Nogle kristne benytter flittigt udtrykket Spiritual warfare (åndelig krigsførelse), mens andre gør det mindre. Der kan stilles en del kritiske spørgsmål til den tankegang og det indhold, som nogle lægger i det begreb. Man kan af og til få indtryk af, at bøn har magisk kraft, og at åndskampens resultater afhænger af vores ihærdighed i bøn.
Bibelen lader os imidlertid ikke i tvivl om, at enhver kristen til enhver tid er i åndelig krig. Den situation er jeg i, både når det gælder mig selv og mit forhold til brødre og søstre i troen på Jesus, og når det gælder tjenesten, herunder i det at række evangeliet videre til andre.
”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal” (Ef 6,10-20).
Sammenhæng mellem rustningen og bøn
Er bøn en del af udrustningen? I teksten omtales bøn ikke som en del af rustningen. Men den hører i høj grad sammen med rustningen. Vi kan ikke modtage denne rustning, beskyttes af den og kæmpe i den uden at leve i stadig bøn.
Bibeloversættelsen fra 1903 af Dr. T. Skat Rørdam viser det tydeligere, da v.18 begynder med ”idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed”.
Gentagelse fremmer forståelsen, siger vi. ”Stadig bøn…, altid bede i Ånden …, holde jer vågne til det…, altid være udholdende i forbøn”. Gentagelserne viser, at vi har med et yderst vigtigt anliggende at gøre! Lad os spørge os selv: er dette anliggende gået ind – i hovedet og i hjertet?
Vi taler om vigtigheden og nødvendigheden af bøn. Men spørgsmålet er, hvordan lever jeg? Lever jeg i stadig bøn? Tager jeg i bøn fat i det, som Helligånden minder mig om – i tak, i bøn, i forbøn? Holder jeg mig vågen? Er jeg udholdende i forbøn?
Mission er åndskamp
Evangeliet skal gøres kendt i åndeligt fjendeland. ”Kødet” bryder sig ikke om ”lyset”, og Djævelen hader det. Villighed til at forkynde fredens evangelium stammer ikke fra kødet, og Djævelen vil gøre alt for at lægge hindringer i vejen for det. Villigheden er derimod et resultat af den daglige iførelse af rustningen, og her spiller bøn en stor rolle, som vi allerede har set på.
Alle er født i mørke, ja er selv mørke (Luk 1,79; Ef 5,8). At Jesus kaldes ”lyset”, er et af de stærkeste billeder på Jesus. Tænk på, hvad der sker, når du tænder et lys, hvor der er mørkt. Du kan pludselig se dig selv og det, der er omkring dig, men der sker også noget med mørket. Hvor bliver det af? Hvor kan det være og virke? Det er et billede på den åndelige virkelighed, når et menneske lærer Jesus at kende. Jesus ”kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys” (1 Pet 2,9).
Djævelen gør alt for at ”beskytte” sine børn mod lyset. Når mennesker kaldes ud af mørket og ledes ind i Jesu underfulde lys, sker det ikke uden kamp. Djævelen vil ikke slippe sit bytte. Mission er derfor åndskamp.
En fredag for ikke så længe siden inviterede jeg en familie med hinduistisk baggrund med til gudstjeneste i LM-kirken i Skjern. Familien har været med flere gange. Jeg fik svar lørdag, at de ikke kunne svare nu, men ville svare søndag. Jeg oplevede en tilskyndelse til at bede for dem. Jeg bad Jesus om at nedbryde de magter, som ville hindre dem i at høre Guds ord. Stor var min glæde, da jeg søndag morgen modtog en SMS om, at de kunne og ville komme.
Fysiske udslag af åndskampen
Oftest kan vi ikke se Djævelens aktiviteter give sig udtryk fysisk, men det sker. Da Paulus forkyndte evangeliet for første gang på øen Cypern, holdt han til hos statholderen Sergius Paulus, som ønskede at høre Guds ord (ApG 13,7). Men troldmanden Elymas, som var Djævelens barn og gik hans ærinde, forsøgte at vende Sergius Paulus bort fra troen på Jesus. Om han har optrådt som en ”lysets engel” eller som en ”brølende løve”, ved vi ikke.
Paulus var bevidst om den åndelige kamp, der foregik, og fyldt af Helligånden og ledt af Ham, går Paulus ind i kampen og siger: ”Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede?” (ApG 13,10).
Sådan var situationen dengang, og sådan er den i dag. Djævelen vil hindre mennesker i at lytte til Jesus og tage imod Jesus. Han bruger forskellige midler, men hans mål er at ”gøre Herrens lige veje krogede”.
Det er vigtigt, at vi ikke blot forståelsesmæssigt ved noget om denne kamp, men at vi i praksis er bevidste om den, og at vi går ind i den.
Fra min tid som bibelskolelærer i Sumbawanga (Tanzania) har jeg et eksempel på det. Vi modtog et nyt elevhold. Opholdet var toårigt, men allerede efter en uge fik Mbalamwezi meget ondt i øjnene. Lægelig behandling hjalp ikke. Det viste sig, at én i hans landsby, et familiemedlem, ikke ønskede, at han skulle på bibelskole og derfor havde kontaktet en medicinmand. Medicinmænd står ofte i kontakt med dæmoner. Smerterne gjorde bibelskoleopholdet umuligt for Mbalamwezi. Jeg tænkte, at smerterne kunne være et Satanisk angreb. Jeg tilbød Mbalamwezi forbøn, hvilket han tog imod. Vi bad Jesus om at nedbryde de kræfter, der ville hindre ham i at gå på bibelskole, og om helbredelse. Mbalamwezi blev ikke helbredt den dag, men dag for dag fik han det bedre, og efter godt en uge var han helt rask og fik ikke igen problemer med øjnene.
Bed om åbne døre
Paulus skriver til de hellige i Kolossæ: ”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden” (Kol 4,1-3). Hvorfor ville Paulus, at de skulle bede Gud om at åbne en dør for ordet? Fordi Paulus var bevidst om, at han ikke selv kunne det.
Det er en bøn til Jesus, om at han vil fjerne de hindringer, Djævelen sætter op for at hindre mennesker i at høre ordet om Jesus og tage imod ham. Det er en bøn til ham, der på korset afvæbnede magterne og myndighederne.
Bøn og mission hænger altså sammen. Bøn i Jesu navn bedes i egen magtesløshed. Ja, på en måde er den bøn en udstilling af egen magtesløshed. Samtidig lukker denne bøn op for Jesus og hans magt. Det er vejen til sejr i den åndelige kamp. Paulus siger det sådan: ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os” (Rom.8,39). Hvad er ”mere end sejr”? Det er indtagelse af fjendeland.
Paulus fik at vide: ”Dem sender jeg dig til for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget i troen på mig” (ApG 26,18).
Det samme kald har vi fået, og i det kald vil Gud være med os alle dage (Matt 28,18-20). Lyset vil skinne og vise sin magt, til værn og til udfrielse.
At gå i kamp mod Satan, som mission er, uden at være i bøn til Jesus, er at prøve at nedbryde mørke, uden lys. Det fører til nederlag og mismod. Den unge mand, vi hører om i Anden Kongebog 6, kunne ikke se den åndelige virkelighed og udbrød derfor: ”Ak,… hvad skal vi gøre”. Elisa bad: ”Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se!” Da så han Herrens hær, og da så situationen helt anderledes ud.
Den åndelige krig skal kæmpes på dens præmisser. Gode strategier, velplanlagte og velgennemførte kampagner, møder, gudstjenester og aktiviteter gør det ikke. Derfor må vi hele tiden leve i tæt kontakt med Lyset. Lytte til Jesus, tale med Jesus. Tale med ham om alt, og lade os bestemme af ham. Vi må iklæde os rustningen. Da vil Lyset skinne med dets kraft i vores liv og gennem vores liv ind i andres liv.
Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.
