Tema: Luthersk – og hvad så?

På www.TilLiv.dk bekender vi os som lutheranere. Hvorfor gør vi det? Hvad betyder det at være lutheraner, og hvordan adskiller det sig fra andre kirkeretninger? Det undersøger vi i dette tema.

Hvad vil det overhovedet sige at være luthersk i dag? Er det forsat relevant at bruge den betegnelse? Flemming Bak Poulsen spørger selv: “Hvorfor profilere sig særligt som evangelisk-luthersk, i stedet for at fokusere på at fremme økumenik og dialog? Har det overhovedet betydning at være evangelisk-luthersk i dag?” Læs med når Flemming giver en god indføring i det lutherske arvesølv.

I de første mange år af kirkens historie var der kun én kirke. Så blev den i år 1054 delt i to. Under reformationen kom der endnu flere kirkeretninger til. Luthersk, reformert, osv. Hvad er historien og årsagerne bag disse kirkeretningers frembrud under reformationen? Læs med når Kurt E. Larsen giver et godt overblik. Han skriver bl.a. “Den tidlige påvirkning fra Luthers skrifter, den fælles dybe fortrolighed med Skriften og det fælles kendskab til kirkefædrene, betød at Calvin og Luther i væsentlige træk stemmer overens… På nogle punkter gik Calvin dog selvstændige veje.”

Hvad kan lutheranere lære af andre kirkeretninger? Og hvad har den lutherske tradition at give til de andre? Vil alle lutherske menigheder og kristne ligne dem, der er her i Skandinavien? Finn A. Rønne deler sine erfaringer og refleksioner i mødet med kristne rundt omkring i verden. Fx har Finn observeret: “Hvilke af syndens følgevirkninger, vi oplever stærkest, kan imidlertid være afhængig af kultur og livssituation… Derfor kan det også være forskelligt, hvilke aspekter af evangeliet dvs. hvilke virkninger af Jesu død og opstandelse, der vækker størst genklang – og bevirker, at man tager imod Kristus. Det afgørende er, at man kommer til tro på Kristus og forbindes med ham.”

Det er intet nyt i, at lutherske kristne finder inspiration fra andre kirkeretninger. Det kommer til udtryk, når vi oversætter bøger eller lytter til podcasts af fx D.A. Carson og Timothy Keller, der begge er reformerte kristne. Hans-Ole Bækgaard minder os bare om, at det ikke er nyt, “at man som regel præges – og måske ubevidst formes – af den bibelforståelse, som man lytter til. Især, hvis det sker uden en bevidst refleksion.” Læs derfor med, når Hans-Ole giver en sund og kritisk advarsel imod ukritisk indtagelse af fx. reformert forkyndelse.

Hvis det lutherske er den bedste fremstilling af bibelsk kristnedom, så burde vi jo være stolte (positivt) af at være lutheranere. Af en eller anden grund skammer vi os. “[J]eg oplevet, at når jeg og andre lutheranere taler med baptister, pinsevenner, apostoler o.l. så bliver lutheranerne passive, mens frikirkefolkene frimodigt banker på. Deres teologiske selvforståelse er mere ekspliciteret, og de har mere lyst til at markere den. Det misunder jeg dem.” Sådan beskriver Michael Mørch en gentagende oplevelse. Læs med når han også forklare, hvorfor det er ukonstruktivt at reagere sådan.

Afspil undervisning

Gem lydfil

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook