaching og selvudvikling kommer til kort, eller højest bidrager med en kortsigtet lykke, hvis blikket blot er rettet mod os selv. Jeg tror, at forløsningen ligger i at genindsætte Gud som fokuspunkt i vores liv, det er i hvert fald kun hos ham, at den langsigtede lykke, det evige liv i himlen, kan lykkedes.

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler