Præst for evigt på Melkisedeks vis

I Hebræerbrevet møder vi den specielle person Melkisedek, som sammenlignes med Kristus selv. I denne artikel forklarer Kristoffer Roager historien, salmen og forklaringen om Melkisedek.

I Hebræerbrevet 5,6 bruger forfatteren et citat fra Salme 110,4 til at beskrive, hvad Gud siger om Jesus: ”Du er præst for evigt på Melkisedeks vis”. Hvis du lige som jeg ikke bare nikker og tænker, at det da er helt klart, hvad det betyder, så fortsæt med at læse.

Melkisedek kender vi fra tre steder i bibelen: 1. Mosebog 14,18-20 (historien om Melkisedek); Salme 110,4 (salmen om Melkisedek) samt Hebræerbrevet 5,6-10 og 6,20-7,28 (forklaringen om Melkisedek). Mængden af steder, hvor denne specielle person bliver nævnt, er derfor ikke overvældende. Til gengæld er han en tolkningsnøgle til at forstå store dele af Hebræerbrevet, hvilket gør det oplagt at undersøge ham nærmere.

Historien (1 Mos 14,18-20)

Da Abraham vender tilbage efter en sejr over nogle kanaanæiske konger, kommer Melkisedek ham i møde. Der står, at han var konge af Salem (det senere Jerusalem), at han havde vin og brød med, var præst for ”Gud den højeste” og at han velsignede Abraham. Efter velsignelsen giver Abraham tiende af krigsbyttet til Melkisedek. Det er alt hvad vi får at vide om Melkisedek. Ingen introduktion. Intet stamtræ.

Salmen (Sl 110,4)

Melkisedek dukker senere op i en af Davids salmer, som handler om den kommende Messias. Det som blandt andet kendetegner denne kommende Messias, er at han ”er præst for evigt på Melkisedeks vis.” Messias skal være præst på samme måde, som Melkisedek var præst. Som så mange andre profetiske steder i GT har vi brug for NT for at forstå dybden af det der står, og her kommer Hebræerbrevet os til hjælp.

Forklaringen (Hebr 5-7)

Forfatteren af Hebræerbrevet er i gang med at gøre det klart, at den gamle pagt og dens præstetjeneste blot var en skygge af det der skulle komme (Hebr 7,18-19 og 10,8). Den gamle pagt blegner i mødet med den fuldkomne ypperstepræst Jesus, som har bragt det offer, som ingen anden præst under Moseloven kunne bringe (10,11-12). Jesus er den bedre og mere fuldkommen ypperstepræst. Dog er der en dybde, som kun kommer til udtryk gennem det, at Jesus er præst på Melkisedeks vis.

Melkisedek var ikke af Levis stamme (som en præst skulle være ifølge Moseloven). Levi var ikke engang født endnu. Alligevel anerkender Abraham hans åndelige status ved at give tiende til ham, lige som Israels folk senere skulle give tiende til præsterne. Melkisedek var altså præst uden for loven.

På samme måde var Jesus præst. Han var af Judas stamme og kunne derfor ikke være præst under Moseloven. Han var præst uden for loven, ja han var præst under en anden og ny lov (Hebr 8,6).

I Jeremias bog kapitel 31,31-34 lover Gud, at han vil indstifte en ny pagt. I den gamle pagt var der brug for præster fra Levis stamme, i den nye pagt er der kun brug for en eneste præst. En fuldkommen ypperstepræst som kunne bringe det offer, der ikke skal gentages. En præst som kunne have medfølelse med sit folk (4,15), en som kunne gå ind i det allerhelligste (6,19-20) og ved sit eget offer frelse alle som tror på ham (10,14).

Melkisedek bliver brugt til at forklare, hvordan Jesu død på korset er det eneste offer, som er nødvendigt i den nye pagt. Når vi dermed læser, at Jesus ”er præst for evigt på Melkisedeks vis” skal vi forstå det sådan, at Jesus var præst uden for Moseloven under en anden og større lov.

Præinkarneret eller et billede?

Der er endnu en lille sløjfe at slå. De mystiske omstændigheder og den begrænsede baggrundsviden man får om Melkisedek i 1. Mosebog, har ofte ledt til spørgsmålet, om Melkisedek er den præinkarnerede Kristus? (Præinkarneret Kristus = Kristus åbenbaret som person i GT, før hans inkarnation i NT)

Når der i Hebr 7,3 står at ”Han er uden far, uden mor og uden stamtræ” virker det til, at han kun træder ind i historien i denne korte beretning. Der siges videre at han ikke har nogen begyndelse eller afslutning – ting som også kunne siges om Jesus. Dertil er det heller ikke fremmed for Abraham at tale med Gud i personificeret form (se 1 Mos 18).

På den anden side kan det, at der står at Melkisedek var uden stamtræ, være forfatterens måde at gøre det tydeligt, at Melkisedek var præst uden at skulle fremvise en levitisk slægtstavle. Hans stamtræ udelades ikke, fordi det ikke fandtes, men fordi det var vigtigt at forstå, at han er præst uden for loven, dvs. uden stamtræ. Dertil peger formuleringen fra Hebr 7,3, hvor der står: ”[han] er gjort til et billede på Guds søn”, i retningen af, at han ikke er Kristus, men han er gjort til et billede på hvordan Kristus skulle være.

Det er ikke umuligt at Melkisedek er den præinkarnerede Kristus. Dog har jeg personligt svært ved at læse Hebr 7,3 anderledes end at han var et menneske, som er blevet gjort til et billede på Kristus.

Relaterede artikler