Fra et hjerte fyldt af ham

Jeg er købt af Gud, og jeg er købt dyrt. Når Jesus er den pris, Gud betalte for mig, betyder det, at ligeså meget som Jesus er værd, er jeg også værd. Jo mere jeg ser af Jesu skønhed, jo mere forstår jeg, hvor høj en pris Gud betalte for mig, og hvor meget jeg derfor er værd.

Hvorfor købte Gud mig?

Ikke fordi, han har brug for mig. Gud har slet ikke brug for mig og har aldrig haft det. Så længe jeg tænker, at Gud – selv i den mindste grad – har brug for mig, kan jeg ikke forstå hans kærlighed.

Gud købte mig, fordi han elsker mig og kun derfor. En præst har sagt, at vi har brug for at blive elsket af en, der slet ikke har brug for os.

Det har vi, fordi det er det eneste, der giver os en uforanderlig værdi. En værdi, der ikke stiger eller falder afhængigt af, hvad jeg gør.  Jeg har altid værdi, for jeg har Jesus.

Fri fra mig selv

I en populær popsang med et vægtigt indhold lyder omkvædet: “Save me from myself” (frels mig fra mig selv!). Ved at købe mig “med Jesus” har Gud ikke bare sat mig fri fra fortabelse, men også det, der ellers ville være årsag til min til fortabelse: mig selv.

Det betyder, at han fjerner grundlaget for stolthed og selvoptagethed og erstatter det med ydmyghed og taknemmelighed.

Jesus åbner mine øjne for min synd. Men mit blik stopper ikke dér. Ser jeg kun på min synd, bliver denne syndsoptagethed en form for selvoptagethed. Jesus ønsker, at jeg, ved at se min synd, må blive opslugt af omfanget og vægten af det, han har gjort og lade det fylde mig med ydmyghed og taknemmelighed.

Jo mere jeg forstår, hvad jeg har fået, jo mere kan jeg give til andre. En stolt person har svært ved at elske. Jeg ved, at jeg stadig har meget stolthed i mig, for der er nogle mennesker, jeg ofte finder det svært at elske.

På et tidspunkt så jeg ned på nogle mennesker, fordi de så meget fjernsyn. Jeg følte mig som et bedre menneske, fordi jeg brugte min tid på mere fornuftige ting. Til en nadversamling gik det op for mig, at mens jeg så ned på andre mennesker, så Jesus – der er tusind gange bedre end mig – ikke ned på mig, men gjorde alt for at vise, hvor højt han agtede mig. Dét vendte min stolthed til ydmyghed og en ny ømhed for mine fjernsynsseende venner.

Jeg har hele tiden brug for at forny sandheden for mit hjerte, at den, der er blevet tilgivet meget, elsker meget (jf. Jesu ord i Luk 7,47).

Jesus sætter mig også fri fra at være min egen eller andres frelser. Jeg har en idé om, at det, jeg virkelig har brug for, er mig selv, og at andre mennesker har brug for min hjælp og visdom. Men jeg kommer ofte til kort og må sige: “Jesus, jeg kan ikke klare det her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre. Jeg har brug for dig.” Det er ydmygende, men befriende, fordi det er sandt.

Det sætter mig fri fra at have urealistiske forventninger til mig selv, og hvad jeg skal gøre og være for andre. Samtidig værner det mig imod skuffelse. Jeg ved, at det er Jesus, jeg har brug for til at give mig alt det, mit hjerte længes efter.

Derfor forventer jeg ikke, at mine venner, familie, forbilleder og arbejdsgivere skal være kilde til fuldkommen tilfredsstillende mening, håb og kærlighed, som intet menneske kan frembringe. Men jeg har det allerede i Jesus. Derfor kan jeg nyde, og ikke skuffes over, den kærlighed og den mening, andre mennesker er i mit liv.

Det fundamentale er fuldbragt

Jeg er velsignet med mange evner og ambitioner, som er kilder til glæde og mening, og som Gud ønsker, at jeg ivrigt må bruge for ham. Men verden står og falder ikke med indholdet, mængden og kvaliteten af det, jeg frembringer. Verden står og falder med det, som Jesus gjorde.

De fundamentale ting, har Jesus taget sig af. Han har levet et perfekt liv i fuld hengivenhed til Gud og andre. Derfor er jeg fri fra at skulle være perfekt. Han har bevist, hvor meget jeg er værd. Derfor er jeg fri fra hele tiden at skulle bevise mit værd over for andre og mig selv. Han tog min plads midt i Guds vrede, så jeg kan løfte hovedet og se ind i Guds stolte, anerkendende blik. Han har besejret døden, ondskab og løgn, så jeg er fri fra at leve i frygt for eller været styret af det.

Fordi Jesus har gjort sit arbejde, er jeg fri fra at blive desillusioneret over, at mit arbejde ikke giver den glæde og tryghed, den mening og det håb, som kun han kunne frembringe. Med Jesu ord om, at alt er fuldbragt, kan jeg med fred i hjertet, realistiske forventninger og taknemmelighed til min frelser leve et spændende og målrettet liv med de opgaver, han giver mig.

Se ham gennem vinduet

Jeg har et armbånd, hvor der står WWJD – ‘What would Jesus do’, altså: ‘Hvad ville Jesus gøre?’ Det er ment som en påmindelse om at leve et liv, der ligner Jesus’. Jeg forstår og sympatiserer med intentionen, men, som en klog mand gjorde mig opmærksom på, så tror jeg, jeg har mere brug for at blive mindet om spørgsmålet: Hvad har Jesus gjort?

Det er nøglen til at forstå min værdi, mine relationer, mine opgaver og retningen for det hele.

Et andet relevant spørgsmål er: Hvad vil Jesus gøre? Jeg får lov at sætte min lid til, hvad han kan og vil gøre – for mig, igennem mig og for andre.

I stedet for at prøve at være Jesus, er jeg fri til at være et vindue. Med det, jeg gør og siger, er det mit håb og min bøn, at andre må se ham, der står bag det hele. Ham, som jeg tror, alle har så inderligt brug for.

Hans liv – både det, han levede i år 0-33 og det, han lever nu i mig – giver mit liv mening. Hans død og opstandelse giver mig håb om, at lige meget hvor god eller dårlig dagen er, så har jeg altid det bedste i vente, nemlig at møde Jesus og se ham, som han er.

 

Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler