Stress eller forandringsparathed

Jeg har en klog kollega. Hun er psykolog. Hun har 10 gode tips til, hvordan man overlever godt under corona.

Hendes tips faldt i online-undervisning, som er en del af den #virtuelhøjskole og #højskoleforheledanmark, som højskolen, hvor jeg er ansat, sender via facebook under corona-nedlukningen her i 2021. Da nedlukningen blev yderligere forlænget, holdt hun det som et koncentreret foredrag for medarbejderstaben, der (jo) var triste i ansigtet over, at højskoleeleverne alligevel ikke måtte tjekke ind 1. marts.

Corona-nedlukningen stresser os

Egentlig vidste jeg det jo godt, men det blev alligevel en aha-reminder, da hun fortalte, at det, der stresser os mennesker allermest, er alle de omstændigheder, vi ikke kan gøre noget ved. Dét, vi ikke selv kan bestemme, det, vi ikke har indflydelse på. Og den del af vores liv er vokset voldsomt under corona-nedlukningen.

Vi kan ikke bestemme, om vi vil gå på arbejde og i skole. Vi kan ikke bare gå ud og købe den jakke eller den gryde, vi har brug. Oven i den afmægtighed, følger usikkerheden over, hvornår den tilstand får en ende. Går der dage, uger eller måneder endnu? Sker der uforudsete mutationer, som med et slag forværrer situationen?

Stress udløser træthed, ulyst og tvivl på os selv

I medarbejdergruppen talte vi om, at vi alle i en eller anden grad oplever en træthed og ulyst. Vi er blevet tvunget fra 5. til 2. gear. Og i en kortere periode (som når man har ferie) er det jo dejligt, at alting ikke behøver at gå så hurtigt. Men når det bliver ved og ved, så bliver man sløv og træt. Og får ulyst til at gøre det, man plejer. For med hvilket formål? Uanset hvad vi gør, har vi jo ikke særlig meget indflydelse på, hvornår samfundet genåbner.

Jo, jo, vi kan gøre noget. Vi kan gøre, som der bliver sagt: Holde afstand, kun se få mennesker, bruge mundbind og tage test og vaccinationer. Men nogle af os bliver også irritable over al den corona-kontrol: mundbind mig her og der! Og hvis du ikke gør det, så … !

Andre af os begynder også at tvivle på os selv, på vores faglige kompetencer. For vi arbejder jo ikke lige så meget og lige så intenst som før. Så ruster mine kompetencer? Kan jeg huske, hvad jeg skal gøre, når arbejdet vender tilbage til normalen?

Måske er det sidste mest en kvinde-overvejelse? Lige som når man har ammehjerne? Mænd siges at have en noget større selvtillid på det område – har de én gang lavet en ”Kipketer-præstation”1Wilson Kipketer er en kenyansk født løber, der i 90’erne vandt en del medaljer for Danmark, blandt andet lavede han verdensrekord på 800 meter., kan de leve på den rigtig længe. Det er også derfor, at mænd har en tilbøjelighed til at søge jobs, hvor de kun matcher 5 ud af 10 kriterier, mens kvinder kun lægger billet ind, når de matcher 9 af 10. Har jeg læst.2”Mænd er intuitive, kvinder er barske” var overskriften på en avisartikel for snart 20 år siden, som blev mit afsæt til at skrive et essay om mænds og kvinders forskellighed, særlig sprogligt. Du kan læse mit essay her.

Corona-nedlukning ligner arbejdsløshed

Apropos jobsøgning. Så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, da jeg hørte min kollegas foredrag, at den corona-stress-tilstand, hun beskrev, til forveksling ligner, hvad der sker med et menneske, der i længere tid er uden arbejde. Og jeg ved, hvad jeg snakker om – mit arbejdsliv har bestået af et lille, fast job og flere skiftende småjobs de senere år.

Så jeg tænkte: hurra! Måske kan denne fælles stress-oplevelse i vores samfund skabe større forståelse for, hvordan ledige oplever deres liv? Så myndighederne nedsætter mistænkeligheds-kontrollen for i stedet at øge opmuntrings-hjælpen? Eller så i det mindste den enkelte, der har sit arbejdsliv på det tørre, tænker sig om en ekstra gang, før man kaster sætningen: ”Der er altid arbejde til dem, der gider arbejde” efter folk?

Overlev godt under stress

Nu har afmagten, usikkerheden og coronatrætheden grebet mange af os. De unge på vej mod eksamen er skrækslagne over, om online-skole har været nok til at bestå. Virksomhedsejere har mavepine over, om de røde tal ender i konkurs. Lønmodtagere er nervøse for, om der er et job til dem på den anden side. Hvordan holder vi ud, indtil det bliver bedre tider? Og bliver det overhovedet bedre tider?

Min kloge kollega har 10 gode tips til at overleve godt under corona. Du kan selv finde dem ved at se hendes online-undervisning. Men det første og vigtigste er, at vi skal minde os selv og hinanden om, at hverken corona-stress eller noget som helst andet rokker ved vores værdi som mennesker! Vi har uendelig værdi i kraft af, at vi er skabt og villet af Gud. Det er ikke vores eksamen, vores success eller vores realtioner, der giver os værdi! Du har værdi, fordi du er dig – sig det til spejlet, og sig det til dem, der betyder noget for dig.

Kristus-liv er aktiv og opmærksom ventetid

Og kender du Kristus, som din frelser og Herre, så vil jeg minde dig om en ting mere: Hele dit liv er en lang venten på, at det en dag bliver godt. Uendelig godt! Løft dit hoved, for din forløsning nærmer sig!

Og mens du venter, så gør ligesom israelitterne i ørkenen34 Mos 9,15-23: Hver morgen kiggede de hen på vidnesbyrdets telt for at se, om skyen løftede sig. Gjorde den det, brød de op og fulgte efter Herren i skyen, gjorde den ikke, fortsatte de deres aktive hverdagsliv i lejren en dag mere. Nogle gange blev de længe på et sted, andre gange kun fra aften til næste morgen. Selvom de ikke kendte ordet den gang, var de i den grad forandringsparate. Hver dag.

”På Herrens befaling slog de lejr, og på Herrens befaling brød de op.”

Sådan er livet som Jesu efterfølger. Hele tiden i bevægelse i hans fodspor. Uanset om det er ørkenvandring eller coronatid. Vi er altid på vej hjem!

 


Læs også:

Verden er i veer
Fællessangens magi
Den usynlige fjende
Corona betyder krone
Krisens muligheder
Gud er i kontrol, selv når han sover
Hvad hjertet er fuldt af …

Fodnoter:

1 Wilson Kipketer er en kenyansk født løber, der i 90’erne vandt en del medaljer for Danmark, blandt andet lavede han verdensrekord på 800 meter.
2 ”Mænd er intuitive, kvinder er barske” var overskriften på en avisartikel for snart 20 år siden, som blev mit afsæt til at skrive et essay om mænds og kvinders forskellighed, særlig sprogligt. Du kan læse mit essay her.
3 4 Mos 9,15-23

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler