Det første, en grundlæggende indføring i gudstjenesten, præsenterer tidligere sognepræst og rektor på Dansk Bibel-Institut, Børge Haahr Andersen os for. Han tager udgangspunkt i folkekirkens liturgi, og forklarer dens enkelte led. Han skriver bl.a.: “Gudstjenesterne verden over i de utallige kristne kirkesamfund er ret forskellige. Men det er muligt at genfinde fire led, som er gennemgående overalt.” Bliv klogere på både fællestræk og det unikke ved Folkekirkens højmesse.
Michael Agerbo Mørch gennemgår nadveren og forsøger ved hjælp af essayistisk refleksioner at vise, hvordan du bedre kan påskønne den store gave som nadveren er. Tænk med – og hav det i tankerne næste gang du går til nadver. Som Michael skriver: “Det er et forsøg på at give røst til en længsel efter, at den fantastiske virkelighed, som den bibelske og lutherske teologi maler for vores øjne, også må være vores oplevede virkelighed. Ikke fordi den så fungerer eller virker bedre, men fordi vores glæde vil vokse af det!”