Tal Gud op – ikke alvoren ned

Gud har ikke brug for, at vi taler alvoren i krisesituationer ned, for at han kan blive på tronen.

Vi står midt i en global krise, og en rimelig intens én af slagsen. Jeg taler selvfølgelig om udbruddet af corona-virus i Danmark og i hele verden.

Det er ikke første gang, at der har været international krisestemning. Der var engang, hvor den sorte død, lagde hele byer øde i Europa. Der har været to verdenskrige. Der har været en kold krig, hvor det op til flere gange var tæt på, at verdens atom-arsenal blev fyret af ved en simpel fejltagelse. Der har været hullet i ozonlaget. Og lige nu er der klimakrisen, arternes massedød og mikro-plastik i havene. Og så er der corona.

Jeg ved ikke meget om, hvordan kristne talte om den sorte død, om verdenskrigene, eller hullet i ozonlaget. Men jeg har bemærket en tendens i, hvordan nogle kristne taler om verdenskriser i dag. Og ofte virker det for mig, som om kristne har en trang til at ville tale alvoren i kriserne ned: “Så er det heller ikke værre”.

Nogle gange er det, fordi man ønsker at tale imod en dommedagsstemning i samfundet. Vi ved jo, at den eneste virkelige dommedag er den, Jesus vil præsidere over ved tidernes ende. Og det motiv har jeg stor sympati for. Men er det at nedskrive alvoren i kriserne den rigtige måde at tale imod utidig dommedagsstemning? Det mener jeg ikke.

Jeg mener, at det eneste, vi virkelig har mandat til at gøre, er at tale Gud op. Ikke tale alvoren og virkeligheden i kriserne ned. Gud er stadig på tronen – selv i den største verdenskrise. Gud har ikke brug for, at vi taler alvoren i krisesituationer ned, for at han kan blive på tronen. Og dommedag skal nok komme uanset hvad. For mig at se er det netop, fordi der er virkelig alvor i både corona og klimakrise, at vi som kristne har anledning til at forkynde Guds virkelige magt og suverænitet – og stole på den selv. Hvis vi har brug for at nedskrive alvoren i kriserne for at kunne stole på Gud og stå offentligt ved hans magt og vælde, så er der noget galt i kirken.

Noget andet, jeg kan være bekymret for, er, at at mennesker føler, at kirken og de kristne taler ned til dem og ikke anerkender deres meget virkelige bekymringer. Vores mål må altid være at plante tillid til Gud i menneskers liv. Gør vi det ved at nedjustere alvoren i verdenskriser? Nej, det gør vi kun ved at opjustere vores tillid til Gud.

Vores kald til at stole på Gud bliver ikke stærkere af at nedskrive alvoren i kriserne. Tværtimod. Jo større en verdenskrise er, jo stærkere kan vores kald til at stole på Guds og hvile i hans hænder være.

 

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook