18. DECEMBER

Fred til mennesker med Guds velbehag! Lukasevangeliet 2,14b

Jeg elsker musik og at lytte til salmer. Det kan for mig næsten være som at høre englene, der synger om fred midt i en verden med ufred og stress, når dagene nærmer sig jul. I dag får vi lov til at stoppe op og huske på, at Jesus kommer til os med sin fred. Vi er hans; Jesus er min, Jesus er din.

Det er kun Gud, der virkelig kan give os fred. Og det er Gud velbehageligt, når vi tager imod hans ord og kan hvile i hans fred. Når vi ikke kan finde hvile og føler os langt væk fra freden, lover Gud os, at han vil give os af sin fred: Fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær, siger Herren (Esajas 57,19). Vi har nemlig allerede fred med Gud gennem troen på Jesus, som selv siger: Min fred giver jeg jer, min fred efterlader jeg jer! (Johannesevangeliet 14,14)

Derfor kaldes Jesus også et sted i Bibelen for Freds Fyrste. Det er ham, der bringer os freden, og vi kan få lov til at glæde os over det. Lad os derfor også denne jul lovprise ham. Jeg beder om, at Jesu fred og glæde må være med dig.

Elise Bang, stud.theol.

 

Følg med i Dansk Bibel-Instituts julekalender her på TilLiv.dk. I andagtsstykkerne reflekteres over hvert enkelt led i beretningen om den første jul.

Dansk Bibel-Institut ønsker at give en faglig bibeltro uddannelse og dannelse, sådan at evangeliet om Jesus Kristus forkyndes for mennesker.

No items found

Del:

Twitter
Facebook
Relaterede artikler