Netflix kan smadre dit gudsforhold

Jeg har selv netflix - og synes der er rigtig meget godt ved det! Alligevel...

Jeg kan også konstatere, at der virkelig er meget moralsk forkasteligt på Netflix. Virkelig. Men det er ikke det, som denne artikel kommer til at handle om (selvom moralsk nedbrydelige tv-serier og film helt sikkert fortjener nogle overvejelser). Nej, det kommer alene til at handle om den tid du bruger på Netflix.

I en reformatorisk tradition, har man talt om, at troen har tre elementer: kundskab, tilslutning og tillid. Den frelsende tro er, i sin mest bærende form, tillid (Heb 11,1). Også barnet og den mentalt retarderede kan blive frelst.

Men en sund tro hos et sundt menneske, der har en normal intelligens, indebærer også de to andre elementer (bemærk lige det: psykisk sygdom og mange andre faktorer kan være ødelæggende, og artikel retter sig ikke til alle kristne, men netop til menneskeligt sunde kristne). Hvis din tro og dit forhold til Gud skal styrkes, indebærer det viden og tilslutning. At forestille sig andet er en dybt forfejlet tilgang til troens væsen.

Og hvis de to elementer – særligt kundskaben – skal vokse, kræver det faktisk hårdt arbejde. Og vokse skal du ifølge NT: ”Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje, så I kan leve, som Herren vil det” (Kol 1,9-10). Der er ifølge NT en tæt sammenhæng mellem det liv du lever og så den kundskab du har tilegnet dig.

Hvis vi møder et voksent menneske, der påstår ikke at have behov for at lære mere i sit liv om et emne, tager vi det som regel som et udtryk for umodenhed – for det er det. Hvorfor er det så, at vi så ofte accepterer en sådan underliggende præmis, når det gælder vores viden og tilegnelse af evangeliet og kundskab om bibelen?

Hvorfor læser vi så lidt i bibelen?

Lige præcis derfor er det faktisk ikke helt dumt, hvad den amerikanske præst R. C. Sproul et sted har skrevet:

Jeg forelæser ofte for grupper over emnet: at studere Bibelen. Jeg spørger i almindelighed gruppen om, hvor mange der har været kristne i et år eller mere. Så spørger jeg disse mennesker, hvor mange gange de har læst hele Bibelen fra begyndelsen til slutningen. Hver gang svarer det overvældende flertal benægtende. Jeg vil vove at gætte på, at mellem dem, der har været kristne i et år eller mere, har mindst 80% ikke læst hele Bibelen. Hvordan er det muligt?1Sproul, R. C., Hvad står der skrevet? (Hillerød, Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening, 1984).

Hvordan er det muligt, spørger han. Mit bud er, at Netflix er en symptomatisk udfordring i dag. Det følgende er bare nogle overvejelser, som man hjertens gerne kan være uenig med mig i. Men det er en tankerække, som jeg synes er værd at forfølge.

Et liv styret af behovet for nydelse

Vi har alle sammen brug for at koble af. Men i vores kultur er tilbuddene blevet så dominerende og mangfoldige, at vi sjældent får taget os tid til fordybelse, medmindre det er noget, vi virkelig føler, vi skal. Og bibellæsning er ikke en af de ting, vi tilsyneladende føler, vi skal. I stedet lader vi vores andagtsliv blive styret af vores behov for nydelse. Giver læsningen ikke en umiddelbar succesoplevelse og følelse af glæde ved læsningen, har vi en tendens til meget hurtigt at give op. At blive ved med noget, som er træls, har vi svært ved at forestille os overhovedet er sundt.

Netflix er bare én (hyppig) overspringshandling

Lad mig tage et eksempel. Du er 20 år gammel, og du får aldrig læst andagt, for du plejer at slutte dagen af med at se to serieafsnit på Netflix. Når du så ligger dig i sengen for at læse, er du ukoncentreret og læsningen bliver derefter. Dit andagtsliv sygner derfor totalt hen. Nogle år senere møder du en sød fyr/fyrinde, I bliver gift og får tre børn. Du kommer i en frimenighed, hvor der er en lidt længere søndagsprædiken. Den plejer at vare 30 minutter. Et par familiearrangementer og dårlige søndage gør, at du og familien plejer at nå 40 gudstjenester på et år. I hjemmet kører andagtslivet ikke, da I har meget travlt. Det betyder, at I som familie samlet set får læst/hørt et bibelsk indhold i ca. 20 timer på et år.

20 timer på et år!

(Fraregnet selve gudstjenestens andre led, der giver 40 timer ekstra på et år…)

Det kan være jeg er for grov. Men er det et helt urealistisk scenarie? Det mener jeg, ikke det er. Og skulle jeg så skyde 50 timer forbi, gør det faktisk ikke en voldsom stor forskel for pointen.

For du kan jo spørge dig selv om, hvor meget kundskab du opnår indenfor et hvilket som helst område af tilværelsen, hvis du kun brugte 20 (eller 70) timer om året på det. En ting er, at det her drejer det sig om bibelkundskab, dvs. kendskabet til den bog og det ord hvorigennem du lærer Gud at kende. Noget andet er, at det ord ifølge Paulus er ” indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” (2 Tim 3,16). Det er din tid med Gud du får mindre af, når du læser mindre i din bibel, og lytter mindre til kristen undervisning osv.

Gør noget ved det i dag

Det behøver jeg vel ikke gøre noget ved lige nu tænker du måske.

Jo, det bør du. For Satan vil gerne bilde dig ind, at du skal vente til du får bedre tid. Hans store mål er at adskille dig fra Gud – og det gør han, ved at bilde dig ind, at bøn, bibellæsning og prædikener er noget man gør, når man har lyst til det! Men det er det ikke. Det er noget du oparbejder gennem disciplin – ligesom når du disciplinerer dig selv med træning, på alle livets andre områder.

Og disciplin er en kristen dyd…

“Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse” (Fil 2,12)
“Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse” (2 Pet 1,5).

… for disciplinen er en del af kampen mod Satan:

“Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5,8).

Du bliver nemlig ikke kun opbygget ved bibellæsning, når det siger dig noget, men fordi du her møder Gud selv og fastholdes i Kristus! Og det er livslang kamp, vi som kristne står i og skal støtte hinanden i.

Set i evighedens lys er kampen for at slukke for Netflix derfor en kamp for at blive bevaret i troen på Gud! For troens tillid bevares, når tilslutningen og kundskaben forøges igennem livet.

 

Artiklen er tidligere udgivet som blogindlæg her på siden og er lettere bearbejdet.

Fodnoter:

Fodnoter:
1 Sproul, R. C., Hvad står der skrevet? (Hillerød, Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening, 1984).

Del:

Twitter
Facebook