Johannes’ Åbenbaring – en kort introduktion

Johannes’ Åbenbaring er en vigtig, men ikke nødvendigvis letlæselig bog. I denne artikel giver Emil Kjær Brande dig en kort introduktion til opdelingen af bogen og kommer med nogle refleksioner, der kan hjælpe dig igennem læsningen af Bibelens sidste skrift.

Enhver god fortælling åbnes med spænding og afsluttes med forløsning. Der er ikke mange bøger, der er mere irriterende, end dem som ender ud i en åben slutning. En bog, som præsenterer et problem, skal også løse problemet.

Problemet i Bibelens fortælling bliver præsenteret i de første tre kapitler. Alt er perfekt – Gud så, hvor godt det var, men vi spiste af en frugt, synden kom ind i verden, og jorden blev forbandet. Løsningen kommer jo så i løbet af den uge i Jerusalem for 2000 år siden. Men hvis Bibelen var sluttet dér, ville vi have haft en fortælling med en løsning, men uden en forløsning. Johannes’ Åbenbaring er den forløsning.

Jeg vil i denne artikel lave en opdeling af bogen samt komme med nogle generelle betragtninger. Hvis du vil have svar på Tusindårsriget og lignende, vil jeg henvise til ”Når Guds rige kommer” af Ole Andersen.1Bogen kan købes her.

Opbygning

Overordnet set er Johannes’ Åbenbaring ikke den sværeste at opdele:

1,1-3,22 De syv breve
4,1-5,14 Et syn af Himmelen
6,1-8,5 De syv segl
8,6-11,19 De syv basuner
12,1-14,20 De syv tegn
15,1-16,21 De syv skåle
17,1-21,8 Guds triumf
21,9-22,8 Det Ny Jerusalem

Opdelingen kan udfoldes yderligere, men det lader sig ikke gøre her. I stedet vil vi se hvad Johannes’ Åbenbaring vil.

Tolkningsnøglen, som er lige ved hånden

Det er vist en fuldkommen anerkendt sandhed, at Johannes’ Åbenbaring ikke hører til de letteste skrifter. Der er billeder, symbolske tal og der er væsener, som alle sammen er svære at forstå for os. Vi har brug for en god tolkningsnøgle. Heldigvis lader det sig let gøre at finde den. Den er nemlig lige ved venstre hånd. Johannes’ Åbenbarings billeder og symbolik er spækket med udtryk, som vi kan finde i Gamle Testamente.

Eksempelvis de syv menigheder som bliver betegnet som syv guldlysestager (Åb 1,20). Her skal vi tænke på den syvarmede lysestage som stod i Templet og som skulle brænde døgnet rundt for Herrens ansigt (2 Mos 27,20-21). Et andet eksempel er basunerne i 8,6-11,9. Når der står noget med en basun (Åb 8,7), tales der om shofarhorn, som blev brugt i forbindelse med blandt andet hornblæsningens fest (3 Mos 23,24-25). En fest som peger frem imod Løvhyttefesten. Løvhyttefesten bliver i Zakarias’ bog betegnet som en fest, der er knyttet til den kommende Messiastid (Zak 14,16). Basunerne indvarsler altså, at vi nu nærmer os det endelige fredsrige.

For Johannes og de første kristne har det slet ikke været et problem med dette billedsprog. Lysestagen og basunerne var letforståelige, fordi de har netop kendte deres bibel –Det Gamle Testamente. For dem har lysestagen og basunerne været helt almindelige symboler. Vi er nødt til at gå på opdagelse for at finde de her spor. Vil vi have lettere ved at forstå Johannes’ Åbenbaring, så må vi lære at kende Det Gamle Testamente.

Derudover er der en endnu større forståelsesramme, som vi også må fange: Hvad er formålet med Johannes Åbenbaring?

Den store forløsning fra død og forbandelse

Som nævnt i indledningen, så skal en god fortælling afsluttes med en forløsning. Den forløsning skal svare til det problem som bliver præsenteret. Sådan er det også med Johannes’ Åbenbaring. Så hvad er det store problem i Bibelen? Det store problem for mennesker er, at synden, døden og forbandelsen kom ind i verden. Jesus betalte syndens løn. Da han døde, blev problemet med synden løst. Men hvad med døden og forbandelsen? Det får vi en forløsning på i Johannes’ Åbenbaring. For at se det, så skal vi træde et par skridt tilbage, og se hvad Bibelen egentlig er for en historie. Det er en kærlighedshistorie om en Fader som vil være sammen med sine børn. Han vandrede i Haven med sine børn, men med syndefaldet kom både synd, død og forbandelse ind i verden. Og med det en adskillelse mellem Fader og børn. Da Jesus blev født og levede på jorden, var han i en periode, rent fysisk, Gud med os. Det var en forsmag på hvordan ophævelsen af forbandelsen. Johannes’ Åbenbaring er beskrivelsen af, hvordan det skal ske endeligt.

Synden er besejret, men hvad med døden og forbandelsen? Døden skal kastes i Ildsøen – døden skal dø (Åb 20,14). Ildsøen som er beregnet til Satan og hans tjenere. Den skal styrtes derned. Og forbandelsen? Jo, den skal ikke være mere, men til gengæld skal Guds og Lammets trone stå i byen. Guds bolig skal være hos menneskene (21,3).

De afsluttende kapitler udgør afslutningen på kærlighedshistorien om Faderen, som vil være sammen med sine børn. Det er Guds plan. Og vi må opfatte det som en invitation, for i en ægte kærlighedshistorie bliver ingen parter tvunget til at elske hinanden. Derfor er der også tale om en fysisk opstandelse for alle mennesker, hvor enhver skal dømmes efter sine gerninger ud fra hvad der står i bøgerne og i Livets bog (Åb 20,11-15). Står dit navn ikke i Livets bog, skal du styrtes i ildsøen. Det er den evige død. Men står dit navn i Livets bog, skal du leve evigt i Det Ny Jerusalem sammen med Faderen.

D-dag og V-dag

Hvorfor stopper Bibelens fortælling ikke bare ved påske, da Jesus dør? Jo, for så står vi uden en endelig forløsning. Synden er betalt med påskebegivenhederne, men forløsningen er ikke kommet endnu. Den får vi i Johannes’ Åbenbaring. I juni 1944 gik de allierede tropper i land i Normandiet ved den berømte D-dag. Det afgjorde reelt 2. Verdenskrig, men krigen sluttede ikke med D-dag. Det gjorde den med V-dag i maj 1945.  Johannes’ Åbenbaring er krigens afsluttende, hektiske fase, hvor der ikke er nogen tvivl om udfaldet. Gud vil sejre. Forløsningen vil komme til sidst.

Fodnoter:

Fodnoter:
1 Bogen kan købes her.

Del:

Del på twitter
Twitter
Del på facebook
Facebook
Relaterede artikler