Du er manden!

En konge, en profet og et upopulært, men sandt, budskab. Læs om beretningen om Natan og David og hvordan den også er aktuel for os i dag.

Det var ikke let at være profet i det gamle Israel. Kongerne søgte ofte råd hos profeterne, før de tog vigtige beslutninger, for eksempel om krig. De fleste lod sig friste til at spå til fordel for kongen. Da kong Akab spurgte profeterne, om han skulle gå i krig mod Ramot i Gilead, var der for eksempel 400 profeter, som sagde, at han ville vinde (1 Kong 22,6-20). Mika, Jimlas søn, var den eneste, som advarede ham, og det var ham, som fik ret.

Natan og David

Profeten Natan er ikke en af dem, som har fået sin egen bog i Bibelen, men han var af den støbning, som havde mod til at sige kongen direkte imod. Mod fik han også brug for. I 2 Sam 12 læser vi om den virkelig store prøve, Natan blev sat på.

Situationen er den, at kong David var utro med Batseba, Urias’ kone. Hun blev gravid, og for at skjule forholdet sørgede David for, at Urias blev sat på en post i krigen, hvor han faldt. ”Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne” (2 Sam 11,27). Gud sendte da Natan til David for at forkynde Guds dom over kongen:

“Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: Der var to mænd i samme by. den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet. Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!

Da sagde Natan til David: Du er manden! Hvorfor har du vist foragt for Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne? Hittitten Urias har du slået ihjel. Hans kone har du giftet dig med, og ham selv har du hugget ned med ammonitternes sværd.

Da sagde David til Natan: Jeg har syndet mod Herren. Natan svarede David: Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.” (2 Sam 12,1-7.9.13-14)

Sådan gik det også (2 Sam 12,15-23).

David bekender sin synd

Natans modige handling førte til anger og opgør fra Davids side. Det kan vi læse om i Salme 51. Her trygler David Gud om to vigtige ting – forladelse for synden og at Gud ikke skal tage Helligånden fra ham:

”Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne. så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig!” (Salme 51,3-6. 12-13)

Natans modige og klare forkyndelse for kong David fik afgørende indflydelse på Israels historie. Natan fik betydning, fordi han turde sige det, som Gud sagde, han skulle sige. Budskabet, han skulle overbringe, indeholdt både lov og evangelium. Han skulle forkynde Guds dom over synden. Men da David erkendte sin synd, fik Natan også forkyndt Guds tilgivelse og nåde.

Er der nogen, der tør i dag?

Også i dag kalder Gud mennesker til at sige det, som Gud én gang har sagt. Også i dag har Gud både lov og evangelium at forkynde. Gud lærer os gennem Paulus, at profetiens nådegave er særlig vigtig for Guds menighed på jorden (1 Kor 14,1.39). Også i dag har Gud brug for mennesker, som vil både formane og trøste.

Hvordan er situationen i dag, når det gælder forkyndelsen af Guds ord? Der er fare for, at det forsat er som i det gamle Israel – at der er få, som forkynder det, folk ikke kan lide at høre. Derfor tror flertallet af den danske befolkning i dag, at der ikke findes nogen fortabelse. Gud er venlig og omsorgsfuld og vil i sidste ende give alle adgang til Himlen.

Problemet er, at Gud ikke retter sig efter befolkningsflertallet: ”Jeg, Herren, er ikke blevet en anden.” (Mal 3,6)

Gud er stadig en hellig og nidkær Gud. Den som ikke søger tilflugt hos forsoneren, Jesus Kristus, med sine synder er under Guds dom og vil ende i fortabelsen. Der er nok fare for, at vi har brug for mange ”Natan’ere” i Danmark i dag. Vi har brug for præster og prædikanter, som har mere gudsfrygt end menneskefrygt. Vi må bede om, at Gud selv sender sådanne arbejdere til sin høst (Matt 9,38).

 

Artiklen er oversat af Lykke Petersen fra norsk. Oprindeligt udgivet på foross.no.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler