Vi venter kongeligt besøg

Hvorfor pynter vi op til jul? Hvorfor alt det besvær bare for at pille det ned igen fire uger efter?

Det spurgte jeg mig selv om, da jeg kom hjem fra en kulturrejse på Balkan 2. søndag i advent. Hvorfor pynte i år? Det kan ikke engang hænge fire uger denne gang – og vi skal ikke være hjemme juleaften.

På Balkan havde de pyntet til den store guldmedalje i det offentlige rum. Selvom der er få evangeliske kristne, er der masser af katolikker og ortodokse. Vi besøgte blandt andet den katolske kirke i Medjugorje, Bosnien-Herzegovina, hvor Jomfru Maria efter sigende siden 1981 har åbenbaret sig dagligt for seks udvalgte seere og nu fast kommer med et budskab til menneskeheden hver den 25. i måneden.

Vi blev triste over det besøg, min mand og jeg. For Jomfru Maria kan ikke frelse, dét kan kun hendes søn. Men tusindvis af katolikker holdes i åndeligt mørke af disse budskaber.

Døden kan være lige om hjørnet

I samme land ulmer de etniske spændinger langt mere end i resten af eks-Jugoslavien. Så muslimer, kristne og a-religiøse lever med en skrøbelig fred der. Døden – og dermed evigheden – kan være lige om hjørnet i Bosnien-Herzegovina.

Det kan den også i Danmark. Da vi kom hjem, hørte jeg, at en af mine gymnasieveninders mand lige har fået cancer-dødsdom. 55 år gammel. Og så er det ovenikøbet trist, koldt og mørkt vejr.

Nej, hvorfor besvære sig med julepynten, tænkte jeg. De tre mænd i mit hus savner det nok ikke. Og så alligevel – traditionen kræver vel lidt julepynt? For hyggens og julestemningens skyld. Vi pynter vel for at fordrive hverdagsmørket og realiteternes tristhed?

Så jeg fandt julekassen frem. Lidt kan jeg vel godt finde frem, selvom vi ikke skal have juletræ? Men så skal der også være julemusik til arbejdet! Og så faldt jeg sandelig over en jule-CD på hylden fra sidste år, som ikke var pakket ud: ”Et barn er født” med GospelRoots.

Gør dig klar til at modtage en kongelige gæst!

Det var en oplevelse! Og i et splitsekund fik jeg en brusende følelse af at være en del af noget stort. En glædelig forventning a la Robin Hood, når han hører, at Richard Løvehjerte er på vej tilbage! Kongen kommer! Og han kommer som den sejrende for at besøge mig! Så kan vi liiige få pyntet op og gjort rent – vi venter kongeligt besøg!

Og det fantastiske er, at når Jesus, kongernes konge, kommer, så er det ikke på et kort julevisit til flæskesteg og risengrød. Så kommer han for at tage mig med til sit rige, hvor der ingen falske budskaber er, ingen cancer, ingen krig –  og ingen egoisme! Dét bliver en uendelig lettelse, den dag kongen kommer og tager mig med til sin evige julefest.

Jeg ved ikke, hvad der trickede mig ved den CD. Måske var det Nis Bank-Mikkelsens behagelig og fyldige stemme, der reciterede Esajas’ Bog kapitel 11 – eller også var det ordene, han sagde. Eller begge dele.

Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren.

Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.

På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed.

 


Læs også:

Ind imellem kommer fasten
Helvede findes virkelig
Gud er i kontrol, selv når han sover
Fra stresset liv til bibelhjerte
Mand og kvinde som Guds billede
Hvad hjertet er fuldt af …

 

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler