6. DECEMBER – overflod

Årets julekalender fra Dansk Bibel-Institut. Skrevet af studerende og ansatte.

”Julen varer længe, koster mange penge”, skrev Faber i sin populære julesang ”Højt fra træets grønne top”. Det er en sang, der på bedste vis beskriver, hvordan julen er tiden til god mad, træ og gaver. En stor, men dyr højtidsfejring. I Danmark er vi privilegeret. Mange har økonomi til det dyre samvær med venner og familie, og skønt flere søger støtte til julen, er de fleste så heldige, at der er hjælp at få. Danmark er et samfund, hvor julen bugner af overflod.

Ind imellem den gode mad og de mange gaver kan vi let glemme, hvad julens rigtige centrum er: at Jesus kom til Jorden og blev født ind i vores verden som et led i Guds plan, så vi kan få del i hans overflod af kærlighed til os hver især.
At få del i Guds overflod af kærlighed er en velsignelse, der er langt større end gaver og julemad. Det er nemlig at have Jesus med i vores liv på jorden. Det får vi lov at mindes i julehøjtidens store fejring.

David Skovbjerg, stud.theol.

 

Følg med i Dansk Bibel-Instituts julekalender her på TilLiv.dk. I andagtsstykkerne gribes fat i julens stemninger og følelser, og de sættes i forbindelse med det, som julen handler om.

Dansk Bibel-Institut ønsker at give en faglig bibeltro uddannelse og dannelse, sådan at evangeliet om Jesus Kristus forkyndes for mennesker.

No items found

Del:

Twitter
Facebook
Relaterede artikler