Vores hjerter brændte i os

Hvad skal vi med 2. påskedag? Er det ikke bare nedturens dag? Dagen derpå efter en stor fest?

Vi fejrer nadveren skærtorsdag, Jesu korsfæstelse langfredag og opstandelsen påskesøndag. Men anden påskedag, hvad er der at fejre? Bibelteksten til den helligdag er beretningen om to mismodige og desillusionerede disciple på vej væk fra Jerusalem. Væk fra troen og væk fra håbet om befrielse, som de selv siger: ”Vi havde håbet, at det var Jesus af Nazareth, der skulle forløse Israel” (luk 24,21).

Men en mand, som de ikke tror, de kender, slår følge med dem på vej til landsbyen Emmaus og siger: ”Hvor er I tungnemme! Skulle Kristus ikke lide alt dette og gå ind til sin herlighed?”. Og så udlagde Jesus (for det var jo ham 😊), hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

Jeg har tit tænkt på, hvad Jesus afslørede for de to Emmaus-vandrere. Han pegede nok på Esajas’ bog kapitel 53, 5:

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.

Der er også andre passager i Det gamle testamente, som kirkegængere og bibellæsere vil pege på som oplagte. Men står der noget om Jesus i ALLE Skrifterne? Også dem, der opregner slægtstavler, endeløse krige og renselsesritualer?

Jesus i 4. Mosebog

Forleden læste jeg 4. Mosebog kapitel 19 og fik pludselig oplevelsen af at være på vej mod Emmaus sammen med Jesus. Han sagde:

”At komme i nærkontakt med en død, gjorde Israelitterne urene, så de ikke måtte nærme sig Herren. Syndens løn er død. Døden (i alle dens aspekter) er et symptom på synden. Synd må renses, hvis du vil være nær Gud.”

”Guds folk den gang blev renset med asken fra en lydefri rød ko, der var blevet brændt. Det var et syndoffer. En ren mand skulle stænke vand med koens aske på den urene på 3. dag og på 7. dagen. Den rene blev uren ved at rense den urene … ”

”Forstår du ikke, at jeg er det ultimative syndoffer, som Esajas skrev om? Jeg blev gjort til synd (uren) for dig, jeg er den eneste rene og syndfrie, der kan rense alle urene syndere, fordi jeg besejrede symptomet: død! Derfor opstod jeg fra graven på den 3. dag. Og på den 7. dag – den dag, jeg kommer igen, fuldkommenhedens dag – så genskaber jeg for altid din totale renhed, og vi to skal altid være sammen. Synligt og helt nær. Altid!”

Jesus er usynlig, men det er Bibelen ikke

Renselsesritualet i 4 Mos 19 var en skygge, et billede, en forudsigelse på det, Jesus gjorde i den første påske for alle mennesker: At gøre det muligt for alle, der vil, at komme ind i ”Herrens helligdom”, altså blive frelst til evigt liv.

Emmaus-vandrerne i Luk 24 sagde til hinanden: ”Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?” Sådan oplevede jeg det forleden med 4. Mosebog. Og sådan har bibellæsere oplevet det siden den første påske, når Helligånden har vist dem Jesus i alle Skrifterne.

Så hvad fejrer vi anden påskedag? At Bibelen ikke bare er en almindelig bog, men en kilde til tro og evigt liv, fordi Jesus ved Helligånden gør den levende for os. Jesus er ikke længere synligt til stede, men det er Bibelen. Dér kan vi møde ham til frelse, til trøst, til opmuntring, til frimodighed, til håb – som rækker helt ud over døden!

Glædelig anden påskedag!

 

 


Læs også:

Fra stresset liv til bibelhjerte
Stress eller forandringsparathed
Det er også sket for mig
To svar på knuste drømme
Ammehjerne er ikke permanent
Fællessangens magi
Krisens muligheder
Hvad hjertet er fuldt af …

Blogindlæg på TilLiv.dk afspejler ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook