I denne temaserie på TilLiv.dk har vi samlet en række artikler og undervisninger om emnet. Start gerne med at se videoen herover som en introduktion og appetitvækker. Kast dig derefter over noget af indholdet nedenfor.
Hvil jer lidt – Henrik Nymann Eriksen
Tempoet i vores samfund falder næppe. Derfor har Henrik fundet det vigtigt at finde fire bibelske principper for hvile i hverdagen frem fra gemmerne. Læs med, når Henrik giver fire bibelske råd til hvile i hverdagen.
Jeg tror ikke, at det er så nemt at lave om på hamsterhjulet som et vilkår i vores kultur og kollektive mentalitet, men så må vi skabe os nogle åndehuller for at overleve. Selvom Bibelen er skrevet i en anden tid og kultur, hvor den sociale hastighed var langt lavere end i Danmark i 2019, er der alligevel visdom for ånd og krop at hente dér.
Gud havde brug for hvile, hvad med dig? – Ellen Esmarch
At hvile er ikke et nederlag. Tværtimod. Det er et udtryk for, at vi kender vores plads og begrænsninger som mennesker i Guds skaberværk. Derfor giver Ellen en befriende opmuntring til at finde ind i en god balance imellem arbejde og hvile.
Gud havde brug for at hvile – så er det ikke udtryk for svaghed, at vi også har det, men udtryk for en rytme, Gud har villet, og det er samtidig et udtryk for at hans omsorg for os. Der skal være balance mellem den tid, vi bruger på at arbejde og den tid, vi bruger på at hvile. Rytmen skal være til at få øje på. Vi er skabt til begge dele.
Hvorfor har vi så travlt? – Anders Landkildehus
Det er let at konstatere, at man har travlt, men hvad er de reelle årsag? Anders’ blogindlæg hjælper med at stille diagnosen. Er det ydre omstændigheder? Er det usunde ambitioner? Er det vores telefon? Eller noget helt fjerde?
I sidste års sommerferie havde jeg en masse ambitioner… Det lykkedes ikke særligt godt og blev en mentalt belastende sommerferie. I år var meget bedre: Jeg planlagde fire bekymringsfri uger, hvor alle ambitioner var fuldstændigt ligegyldige… Det var den bedste sommer i flere år.
Hviledagen er skabelsens højdepunkt – Christian Canu Højgaard
Hvad var overhovedet meningen med hviledagen? Og gælder den stadig i dag? Hvordan kan vi rent praktisk holde hviledag i 2019? Christian giver en fantastisk gennemgang af sabbatten i bibelsk lys, samtidig med, at han slutter i 2019.
Man taler tit om mennesker som skabelsens klimaks, men det er mere præcist at forstå sabbatten som skabelsens klimaks…. Der er en befriende tanke i, at mennesket ikke er skabelsens klimaks og omdrejningspunkt, men at det er hvilen og fællesskabet med Gud, som hele skabelsen sigter på….
Pointen er, at selv om sabbatten blandt andet handler om at stoppe med de daglige bekymringer og arbejde, så har sabbatten et positivt fortegn, nemlig at søge hvilen og freden.
Hvis ikke hvilen får prioritet, ender vi nemt i en farisæisk dyrkelse af regler, og hviledagen bliver en rastløs venten på at komme tilbage på arbejdet eller i gang med at lave lektier.